0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat

Fra venstre: Louise Klinge, Erik Sigsgaard og Mette Thor Jørgensen er forfatterne bag bogen 'Skole uden skældud'.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Skældudfrie forfattere til politikere og vælgere: Sådan får vi et bedre skoleliv for alle

Skældud er en væsentlig del af mange børns mistrivsel. Når børn bliver skældt meget ud, lider de og bliver ulykkelige, og de kan miste glæden og troen på livet. De har vanskeligt ved både at lege og lære, og de børn, der har det sværest derhjemme, får mest skældud i skolen, skriver forfattere bag ’Skolen uden Skældud’.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Flere og flere af børnenes voksne i skolen har det skidt, når de skælder ud, og ville gerne gå andre veje, men det er svært. Det er konklusionen i vores bog ’Skole uden Skældud’.

Snart skal vi stemme om de livsvilkår, som både de voksne og børnene skal leve under i skolen de kommende år. Politikerne har store muligheder for at påvirke livsvilkårene.

Så her er vores anbefalinger, som politikere og vælgere skal holde sig for øje, hvis skolelivet skal bevæge sig i en retning, hvor både børn og voksne har det godt.

Det er fire anbefalinger, der alle er realiserbare - de har nemlig allerede været i spil under skolernes genåbninger efter corona-nedlukninger. Og både Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og skoleforskere meldte om et skoleliv præget af færre konflikter og mere glæde og fordybelse hos børn og voksne - på trods af hygiejnereglerne, som var krævende at overholde.

Fire realiserbare anbefalinger

Færre bindinger på, hvad der skulle nåes i form af fælles mål, nationale test, elevplaner og prøver. Det gav et lavere tempo, som er nødvendigt for mere nærvær, fordybelse og engagement.

Mindre klasser. Næsten 20.000 børn gik i 2019 i en klasse med mindst 28 elever - 10 år tidligere var det kun godt halvt så mange, der oplevede det. Undersøgelser viser, at det gør en markant positiv forskel for børns læring, når antallet af børn per lærer er under 15 - som netop var tilfældet under corona-skolen. Med mindre klasser, følger generelt mindre skældud.

Færre voksenskift. Lærere og pædagoger tilbragte under den fysiske corona-skole mere tid sammen med færre klasser. De undgik et rigidt krav om liniefagsdækning. Høj faglighed i folkeskolen handler om at kunne skabe udbytterige møder mellem børn og et fagligt indhold - og her er kendskabet til børnene lige så vigtigt som kendskabet til det faglige indhold.

Kortere dage. Skal veksles til mindre klasser og mere holddeling med mere tid og ro til de enkelte børn, mere forberedelsestid til de voksne og plads til pædagogiske og didaktiske refleksioner.

Et skoleliv der passer til børn

Under skolernes genåbninger ledte de fire forhold konkret til et skoleliv med:

  • Sanselig udeskole og mere bevægelse
  • Mere elev-medbestemmelse
  • Mere projektarbejde og oplevelse af sammenhæng og mening
  • Mere leg og spontanitet i undervisningen
  • Større kontakt til lokalmiljøet
  • Færre konflikter - børnene imellem samt de voksne og børnene imellem
  • Længere frikvarterer med god tid til den leg, der er altafgørende for børns udvikling både motorisk, socio-emotionelt, kognitivt og for vedholdenhed og forestillingsevne.

Disse punkter er helt afgørende i bevægelsen af skolen i en børneparat retning. Hvis skolen skal lykkes, skal vi nemlig tilpasse den til dens målgruppe - børn med autonomibehov, nysgerrighed, behov for at betyde noget, læringslyst som folder sig ud gennem sansende kontakt med det, der skal læres, samhørighedsbehov og kroppe der vil udfordres.

Hvis skolen skal lykkes, skal vi nemlig tilpasse den til dens målgruppe

De gode erfaringer fra den fysiske corona-skole skal suppleres med yderligere fem anbefalinger, der understøtter det gode skoleliv for alle børn:

  1. Udsæt skolestarten. Børns modenhed sker i forskelligt tempo. En canadisk undersøgelse har vist, at de yngste børn i en klasse har 30 % større risiko for at blive diagnosticeret med ADHD end deres 11 måneder ældre klassekammerater. Giv i det mindste forældrene ret til at udsætte barnets skolestart et år.
  2. Afinstitutionalisér skolen i ’begge ender’. Ved igen at kalde ‘0. klasse’ for ‘børnehaveklasse’ med vægt på på leg og udeliv. Og ved at introducere ’mesterlære’ i udskolingen.
  3. Gratis skolemad til alle med god tid til at nyde sunde og velsmagende måltider sammen. Meget gerne tilberedt af eleverne, så investér i produktionskøkkener på alle skoler.
  4. Gør lektier frivillige. Tilbyd børn hjælp til at lave frivillige opgaver, for hvis der bliver mere kan og mindre skal, lærer børnene mere og får et gladere skoleliv. Lektier mindsker muligheden for at bryde negativ social arv, og de øger konflikter og skældud i mange hjem.
  5. Afskaf karakterer og erstat med formativ evaluering, der understøtter faglig progression og barnets tiltro til egen formåen.

Børn skal igennem deres skoleliv udfolde anlæg, opbygge tro på sig selv, på omverdenen og på fremtiden. Skældud truer det.

Anbefalingerne i dette indlæg vil nedbringe mængden af skældud og vil bidrage til et skoleliv, hvor alle børn kan trives og udvikle sig.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: