0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fra venstre: Mathias Sune Berg, Lise Aagaard Kaas (fotograf: Københavns professionshøjskole), Hilde Ulvseth og Laila Lagermann (fotograf: Mathilde Andersson).

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Hvorfor er det så svært at tage børns meninger om skolen alvorligt?

Hvis børns stemmer faktisk skal have betydning, kræver det vilje til forandring. Det kan vi gøre ved at minimere røv-til-bænk undervisningen og skære ned på de mange tests, skriver debattørerne.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi skal have mere praksisfaglighed ind i skolen. Bedre målinger, tests og evalueringer. Vi skal give lærerne mulighed for at lave god og motiverende undervisning, der tager hensyn til de børn, der nu engang er i klassen, men vi skal samtidig vide, hvad der virker og have mere effektfuld undervisning, tak. Kvaliteten skal løftes, og der følger penge med, værsgo!

Nogenlunde sådan lyder tonerne fra Christiansborg i disse uger. Set fra den børneopmærksomme skoleforskning er der mange gode intentioner, men vi ser også mindre hensigtsmæssige ideer fra de skolepolitiske haller.

Med intentionen om at skabe bedre kvalitet i undervisningen følger spørgsmålet: Hvad er bedre kvalitet i undervisningen egentligt og for hvem?

Vi foreslår, at man i sin jagt på at sikre en bedre kvalitet i undervisningen skærper sit blik for børnene og er nysgerrige på, hvad kvalitet kan handle om set med et barns øjne.

Kvalitet handler om fællesskaberne

Kvalitet i skolen handler om fællesskaber og relationer mellem mennesker, engagerende faglig undervisning informeret af forskningsbaseret viden, oplevelse af medbestemmelse, der kan realiseres af praktikere med professionel dømmekraft og viden om børnegruppen. Det er næppe hele historien, men det er i hvert fald et sted at begynde.

Hvorfor er det egentligt så svært at tage børns meninger i betragtning i skolen?

Vi ved fra flere studier, at når børn optræder med andet end engagement og trivsel i skolen, handler det ofte om skrøbelige relationer; til lærere, til klassekammerater og til undervisningen. Et fokus herpå er derfor et oplagt sted at starte, hvis man ønsker at højne kvaliteten i skolen.

Fra motivationsforskningen ved vi, at noget af det, der motiverer og får mennesker til at trives, er oplevelser af samhørighed. Det ser vi f.eks., når der er projektforløb på dagsordenen, hvor skolebørn i fællesskab fordyber sig. I sådanne forløb oplever børn sig som en betydningsfuld del af et (lærings)fællesskab, hvor de kan engagere sig, få indflydelse og tage ansvar for samarbejdet om et fælles produkt.

At skolens kvalitet ligger i fællesskaberne, betyder også, at der skal være nok voksne omkring børnene. Klassekvotienterne er i dag ganske høje – og tilmed for høje, hvis vi ønsker gode betingelser for inklusion og rummelighed af den skønne mangfoldighed af børn, der er virkeligheden på mange skoler i dag.

Inddragelse

Folkeskolen er en af grundstenene i vores demokrati. Det er her børn mødes på tværs af økonomiske, etniske og sociale forskelle, det er her de lærer at samarbejde, og det er her, de skal have erfaringer med medbestemmelse og indflydelse, og erfaringer med at tage ansvar.

Forskning peger på, at danske børn i høj grad bliver undervist i demokrati og i meget mindre grad med demokrati. Men hvorfor er det egentligt så svært at tage børns meninger i betragtning i skolen?

Gennem de senere år har folkeskolen været pålagt stadig flere krav om dokumentation og styring, ligesom arbejdet med læringsmål og mange mere eller mindre meningsfulde evalueringsformer er dominerende i mange skoler.

Mængden af disse udefrakommende krav kommer let til at stå i vejen for, at skolen bliver børnenes skole; en skole hvor børn kan få indflydelse og tage ansvar fremfor en skole, der løber afsted efter alt for mange politiske ambitioner om, hvad skolen skal.

Hvis børns stemmer faktisk skal have betydning, kræver det vilje til forandring

Hvis børns stemmer faktisk skal have betydning, kræver det vilje til forandring. Det kan vi gøre ved f.eks. ved at minimere røv-til-bænk undervisningen, skære ned på de mange tests og i det hele taget åbne op for helt andre måder at tilegne sig og evaluere viden på.

Børn har i flere undersøgelser givet udtryk for, at netop den ensformige organisering af undervisningen virker demotiverende, mindsker deres deltagelsesmuligheder og i sidste ende deres faglige udbytte. Alligevel sker der ikke den store forandring – måske ud fra en forestilling om, at børn vil klare sig dårligere fagligt, hvis vi i højere grad imødekommer deres idéer og ønsker til en anderledes skole.

Faktum er dog, at mange børn kan få langt mere ud af deres skolegang, hvis de i højere grad får medbestemmelse. Det betyder også, at vi skal tage det alvorligt, når de fortæller os, at kvalitet i undervisningen handler om voksne, der lytter, variation i læringsaktiviteter, mulighed for bevægelse som en del af – og ikke som noget, der klistres uden på – den almindelige undervisning samt tid til at fordybe sig i det faglige stof.

Børnevenlig undervisning

En sensitivitet for børnenes oplevelser af skolen bidrager med vigtig og nyttig viden om, hvad der skal til for at skabe engagerende undervisning, inkluderende fællesskaber og tillidsfulde relationer.

Børnevenlig undervisning handler om at skabe rum for en didaktik, hvor børneperspektivet er en levende og dynamisk del af skolens hverdag, noget der gribes og sættes i spil.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: