0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anders Rye Skjoldjensen
Foto: Anders Rye Skjoldjensen

Vi skal se på skoleudvikling på en ny måde, mener KL's Thomas Gyldal. I indlægget her beskriver han, hvordan vi skal måle udvikling af skolen på to måder.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Thomas Gyldal: Al skoleudvikling skal måles på to ting fremover

Folkeskolereformen fejlede, fordi den byggede på forhastede politiske beslutninger og manglende inddragelse. Fremover skal den gode lokale folkeskole være målet. Midlet skal være dialog og langsigtede løsninger, skriver KL’s Thomas Gyldal Petersen (S).

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den havde gode intentioner, folkeskolereformen fra 2014, og den pegede på mange relevante virkemidler. Men opgaven blev grebet forkert an.

Dem, der arbejder med og i folkeskolen til daglig, blev ikke involveret nok i udviklingen af reformen. Samtidig skulle alt ske fra den ene dag til den anden. Man fik aldrig afprøvet og evalueret de mange nye måder at lave skole på lokalt på skolerne, inden de blev sat i værk.

Dermed missede man en oplagt mulighed for, at kommuner, ledere, bestyrelser, lærere, pædagoger og elever kunne kvalificere, hvordan vi bedst kan nå de mål, der blev sat med reformen.

Den læring skal vi stå på, når vi videreudvikler folkeskolen.

Folkeskoler er ikke isolerede øer

Lige nu blæser der frihedsvinde ind over folkeskolen. Og det med rette. Folkeskolen har i årevis måttet lægge ryg til styringsgreb, som får bunkerne på skolelederens og lærerens skrivebord til at vokse, men ikke har vist sig at resultere i bedre undervisning eller mere motiverede børn og unge.

Folkeskolen har i årevis måttet lægge ryg til styringsgreb, som får bunkerne på skolelederens og lærerens skrivebord til at vokse

Rigide bindinger på, hvor mange timer de enkelte fag skal have på skemaet, en strøm af puljer, som medfører administration og kortsigtede løsninger, og et krav om særlige praktisk-musiske valgfag er bare nogle enkelte eksempler på den form for statslige styring.

Der skal lægges mere frihed og ansvar ud lokalt. Men folkeskoler er ikke isolerede øer. Den enkelte folkeskole skal profitere af at være en del af et sammenhængende skolevæsen og kommunalt fællesskab, hvor forvaltningen understøtter ledere og medarbejdere og skaber sammenhæng og overgange til de øvrige tilbud i kommunen.

Samtidig skal børn og forældre kunne regne med at møde en skole af ordentlig kvalitet, uanset hvor de bor. De skal møde en skole, som er åben for alle børn i lokalområdet.

Det kommunale fællesskab skaber værdi for folkeskolen. Og det giver tryghed og mening for børn og forældre.

Den sammenhæng og det fællesskab kan kommunerne skabe, fordi de er tæt på borgerne. Fordi lokalpolitikerne er en del af det lokale liv.

Skoleudvikling med afsæt i to grundsætninger

Folkeskolen – og ikke mindst dens elever og medarbejdere – har ikke brug for flere snuptagsløsninger. Derfor mener vi, at al skoleudvikling fremover bør vurderes ud fra disse to grundsætninger:

  • Når vi udvikler folkeskolen, gør vi det for at styrke den gode lokale folkeskole, der kender børn og forældres behov
  • Inddragelse og langsigtede løsninger er omdrejningspunkt for udvikling af folkeskolen

Forslag til skoleudvikling skal bestå denne lakmusprøve, før vi går videre med dem.

Heldigvis ser den politiske virkelighed helt anderledes ud i dag end i 2014. Der er stor vilje til dialog og samarbejde blandt politikere og parter på folkeskoleområdet. Ministerens initiativ til samtale- og udviklingsprogrammet ’Sammen om Skolen’ er en enestående mulighed for at rykke tæt sammen om at løse folkeskolens udfordringer.

I KL glæder vi os til at finde gode og langsigtede løsninger i fællesskab. Og altid med den gode lokale folkeskole som målet og dialog og langsigtede løsninger som midlet.

Sideløbende har Danmarks Lærerforening, Skolelederforeningen og KL et historisk godt samarbejde, hvor vi løbende drøfter veje at gå i forhold til nogle af de store tiltag, vi står overfor – blandt andet hvordan det nye evaluerings- og bedømmelsessystem kan se ud, og hvordan vi kan tænke en anderledes ramme for læreplanerne end de nuværende Fælles Mål.

I dag har KL offentliggjort et oplæg, som sætter lidt flere ord på de to grundsætninger, som vi vil veje fremtidig skoleudvikling på baggrund af, og som beskriver 16 konkrete forslag. Vi glæder os til at fortsætte dialogen og det gode samarbejde med afsæt i disse perspektiver.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: