0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto
Foto: Pressefoto
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Esbjergs skoledirektør: Min skepsis over for skolernes tiltag i frihedsforsøget får kamp til stregen

Alle skolernes tiltag kunne være iværksat før frihedsforsøget, og det gør faktisk en lille smule ondt i mig som direktør, fordi det siger noget om, at vi havde brug for at løsne op og sætte de fagprofessionelle mere fri, skriver direktøren for Esbjerg Kommunes skoler, skriver Jørn Henriksen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Engagement er uden tvivl det ord, der står øverst, når jeg skal beskrive min oplevelse af den udvikling, der lige nu foregår på skolerne rundt i Esbjerg Kommune.

Vi er tre måneder inde i det treårige forsøg med skolernes nye frihed, og jeg indrømmer gerne, at jeg kan være skeptisk over nogle af de tiltag, skolerne har sat i gang.

Det gælder særligt den forkortede skoledag. Er den blevet for kort? Kan vi nå at lære børnene det, vi skal, på de timer, der er til rådighed?

Omvendt indrømmer jeg også gerne, at min skepsis får kamp til stregen, når jeg møder ledelser og medarbejdere, der i dén grad tror på projektet.

Det enormt smittende engagement får mig selvfølgelig til at reflektere over, om det ikke vejer op for de timer, skoledagen er blevet kortere.

Eleverne må nemlig møde lærere og pædagoger, der på en helt ny måde, er begejstrede over de mange nye muligheder for at udfolde deres faglighed og tilrettelægge skoledagen sådan, som det giver bedst mening lokalt.

Jeg har langt mere end før hørt medarbejdere, der taler om at samarbejde, og de organiserer sig i funktionelle teams omkring klasserne i stedet for at have fokus på den enkeltes ansvar for undervisningen. Jeg er sikker på, at det skaber bedre læring og trivsel.

Forsøg var katalysator

Folkeskolen er sat fri for store dele af folkeskoleloven, men faktisk tager mange af de nye tiltag på skolerne endnu ikke afsæt i den konkrete frisættelse fra loven.

Mit indtryk er, at friheden til gengæld har sat gang i en hierakisk og mental frigørelse, hvor nye tanker og ideer har fået plads.

Det er fantastisk at opleve, men det gør også en lille smule ondt i mig som direktør, fordi det måske siger noget om, at vi havde brug for at løsne op og sætte de fagprofessionelle mere fri til at gøre det, de er bedst til.

Det behøvede vi i realiteten ikke ’Velfærdsaftalen’ til, men nu fik vi heldigvis chancen, og den er blevet katalysatoren, som kommer til at drive os stærkt fremad.

Friheden er stadig ny

I virkeligheden er det også naturligt, at det ikke i sig selv er et mål at udfordre loven. Friheden er stadig ny, og forude har vi to år og tre kvartaler til at forandre folkeskolen.

Derfor er jeg glad for, at vi lader udviklingen begynde indefra, så skolerne skridt for skridt bevæger sig fremad i et tempo, der helt sikker også når til et stadie, der udfordrer loven.

Forandring kræver ikke lovændring

Selv om folkeskolen er omdrejningspunktet, kan pointen overføres til alle andre fagområder og kommuner. Vi behøver nemlig ikke at blive sat fri fra loven for at skabe forandring.

Friheden handler i høj grad om frisættende ledelse og en klar forståelse af, at engagementet og energien finder næring, når man som medarbejder har indflydelse på sine opgaver og selv kan være med til at lade projekterne spire og vokse sig store og meningsfulde.

At være leder ind i den slags frihed kræver mange refleksioner og en stor bevidsthed om sin egen rolle som leder. Det er vigtigt, at man tør slippe kontrollen og være sparringspartner på en ny måde, hvor man er åben, nysgerrig og konstruktivt kritisk. Det er i det rum, at engagementet og udviklingen vokser, og forandringerne finder fodfæste.

Dele de gode historier

Friheden er folkeskolens, og folkeskolen er elevernes. Det er dem, det hele handler om.

Men frihedsforsøget er også en lidt abstrakt størrelse, der kan være svær at få hånd om, når man kigger ind udefra. For hvad betyder friheden egentlig i praksis? For den enkelte skole, klasse og elev?

Friheden er folkeskolens, og folkeskolen er elevernes

Det skal vi øve os i at fortælle om. Til politikere, presse, fagfolk og allervigtigst til elever og forældre, så de ved, hvad der foregår, og hvor vi drømmer om at bevæge os hen. Det ansvar følger med friheden.

Det er oplagt at læne sig op ad sin faglighed og overvejelserne om processen, men det, tror jeg, vi skal turde at lægge lidt på hylden og i stedet lade engagementet tale.

Dele historierne om alle de gode ideer. De spændende eksperimenter. Nye samarbejder. Kreativiteten. Modet. Energien. Lade det hele brede sig og vise vejen til fremtidens folkeskole.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: