0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto.
Foto: Pressefoto.

Flere kommuner bør få lov til at omlægge den nuværende brobygning, som det er muligt i frikommuneforsøgene i Holbæk og Esbjerg, skriver Ole Heinager og Henning Rasmussen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: 3 måder at skabe bedre brobygning i 10. klasse

Brobygningens navn, form og indhold skal nytænkes, og flere kommuner bør få frihed til at omlægge brobygningsmodellen, skriver formanden for 10. klassesskolerne og direktøren for Next i et fælles debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Udfordringerne med at der mangler kvalificeret faglært arbejdskraft både nu er især i fremtiden, kombineret med den lave andel af elever, som efter 9. og 10. klasse søger en erhvervsuddannelse, kalder på ændringer i den nuværende brobygningslovgivning.

Den nuværende bekendtgørelse bør erstattes af undervisningsforløb, som afvikles på 10. klasseskolerne, ungdomsuddannelserne og i det lokale erhvervsliv.

I lighed med den forsøgsordning, som praktiseres mellem 37 efterskoler og 41 erhvervsskoler rundt omkring i landet, skal der også ske noget andet i brobygningsafviklingen i de kommunale 10. klasser og ungdomsuddannelsesinstitutionerne.

Der skal i stedet for at udtænke nye forslag, hvor fokus er på det strukturelle, fokuseres på indholdet og pædagogikken.

Tre anbefalinger til nye veje

I 10. klasseverdenen ønsker vi at nytænke den obligatoriske brobygning. Derfor var der på årets konference i Landsforeningen af 10. klasseskoler (LA10) repræsentanter fra Efterskoleforeningen, Danmarks Private Skoler, Ungdomsskoleforeningen og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier samt en erhvervsplaymaker samlet for at kvalificere debatten.

Skolerne må ud i erhvervslivet og erhvervslivet må ind på skolerne

Nedenstående tre anbefalinger til at skabe nye veje i samarbejdet om brobygningen til ungdomsuddannelserne og erhvervslivet ser LA10 og Erhvervsskolerne meget gerne realiseret som et udviklingsforsøg i de kommunale 10. klasseskoler.

Vi ønsker med disse tre anbefalinger, at brobygningens navn, form og indhold nytænkes i denne retning:

1) Valgparathed og læring går hånd i hånd

Vi anbefaler, at vi i stedet for den traditionelle brobygning indfører lokale, forpligtende partnerskaber med erhvervsliv og ungdomsuddannelser omkring autentiske, meningsskabende læringsforløb, der kan kobles til den virkelighed, de unge møder efter 10. klasse.

Den lokale tilrettelæggelse af læringsforløbene mellem 10. klasse, ungdomsuddannelserne og erhvervslivet flytter fokus fra valget til læringsudbyttet. Det skaber tværgående pædagogisk og didaktisk lærersamarbejde, når læringsforløbene kobles til et eller flere fag.

Lokationen for forløbet skal ikke være udgangspunktet; men skolerne må ud i erhvervslivet og erhvervslivet må ind på skolerne.

2) Fleksibel tilgang til pensum i forhold til praksisfaglighed

Giv os mulighed for fleksibelt pensum, så læringsforløbene mellem 10. klasse, ungdomsuddannelserne og erhvervslivet kan blive en del af pensum og afgangseksamener.

En praksisfaglig afgangseksamen skaber bedre overgang for de unge, der fortsætter på en erhvervsuddannelse.

3) Systematik i det tværfaglige samarbejde, der udvider og udfordrer den unges job- og uddannelsesvej

De unge skal udfordres på deres valg ved hjælp af oplevelser, så den unge bliver afklaret om job- og uddannelsesvejen.

Vejlederen har en afgørende rolle i denne afklaring, men det er også besøg, praktikophold eller læringsforløb på de lokale institutioner som børnehaver, smedens værksted, virksomheden eller det lokale plejehjem, der bidrager til en afklaring hos den unge.

De gode relationer mellem samarbejdspartnere er altafgørende for kvaliteten af læringsforløbene. Det kræver et øget fokus på ledelsessamarbejdet, så tid og ressourcer til samarbejdet prioriteres.

Gode erfaringer skal udbredes

Det ville være ønskeligt, at der i lighed med frikommuneforsøgene i Holbæk og Esbjerg bliver åbnet op for, at alle kommuner, som ønsker det, kan omlægge den nuværende brobygning efter ovenstående principper.

Der praktiseres allerede i dag flere lokale samarbejder inden for rammerne af EUD 10 og 20/20-ordningerne, og børne- og undervisningsministeriet opfordres til at indhente erfaringer fra disse samarbejdsmodeller.

Både i 2019 og i 2020, hvor alle eller dele af afgangseksamenerne blev aflyst, blev der rundt omkring i landet i 10. klasse eksperimenteret med afholdelse af alternative eksamener, hvor der både enkeltvist og i grupper blev forsøgt at inddrage praksisfaglige elementer i eksamenerne.

Disse erfaringer bør også søges indhentet, så de kan indgå i fremtidige ændringer af de nuværende eksamener, som for alles vedkommende mangler noget praksisfagligt.

Det er bare at komme i gang rundt om i landet, så flere unge får mestringsoplevelser af, at undervisningen er praksisnær, relevant og afklarende, så der kan ske et kvalificeret ungdomsuddannelsesvalg, som kan tilgodese både den enkeltes behov og samfundets.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: