Debat: Læreruddannelsen kan styrkes med flere former for praksistilknytninger

En ny reform af læreruddannelsen er lige om hjørnet, og der er mange bud på, hvilke områder der skal styrkes for at få den bedst mulige læreruddannelse.

Ikke overraskende er også spørgsmålet om forholdet mellem uddannelses- og professionspraksis og koblingen mellem teori og praksis oppe til diskussion.

Diskussionen er langtfra ny og blev særligt intensiveret allerede i 2001, hvor man indførte professionsbachelorordning. Sidenhen er der gennemført en lang række undersøgelser og evalueringer, der har haft til hensigt at undersøge og skabe styrkede koblinger mellem læreruddannelsen og skolen.

I 2010 blev forskningsprogrammet ’Styrkelse af samspillet mellem den teoretiske undervisning og praktikken/klinikken’ etableret ved professionshøjskolen UC Syd, herunder syv udviklingsprojekter med fokus på grunduddannelse.

I 2013 gennemførte forskere i regi af KORA (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyse og Forskning) et nationalt projekt med flere ph.d.-projekter omkring brobygning mellem teori og praksis i professionsuddannelserne.

I 2020 blev et ph.d.-projekt afsluttet, der netop undersøgte lærerstuderendes transformationer af viden mellem professionsuddannelse og -praksis.

De fleste er enige om, at der skal mere ’praksis’ ind i læreruddannelsen, men det er mindre tydeligt, hvilke typer ’praksis’, der er menes, og hvordan disse skal udfoldes som en del af de studerendes professionsudvikling. Er det mere og længere praktik? Er det mere simulation af den professionelles virkelighed i undervisningen? Er det mere refleksion over praksis gennem case-arbejde? Eller noget fjerde?

Undervisning skal ses i praksis

I efteråret 2019 gennemførte vi på læreruddannelsen ved UC Syd et forsknings- og udviklingsprojekt ’Transformation af viden i reciprok praksistilknytning’ i samarbejde med en skole i den sydlige region.

Samarbejdet var omkring en 5. klasse og deres lærere, hvis undervisning i dansk vi overtog fuldt ud i et halvt år sammen med et hold lærerstuderende på anden årgang.

Her konstruerede vi et professionsfagligt samarbejde, hvor det, der blev undervist i efterfølgende, blev gjort til en ’faglig tekst’, der undergik didaktiske analyser. Der blev i denne sammenhæng etableret undervisningsrum på selve skolen og på et nærliggende UC-campus.

Eleverne i skolen arbejdede det halve år med de samme kerneområder i faget dansk som de studerende på modulet. De studerende planlagde, underviste og indsamlede erfaringer og empiri som genstand for didaktisk og faglig analyse. De studerende havde også ansvar for morgensamling og fortælling i perioder det halve år for hele skolen. Her oplevede de studerende den kontinuerlige tilgang og fik særlige erkendelser af egne kompetencer og muligheder. Der fødtes flere fortællere ved disse lejligheder.

Indimellem optrådte vi undervisere også som ’modeltekster’ for de studerende. Når en faglighed kunne være svær eller helt ny, trådte vi til og underviste i samarbejde med klasselæreren. Fagligheden og det undersøgende element af fagligheden, hvad enten det var inferensdannelse hos eleverne eller sokratiske samtaler som fortolkningsrum, var helt essentielt for de studerende, fordi de hele tiden kunne sætte ord på en oplevelse, sætte teori til en erfaring eller sågar udvikle en teori om en faglighed sammen med os som undervisere.

En af konklusionerne fra projektet var, at det gav god mening for de studerende at se deres egen underviser i aktion, fremfor én der altid taler i teoretiske vendinger. Her blev teori omsat til praksis i nuet og efterfølgende blev problemstillingen diskuteret.

Flere former for praksistilknytning

Resultatet af projektet blev et ligeværdigt og professionelt samarbejde som ikke kom i små dryp, men som var et langt træk, hvor den praktiske virkelighed indfandt sig og gav mening i forhold til teorien.

Det handlede nemlig ikke kun om at planlægge og gennemføre en faglighed i praksis. Det kunne også være, at man afprøvede en teoretisk tese eller en metodisk problemstilling, så teorien gik forrest.

Det blev synligt for os som undervisere at en samtale om en praktisk mulig afprøvning i et teoretisk rum på uddannelsen langtfra afspejlede en præcis omsætning ude i praksis. Men fordi vi prioriterede samtidigheden, var det muligt at få øje på problematikkerne i de studerendes undervisningspraksis, der sjældent bliver synlige ellers.

En del lærerstuderende kom nærmere lærerrollen og voksede med projektet, atter andre udviklede spændende bachelorprojekter med en væsentlig professionel tyngde, men enkelte opdagede også, at det kræver en vis faglig fordybelse, at det er nødvendigt at være forberedt til ’tænderne’, når det forventes, at man kan reflektere over undervisningen med teori.

De lærerstuderende efterspørger også mere praksis i deres uddannelse, hvor de kan få erfaringer med professionen og det, der venter dem i fremtiden. Vores projekt gav de studerende et andet blik gennem en anden form for praksistilknytning end den, de får i f.eks. praktikken.

Pointen er, at mere praktik alene ikke er vejen frem, men derimod at forskellige former for praksistilknytninger skaber et stærkere fundament i de studerendes professionsudvikling.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

• Kopiér link