0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Inklusion bliver den kommende valgperiodes vigtigste tema, skriver skoleleder Jonas Fisker.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Skoleleder: Ændringer af læreruddannelsen løser ikke problemet med lærermangel

Jeg vil være ked af, at Folketinget tror, de løser vores rekrutteringsproblemer gennem ændring af uddannelsen. Det kan man ikke. Der skal mere til, skriver Jonas Fisker.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Opgaven er klar. Der mangler lærere i den danske folkeskole, så vi har brug for at flere unge tager læreruddannelsen.

Politikerne har forsøgt at løse problemet ved at ændre uddannelsen i 2006 og 2013. Det hjalp ikke. Nu skal den så ændres igen. Det skal den på baggrund af en række ændringsforslag fra udviklingsgruppen bestående af KL, Danske Professionshøjskoler, Danmarks Læreforening og Lærerstuderendes Landskreds.

Men sandheden er, at lærermanglen ikke kun skyldes læreruddannelsen.

Ude på skolerne har vi svært ved at rekruttere de lærere, vi skal bruge. Især de praktisk-musiske fag er svære at få kvalificerede kræfter til.

Men jeg vil være ked af, at Folketinget tror, de løser vores rekrutteringsproblemer gennem ændring af uddannelsen. Det kan man ikke. Der skal mere til.

Der er imidlertid behov for ændringer på læreruddannelsen. For der er nogle grundlæggende problemer, og udviklingsgruppen kommer med 60 anbefalinger. Ikke alle er i min optik lige relevante.

De vigtigste forandringer er ikke svære at ændre, men de er heller ikke gratis:

  1. Flere timer på seminariet. De lærerstuderende er i al for høj grad overladt til selvstudie. Man kan sagtens læse om pædagogik, didaktik og matematik, men det bliver man ikke en god lærer af. De lærerstuderende skal undervises, diskutere og udvikle sig. De skal have idealerne og dannelsen på plads, inden lærerlivet starter for alvor.
  2. Mere praktik. De lærerstuderende skal mere ud i virkeligheden. De skal vide, hvad det vil sige at stå i et klasselokale i mange timer om ugen. Der skal åbnes muligheder for Trainee-ordninger, deltidsansættelser og alternative praktikforløb.
  3. Mere viden om skolehjemsamarbejdet. De studerende har aldrig været til et forældremøde, og de deltog sidst i en skolehjemsamtale, da de gik i 9. klasse. Man kunne godt overlade til praktikskolerne at undervise de lærerstuderende i samarbejdet mellem skole og hjem.
  4. Inklusionskompetencer. De lærerstuderende skal have en grundlæggende viden om de mest almindelige diagnoser, de kommer til at møde i folkeskolen, og hvordan man underviser elever med dem.
  5. Karrieremuligheder inden for faget skal styrkes. Hvis man er færdiguddannet lærer som 23 årig og skal være på arbejdsmarkedet de næste 50 år, så skal man kunne skifte spor undervejs i sit arbejdsliv. De muligheder skal være tydelige og videreuddannelsesmulighederne til stede.

Ændring af uddannelsen gør det ikke alene

Udover uddannelsen er der en række andre problemstillinger, som får unge mennesker til at fravælge et arbejdsliv bag katederet. De skal løses, hvis vi skal have flere til at vælge at blive lærer. De problemstillinger er til gengæld ret svære at løse.

Grundlæggende set skal det være mere attraktivt at være lærer.

TV 2 dokumentaren ‘Smertens børn’ bidrager ikke lige frem til få flere til at vælge læreruddannelsen. Men udsendelserne påpeger nogle af de problemer, som skal løses i folkeskolen.

  • Der skal være de nødvendige ressourcer til at lykkes med gode faglige resultater, trivsel og inklusion.
  • Der skal være frihed til at indrette skolen til de børn, der går på den.
  • Respekten for lærerprofessionen skal styrkes. Det kræver en stor indsats af alle parter rundt omkring folkeskolen, hvor man viser, at lærerjobbet er spændende, alsidigt og meningsfyldt.

Jeg vil gerne opfordre partnerskabet omkring folkeskolen og politikerne til at tage fat i nogle af os ude på gulvet, når beslutningerne skal tages, for de sidste to ændringer af læreruddannelsen har ikke været store succeser, og rekrutteringsproblemerne er kun blevet større.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: