0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Øverst til venstre: Rikke Osbahr Ebsen, Søren Pjengaard, Peter Hougaard Madsen. Nederst til venstre: Ole Gammelgaard, Søren Bøjgård og Peter Jespersen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Ny pædagogisk tænketank: Giv lærerne pædagogikken tilbage - i uddannelsen og i skolen

Pædagogikken skal opdages, opbygges og iltes på ny. Samarbejdet skal udvikles – og nye samtaler og samarbejdsmuligheder skal etableres, skriver en gruppe lektorer, der har dannet Danmarks Pædagogiske Tænketank.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Gå din vej! Lad mig være! Jeg gider ikke lave den latterlige opgave!«

Tobias går i 2. klasse og han er vred og irriteret.

»Jeg gider ikke den dumme fuck-skole!«

Et par andre elever i klassen lytter og begynder så småt at røre på sig. Der er optakt til noget.

Signe er 27 år og lærer i 2. klasse - for Tobias og for de øvrige 25 elever. Hun er uddannet for fire år siden og har både under uddannelsen og på skolen arbejdet med nogle af de seneste teorier og metoder for klasseledelse og konflikthåndtering.

I 2. klasse har hun forsøgt sig med ’icebreakers’ for at bløde stemningen i klassen lidt op. Signe har også haft et par vanskelige samtaler med Tobias og med hans forældre. På et tidspunkt fandt hun en øvelse, der fik Tobias til at tie og undlade at forstyrre. Det gav ro en tid.

Men nu er Signe igen i tvivl om situationen og den uro, der ser ud til at være under opsejling. Hvordan skal hun gå til Tobias? Og hvad med klassens andre elever?

Ulykkelig jagt

Situation er genkendelig i de fleste skoleklasser. En eller flere elever bøvler med at finde motivation og gode grunde til at være i klassen. Årsagerne kan være mange og kan findes i hændelser både i og uden for skolen. Og hver gang er der tale om en situation, som læreren skal forholde sig til og finde veje i.

Signe er uden tvivl en dygtig lærer. Hun kender til en del metoder og har også fået en del råd, tips og tricks af gode kolleger. Hun råder derfor over en omfattende metodisk indsigt og en gedigen værktøjskasse. Men Signe ved ikke, om hun handler pædagogisk forsvarligt.

Den manglende viden om pædagogik leder Signe ind i en stressende jagt på løsninger, der som oftest blot er som at tisse i bukserne for at holde varmen. Det bliver en jagt på metodiske eksperimenter fra situation til situation – spring fra den ene usikre tue til den næste. Derfor bliver situationen ulykkelig for Signe og for alle andre lærere som hende. Allerværst bliver det for de elever, der udsættes for eksperimenterne.

Egentlig forfølger Signe blot de aktuelle idealer i debatten om skole og uddannelse. Både ledere og studerende, politikere, kommunale forvaltninger og forældrekredse taler varmt for metoder, der virker. I debatten udmøntes denne søgen efter et kvikfix i en efterspørgsel på mere forskning og mere praksis.

Mulighederne for at øve sig i metoder, der virker, skal udvides og udvikles

Logikken synes at være, at mulighederne for at øve sig i metoder, der virker, skal udvides og udvikles. Det drejer sig f.eks. om metoder for motivationsudvikling, inklusion, teambuilding, konflikthåndtering, klasseledelse, relationskompetence og samarbejdet med elevernes forældre.

Problemet er, at den vej beror på fragmenter og øjebliksbilleder og bliver en temmelig teknisk øvelse. En kontraproduktiv metodejagt, der er stærkt deprofessionaliserende.

Pædagogikken mangler

For tiden arbejdes der på en revision af læreruddannelsen. Regeringens udviklingsgruppe har netop afleveret en række anbefalinger til politikerne. Her er bl.a. fokus på:

  • At praktikken udvides – og fremover kaldes ’skoleforløb’ på ’uddannelsesskoler’. Det foreslås også, at praktikken integreres i uddannelsens øvrige fag.
  • At det pædagogiske fagområde fortsat kaldes ’Lærerens grundfaglighed’, som anbefales at bestå af en fast sammenkædning af pædagogiske fag i en given rækkefølge.

Vi tvivler ikke på, at der er gode praktiske og strategiske intentioner bag. Det afgørende bliver imidlertid, hvorvidt anbefalingerne også understøttes af pædagogiske begrundelser.

Således kan integreret praktik kan blive et frugtbart initiativ, hvis det retter opmærksomheden på pædagogiske argumenter og uddannelse i, hvordan nye lærere kan forstå og forholde sig til den praksis og praktik, som efterspørges. Det er ligeledes konstruktivt, at det pædagogiske fagområde i overvejende grad refererer til egentlige pædagogiske fag.

Men det bliver afgørende, hvorvidt det pædagogiske fagområdes navn, rækkefølge og faglige sammensætninger kan omsættes i en pædagogiske begrundet progression – eller blot forbliver en rækkefølge, der ligner fortsat modulisering og fragmentering af det pædagogiske grundlag, som morgendagens lærere skal stå på i skolen.

Det er givet, at pædagogikken ikke fodrer de munde, der efterspørger klare svar på skolens og undervisningens kompleksitet.

Pædagogikken tilbyder ikke Signe manualer med anvisninger på, hvordan hun leder eleverne i 2. klasse eller kan klare konflikter i mødet med Tobias og hans forældre. Men pædagogisk viden giver Signe et grundlag for at forstå og forholde sig til, hvorfor noget er bedre at gøre end andet.

Pædagogikken skal opdages, opbygges og iltes på ny. Samarbejdet skal udvikles – og nye samtaler og samarbejdsmuligheder skal etableres. Vilje, råderum og ressourcer er afgørende for at nye pædagogiske fagmiljøer kan opbygges og gives en stemme.

Hjælp Signe ud af de evindelige hop fra tue til tue. Giv lærerne pædagogikken tilbage - i uddannelsen og i skolen!

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: