0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Præst Morten Kvist: Professionshøjskolerne instrumentaliserer dannelsen i udspillet til en ny læreruddannelse

Professionshøjskolernes udspil til at lave læreruddannelsen om viser, at der er to skoler inden for dannelse. Den ene viderefører konkurrencestatens syn på uddannelse, den anden lægger sig op af klassisk folkelig oplysning, skriver præst Morten Kvist, initiativtager til Den frie læreruddannelse.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Med professionshøjskolernes netop offentliggjorte udspil til en ændring af læreruddannelsen, er to opfattelser af dannelse i spil, som det for et hurtigt blik kan være svært at skelne fra hinanden. De er imidlertid forskellige i udgangspunktet, og det er her man skal finde de forskelle, som vil ende med at få betydning.

Den ene opfattelse, professionshøjskolernes udspil, er en moderation af konkurrencestatens mange nyordninger af uddannelsesvæsenet.

Moderationen består i overhovedet at tale om dannelse. Her skal den almene dannelse i høj grad knyttes til det fag, der hedder Lærerens Grundfaglighed - og det skal ske på to måder, skrives der i udspillet; ’Dels Lærerens professionelle autoritet og dannelse med fokus på personlig dannelse af den studerende til lærerjobbet... Dels Skolen som dannelsesinstitution, som kan være mere målrettet dannelsen af den studerende til at forstå skolens almendannende rolle og formål.’(s. 37)

At tale om praksisfaglig dannelse er for eksempel en instrumentalisering

Dannelse er her orienteret mod et bestemt formål. Det understreges af, at Lærerens Grundfaglighed bliver tæt knyttet til de enkelte fags praksis. Altså dannelse, grundfaglighed og praksis tænkes sammen og hører sammen.

Ligeledes knyttes dannelsen ’til bæredygtighed, teknologiforståelse og praksisfaglighed.’ (s. 9). Det alment dannende fag (KLM) ser ud til at være svækket og dermed også et af hovedsporene i dannelsens historie: kristendom, religion og religionskritik.

Udspillet giver en legitim opfattelse af, hvad dannelse er, men den er anvendelsesorienteret og står i fare for at blive instrumentaliseret på samme måde, som når man taler om digital dannelse, der hovedsageligt består i at kunne færdes på internettet. At tale om praksisfaglig dannelse er for eksempel en instrumentalisering.

Den fælles idealdannelse

Den anden opfattelse (se f.eks. ’Sidste Chance’, forlaget Klim 2021 og ’Hvorfor Danne?’, udg. af Rønshoved Højskole, 2012) tænker ikke dannelse ind i et på forhånd fastlagt koncept, en praksis eller binder den mere eller mindre til aktuelle temaer, hvor længe vi end kommer til at tale om bæredygtighed. Med et gammelt udtryk kunne den kaldes ’folkelig oplysning’.

Dannelse er her en bevidst videreførelse af oplysningstraditionens danske udgave. Dannelse af personligheden er som proces og med hensyn til tematik et helt åbent arbejde, hvis mål man ikke kan kende på forhånd. Man kender dens begyndelsespunkt: Sproget (i bredeste forstand) og historien.

Dannelse af personligheden er med henblik på fremtiden og samlivet

Dannelse af personligheden er med henblik på fremtiden og samlivet med andre mennesker og den fælles idealdannelse, men den kan kun udkaste disse idealer i ånden ved at undersøge historien, ved at inspireres af, hvad mennesker hidtil har bedrevet og i medspil og modspil.

Det medfører, at der til denne dannelse hører et væsentligt element af uforudsigelighed, som skal gives plads i form af undersøgelser, diskussioner af såvel pædagogisk praksis som fagenes aktuelle indhold og historie.

Ånden og dens uforudsigelighed medfører plads til spontanitet og ikke alene på forhånd planlagt tilegnelse af viden. Man må have blik for det passive element i dannelsen, at den prægning af individet, som både vil og skal finde sted i et uddannelsesforløb, ikke kan defineres forud af f.eks. bestemte metoder eller af videnskabelig evidens.

Det menneskelige sinds omfang, højde og dybde modsiger sådanne bestræbelser, og det må betragtes som et overgreb således at trodse det menneskelige sind.

Dannelsen er her indirekte, idet den komposteres som en del af personligheden, bliver en del af det individ, som er forskelligt fra alle i en fælles verden. Dannelse er et åndsfænomen og fører som sådant til praksis.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: