0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Læringsmålene blev skrevet op på tavler og plakater, så eleverne hele tiden kunne holde øje med, hvor de var henne i deres læringsproces, skriver Nicki Madsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: En virus inficerer den danske folkeskole, og jeg taler ikke om covid-19

Læringsmålstyringen blev udviklet i et pædagogisk sterilt laboratorium inde i undervisningsministeriet og har spredt og muteret sig med en virus hast, skriver lærer Nicki Madsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi ser i disse uger børn i skolealderen have den højeste smitte af covid-19 i samfundet. Covid-19 er dog langt fra den første virus, som har inficeret den danske folkeskole.

Tværtimod har vi særligt i det seneste årti oplevet utallige vira, som har inficeret de danske skoler på alle mulige måder.

Disse vira har navne som: Læringsmålstyring, Professionelle LæringsFællesskaber (PLF), Co-teaching, Fremtidens Skole, Den åbne skole, Synlig læring, Det 21. århundredes kompetencer, Elevcentreret ledelse, og mange flere.

Det følgende er således en af den norske professor Kjell Arne Røviks kongstanker i sin virusteori: Pædagogiske koncepter (eller organisationsopskrifter, som han vil kalde de ovenstående) opfører sig på mange måder ligesom vira gør. Koncepter og vira har bl.a. de følgende karakteristika til fælles: Smitte, symptomer, immunitet, inkubationstid og mutation.

Laboratoriet i Undervisningsministeriet

Uden sammenligning i øvrigt og uden at forklejne covid-19 pandemiens konsekvenser kan der drages paralleller.

Hvis man f.eks. kigger på læringsmålstyringen og dens ligheder med virus-metaforen, kan man hævde at læringsmålstyringen blev udviklet i et pædagogisk sterilt laboratorium inde i undervisningsministeriet. Embedsmænd samarbejdede med enkelte danske forskere om at mutere ’Synlig læring’ om til en kimære, som lærerne kunne bruge til at styre og organisere sin undervisning efter.

Læringsmålstyring forårsagede vidtrækkende symptomer og konsekvenser i folkeskolen. Mål blev omdrejningspunktet for al aktivitet i skolen. De ’Forenklede’ Fælles mål skulle brydes ned i konkrete læringsmål for undervisningen. Læringsmålene blev skrevet op på tavler og plakater, så eleverne hele tiden kunne øje med, hvor de var henne i deres læringsproces.

Smittekæder med læringsmålstyring blev bl.a. udbredt af læringskonsulenter fra ministeriet og kommunerne, som bl.a. skulle hjælpe lærerne i deres forvandling fra at tænke undervisning til at tænke læring. Nogle lærere agerede som et stærkt immunforsvar, der indædt forsvarede deres metodefrihed til at undervise, som de fandt mest hensigtsmæssigt. Det er nok disse lærere, som også kaldes forandringsresistente.

Begyndende flokimmunitet

Der blev dog udviklet en nogenlunde effektiv vaccine af lektor Keld Skovmand ved at afmontere den påståede evidens bag læringsmålstyringen. Vaccinen var, sammen med den begyndende flokimmunitet fra lærerne, med til at sikre at læringsmålstyringen langsomt døde ud, i hvert fald sprogligt, selvom der dog stadig findes enklaver og mutationer, hvor virussen fortsat stortrives.

Det må således være en vigtig del af lærernes professionelle dømmekraft at kunne spotte vira, såsom læringsmålstyring (og dens mutationer), og være med til at stoppe smittekæderne. Men det kræver også tillid og tid.

Tillid fra bl.a. forvaltninger og ledere til at lærerne ved, hvordan de underviser deres elever bedst, så de ikke bliver pålagt bestemte ’best practice’ koncepter som de skal følge, som vi ser det ske en række steder.

Tid, så lærerne kan forberede en undervisning, der ikke følger bestemte standardiserede opskrifter, men som er nøje udvalgt med henblik på en konkret elevgruppe i en bestemt kontekst. Der er selvfølgelig koncepter, som lærerne kan bruge til at blive inspireret af, men undervisning kan ikke sættes på formel, men må udvikles af professionelle og engagerede lærere i samspil med hinanden og deres elever.

Lad os håbe at covid-19 snart oplever den samme skæbne som læringsmålstyringen og mister dens tag i samfundet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: