0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Fra venstre øverst: Louise Klinge, Helle Rabøl, Gro Emmertsen Lund og Claus Drejer. Fra venstre nederst: Tine Basse Fisker, Suna Christensen, Inge Henningsen og Micki Sonne Kaa Sunesen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


8 forskere fra NO!SE: 3 ting er vigtige for børns forhold til skolen, og for hvordan 2,5 milliarder bør fordeles

Regeringens udspil om at tilføre 2,5 milliarder til skole- og uddannelsesområdet skal tilgodese børnelivets ståsted. Men hvem spørger børnene, og hvordan tolker vi det, de siger, spørger otte forskere fra NO!SE i et debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I kølvandet på regeringens udspil om at tilføre skole- og uddannelsesområdet 2,5 milliarder årligt, indledes nu drøftelser om, hvordan pengene skal bruges.

Men hvem spørger børnene, og hvordan tolkes det, de siger?

Som empiriske forskere indenfor den sensitive børne- og ungeforskning arbejder vi med børneperspektiver ud fra to forankringer: For det første følger vi børnespor i form af at spørge og inddrage børn og unge i vores vidensarbejde.

For det andet arbejder vi fra et børnelivs ståsted, hvor vi anser børn og unge som en befolkningsgruppe med unikke behov, fællesskaber og vilkår - der ikke altid er på linje med de voksnes livsbaner.

Børn og unge anno 2021

Dagens børn er velfærdssamfundets børnebørn - og der er det særlige karakteristika, at de er udsat for et stigende krydspres.

For det første kræves der gode skolekarakterer i øget grad på en lang række videregående uddannelser. For det andet oplever en del unge, at der også i stigende grad forventes, at de er præsterende i det mere uformelle liv såsom at være en social succes, lovlydige, sunde, slanke og flittige.

I 2015 fik vi tillige karakterer som adgangsgivende til erhvervsgrunduddannelserne. Det har øget en gruppe af unge, der meget tidligt ekskluderes fra de uddannelser, de selv har valgt og her er der såvel etnisk som social slagside.

Status på folkeskolen i dag er, at de fleste børn er glade eller nogenlunde glade for at gå i skole. Vi ved også, at kun omkring 10 procent af eleverne i høj grad oplever støtte og inspiration i undervisningen, og hver fjerde elev keder sig i skolen.

Hver fjerde elev keder sig i skolen

I de senere år har vi set en stigning af elever, der oplever at være ensomme, og 75.000 elever har mere en 20 fraværsdage om året.

Børn med autisme og ADHD er overrepræsenterede i statistikker over børn i langvarigt, ufrivilligt skolefravær. Der sidder 1-2 højt begavede børn i hver klasse, og mindst halvdelen af disse rammes af alvorlig mistrivsel i skolen.

Dertil, som også regeringen peger på, forlader 15 procent af en ungdomsårgang folkeskolen, uden at have de fornødne kundskaber til at kunne fortsætte på en ungdomsuddannelse.

Vi har en stigende mental mistrivsel blandt de unge, der studerer

Som 25-årige har 22 procent ikke anden uddannelse end grundskolen, og for børn af ufaglærte forældre, er det 45 procent. Heroverfor har vi en stigende mental mistrivsel blandt de unge, der studerer.

Alt i alt rykker der således flere svære udfordringer ind i gruppen af børn, der ellers trives, og margin for udsathed har således rykket sig.

Hvem ved hvad?

Det er nødvendigt med inddragende dialoger med centrale aktører, og her er børne- og ungestemmerne de vigtigste at få med ind i de kommende ’kvalitet-i-skolen’-forhandlinger.

Vi ved allerede meget om, hvornår eleverne vælger skole til og får udbytte af undervisningen. Der er grundlæggende tre forhold, som betyder noget for eleverne:

  1. Forholdet til kammeraterne i skolen
  2. Forholdet til lærerne på skolen
  3. forholdet til det faglige

I forholdet til kammeraterne betyder det at have venner i skolen, og at man ikke er udsat for mobning. I forhold til lærerne betyder det at have ’søde’ lærere, der kan skabe et engagement og som kan hjælpe fagligt og socialt.

Fra et fagligt perspektiv kan elevernes ønsker oversættes med relationsarbejdende lærere, der kan differentiere undervisningsindhold, så det motiverer og forekommer vedkommende for eleverne. Det gøres ved en mere elevcentreret, dialogisk og kontekstbaseret undervisningsform.

Samtidig handler det om lærergruppens ledelse af klassen som fællesskab samt om skolens håndtering af social ulighed, mobning, ensomhed og negative konflikter og også om at kunne genoprette relationer mellem elever og mellem elever og lærere, hvis disse bliver beskadiget.

Særligt fra forskning i skolefravær har vi allerede stor viden om, hvordan skoler der for børnene opleves som svære at komme i, ser ud fra børnenes perspektiv.

Denne gruppe børn og unge peger dels på ovennævnte tre grundlæggende forhold, men dertil peges der i høj grad på skolens organisering, men også mængde og kvaliteten af vikardækkede lektioner, overgange for eksempel mellem de forskellige timer, mellem klassetrin, fra skole til SFO/klub og tilknytningen af ekstra voksne i undervisningen.

Samlet set handler det altså om klassens og skolens fællesskaber både fagligt og socialt, og om læreres kompetencer og fokus, om undervisningens indhold, niveau og inkluderende rammer, samt om skolens og skoledagens organisering, længde og indhold.

Kvalitetsløft og skoletrivsel

Når børns og unges perspektiver tages alvorligt i forhold til tiltag, som kan øge kvaliteten og dermed skoleglæden, peger de på elementer, hvor skolen har pædagogiske, didaktiske og organisatoriske handlemuligheder og kan arbejde med markant kvalitetsløft.

Vi plæderer derfor for, at der indsamles allerede eksisterende praksisviden, som kan lægges til grund for beslutninger vedrørende forhold i elevernes skoleliv.

Trivsel er uløseligt forbundet med at opleve tilhørsforhold

Når vi lytter til børn og unge, står det klart, at deres trivsel er uløseligt forbundet med at opleve tilhørsforhold og at være en del af- og en aktiv bidragsyder til skolens fællesskaber; at være et JEG i det VI, som skolen udgør.

Arbejdet med skoletrivsel herunder faglig trivsel er således en del af det større trivselsarbejde, som handler om at skabe gode betingelser for at blive til som menneske, der har en aktiv og værdifuld plads i meningsfulde fællesskaber.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: