0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Det er svært at argumentere imod dybdelæring, skriver Preben Olund Kirkegaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Overfladelæring kan være første skridt på vej mod dybdelæring

Der skal mere dybdelæring ind i folkeskolen, mener Danmarks Lærerforening. Det står i modsætning til overfladelæring, der beskrives som passiv tilegnelse af viden. Men måske er det ikke enten eller, skriver Preben Olund Kirkegaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Formanden for Danmarks lærerforening Gordon Ørskov Madsen lancerede i sin første beretning på DLF-kongressen 2. november et nyt tiltag. Dybdelæring og nye læreplaner til skolen med inspiration fra fagfornyelsen i Norge 2020.

Fagfornyelsen i Norge 2020 har et større fokus på skolen som en enhed. Afstanden mellem de forskellige fag skal være mindre.

Der skal skabes mere sammenhæng mellem:

  1. Skolens formålsparagraf og værdigrundlag. Det skal præge skolen, og hermed også professionen.
  2. Det skal tydeliggøres, hvordan de grundlæggende færdigheder er integreret i fagene.
  3. Fastholde; men reducere omfanget af kompetencemål i fagene. Samtidig skal fagenes kerne gøres tydeligere. Det skal sikre tilrettelæggelsen af undervisningen, der giver en dybere og mere varig forståelse for eleverne.
  4. Begrænse overlap mellem fagene, ved at prioritere nogle få tværfaglige emner, der anses som væsentlige i fremtiden.

Der er to centrale elementer i den norske fagfornyelse. Tværfaglighed med relevans. Der giver tre former for tværfaglighed: ’Folkehelse og livsmestring’, ’Demokrati og medborgerskab, og ’Bærekraftig udvikling’.

Dybdelæring som nyt begreb

I den internationale litteratur omtales det som ’deep learning’, ’deeper learning’, ’deeper understanding’ eller ’deeper conceptual knowledge’.

I forhold til de to først omtalte begreber vil man sige dybdelæring på dansk. De to sidste begreber kan formentlig oversættes til dansk som dybdeforståelse.

For mange elever lærer for lidt i skolen

Gordon Ørskov Madsen har fat i en central pointe, når han taler om, at for mange elever lærer for lidt i skolen. Forandringer vil have implikationer for skolen, undervisningen og uddannelsen til lærerprofessionen.

Et af de vigtigste punkter er, at elevernes forforståelse skal aktiveres i undervisningen. Aktivering af elevernes forforståelser kan bidrage til at knytte faget sammen med de erfaringer, eleverne har fra deres dagligdag. På den anden side skal man være varsom med udelukkende at bygge undervisningen op omkring elevernes forforståelse.

Elevernes forforståelse skal aktiveres i undervisningen

Eleverne må bringes i dialog om, hvordan viden opbygges. De skal lære kritisk at vurdere egne argumenter ved at reflekterer over egen forståelse.

Dybdelæring fungerer, når viden tages i anvendelse og afprøves i nye ukendte situationer. Når viden ændres eller bearbejdes i nye situationer, er der mulighed for dybdelæring. Dybdelæring er grundlæggende at kunne overføre den viden, eleverne har lært til nye situationer.

Hvad kan dybdelæring så bidrage med?

  • Dybdelæring er en konkret løsning på stoftrængselsproblemet.
  • Dybdelæring fokuserer på fagets kerneindhold.
  • Dybdelæring er anvendelse af viden i nye og ukendte sammenhænge.
  • Dybdelæring bruger elevaktiverende, udforskende og eksperimenterende metoder.
  • Dybdelæring udvikler elevernes læringsstrategier og refleksion over egen læring.

Overfladelæring beskrives omvendt som passiv tilegnelse af viden. Der er ingen kobling til elevernes forforståelse. Fakta læres uden refleksion og forståelse.

Det er vanskeligt at argumentere imod dybdelæring

Spørgsmålet er, om overfladelæring skal undgås eller det derimod skal ses som første skridt i udviklingen af dybdelæring. Dybdelæring er afhængig af hukommelse, gentagelse og genfortælling. Altså den passive tilegnelse af viden, som karakteriserer overfladelæringen.

Dybdelæring er et godt retorisk begreb. Det er vanskeligt at argumentere imod dybdelæring, hvor flere elever lærer mere. Dybdelæring har imidlertid flere forskellige betydninger alt afhængig af, hvem der refereres til. Derfor er der brug for anvendelsesorienteret forskning i didaktikken om dybdelæring.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: