0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto
Foto: Pressefoto

Demokratiet er svært. Men man kan øve sig i det, skriver Rie Ljungmann,

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Skolen kunne være verdens bedste demokratiske træningsbane, men er det slet ikke

Skolen har potentiale til at være verdens bedste demokratiske træningsbane. Det kræver til gengæld, at lærerne giver plads og slip, så eleverne får konkrete erfaringer med at være magtfulde i deres eget liv og i deres fællesskaber, skriver Rie Ljungmann.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Danske unges demokratiske selvtillid halter gevaldigt.

De ligger nummer ét i internationale målinger, når det kommer til at have viden om politik og samfund. Til gengæld er der stadig alt for få af dem, der omsætter den viden til handling og kaster sig ud i at skabe forandringer i samfundet. De tror ganske enkelt ikke, at det nytter noget.

Men, vi lever jo i et af verdens bedste demokratier, så hvorfor griber de unge det ikke bare?

Det er der flere grunde til – resignation over en stigende polarisering i samfundet, en vildt betændt offentlig debat, en valgretsalder, der først giver adgang til det formelle demokrati efter din 18-års fødselsdag kombineret med, at verden er fyldt med komplekse og uoverskuelige problemer – klima, uligestilling, fattigdom osv.

Skolen har potentiale til at være verdens bedste demokratiske træningsbane

Jeg mener også, at en af grundene til, at de unge slider med deres demokratiske selvtillid er, at de går i skole. Forstå mig ret, det er ikke skolegangen i sig selv, der gør det. Det er det, at skolen har potentiale til at være verdens bedste demokratiske træningsbane, men slet ikke er det.

Alt for mange lærere og andre voksne i og omkring skolen har sat sig på magten – over undervisningen, over fællesskaberne, over rummet, over tiden. Det har de unge vænnet sig så meget til, at når de står over for muligheden for at tage noget af magten tilbage, så har de hverken modet eller redskaberne til at gøre det.

Demokrati er noget, man kan øve sig i

Et anekdotisk eksempel: I folk – mødested for demokrati og dannelse har vi bygget et træningsforløb for unge i grundskolen og på ungdomsuddannelserne, der styrker deres demokratiske mod og handlekraft.

Alle forløbene starter med en camp, og en af de første opgaver, eleverne skal løse, er at finde ud af, hvornår hvad skal ske – helt konkret, giver vi dem magten til at beslutte, hvornår de skal holde pauser, spise frokost, gå i seng og stå op. De bestemmer – så længe de gør det demokratisk.

Nogle klasser deler sig i grupper, diskuterer og stiller forslag, som fællesskabet stemmer om. Andre diskuterer i munden på hinanden og bliver enormt frustreret. Og så er der dem, der vender sig mod mig og siger »Må vi gerne bestemme, at du bestemmer?«. De giver op, nærmest inden de overhovedet er kommet i gang.

Demokrati er noget man kan øve sig i

Jeg forstår dem godt. Demokratiet er svært. Det kræver noget at lytte til sine klassekammerater, veje argumenter for og imod og blive enige uden, at der sidder et trynet mindretal tilbage. Den gode nyhed er, at demokrati er noget, man kan øve sig i. Det, mener jeg, at skolen kan blive meget bedre til at skabe plads til.

Jeg siger ikke, at alt skal være op til eleverne eller sættes til debat. Men prøv alligevel at spørge dig selv: Hvilke beslutninger kan du i morgen give dine elever magten over? Prøv også med det benspænd, at det skal handle om vigtige ting, der ikke bare er ja/nej til en mikroovn i kantinen eller temaet til den næste fest.

Skal vi have en ungdomsgeneration, der ikke bare skyder magten tilbage til de voksne, når de møder den, og som ikke lader sig overrumple af verdens kriser og kompleksitet, er vi nødt til at lade dem prøve det igen og igen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: