0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Grundlæggende forbedring af undervisningen kræver, at lærerne har tid, skriver lærer Mette Frederiksen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Mette Frederiksen: Lærernes indbyrdes sparring kan give eleverne et fagligt løft

Hvis skolen for alvor skal udvikles og elevernes udbytte forbedres, skal der afsættes mere tid til kollegial sparring og fælles udvikling af praksis, skriver lærer Mette Frederiksen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Det er efterhånden sagt og skrevet til bevidstløshed, at god undervisning skal forberedes godt. Det gælder naturligvis stadigvæk. Uden en passende forberedelsestid er det umuligt at bedrive god undervisning.

Det er logisk. Men ikke nok med det. Grundlæggende forbedring af undervisningen kræver, at lærerne har tid og metoder til fælles professionel sparring, refleksion og udvikling.

1/3 af arbejdstiden

Den nu afdøde norske professor i pædagogik, Erling Lars Dale, anførte i sin mesterlige bog fra 2008, ’Pædagogik og professionalitet’, at lærerne burde bruge en tredjedel af deres arbejdstid på at undervise, en tredjedel af tiden på at planlægge undervisning og den sidste tredjedel på professionel kommunikation didaktisk teori som omdrejningspunkt.

Som lærer skal man bl.a. bruge sin teoretiske viden til at træffe gode beslutninger omkring den praktiske undervisning. Men man skal også med det professionelle didaktiske sprog analysere sin og skolens praksis og dermed udvikle og forbedre begge dele. Og det er der langt fra den fornødne tid til i den danske folkeskole.

OECD: Mere tid til sparring

I forbindelse med PISA-testene i 2018 udtalte direktør i OECD, Andreas Schleicher, at det danske skolesystem kunne forbedres, hvis lærerne underviste mindre og brugte mere af deres tid på kollegial sparring, på at samarbejde om undervisning og på at observere hinandens undervisning

Udvikling af skolen er udeblevet

Hvis Andreas Schleicher har ret i sine antagelser om det danske skolesystem, ligger der her en vigtig forklaring på, hvorfor en lang række af politiske initiativer, der har haft til formål at hæve det faglige niveau i folkeskolen, er slået fejl.

Senest har vi set det med skolereformen fra 2014. Den skulle give eleverne et fagligt løft. Det skete aldrig. Politisk kan og skal man skabe hensigtsmæssige rammer for god undervisning og et velfunderet pædagogisk arbejde ude på skolerne.

Politisk kan og skal man skabe hensigtsmæssige rammer for god undervisning

Men konkrete tiltag med henblik på at løfte elevernes faglige niveau kan ikke udvikles politisk. De fremkommer bedst ved at give lærerne metoder og tid til at udvikle undervisningen og lære sammen i den konkrete og lokale kontekst.

Mange undervisningstimer

Men ofte når man som lærer aldrig til de vigtige fælles refleksioner og udviklingstiltag. For det første underviser lærerne alt for meget. For det andet er deres samarbejdstid fyldt med virkeligt mange praktiske gøremål.

De skal indrette klasseværelser, skrive forældrebreve, planlægge undervisning sammen, bestille undervisningsmaterialer, kopiere, skaffe en ny kost til klassen, lave skemaer, aftale møder, udarbejde årsplaner, lave nye pladser til eleverne, rette opgaver, drøfte mobilpolitik, hænge et nedrevet gardin op, udarbejde elevplaner og meget andet.

Undervisningstimerne og alle de praktiske gøremål fylder for meget i et lærerliv

Alt sammen noget, der er nødvendigt for at få skolehverdagen til at fungere. Men undervisningstimerne og alle de praktiske gøremål fylder for meget i et lærerliv. Der er for lidt tid til udvikling og til i fællesskab at reflektere over undervisningen, analysere den og sparre med hinanden.

Lærerne kan lære af hinanden

Der findes mange virksomme og meget effektive redskaber til kollegial sparring og udvikling af praksis: eksempelvis observation af hinandens undervisning, strukturerede og reflekterende samtaler, fælles undersøgelse af praksis, opstilling af hypoteser for bedre håndtering af konkrete udfordringer og fælles afprøvning af nye handlinger i klasserummet.

Og meget tyder altså på, at den allervigtigste nøgle til udvikling af skolen ligger netop her.

Derfor er det så utrolig vigtigt, at man fra politisk hold indser, at der skal skabes en finansiering af skolen, der gør det muligt at nedsætte lærernes undervisningstid og dermed frigøre mere tid til - ikke bare forberedelse, men også systematisk, professionel kollegial sparring. Dét vil kunne give det ønskede faglige løft af folkeskolen.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: