0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Søren Bidstrup
Foto: Søren Bidstrup

Lærer- og pædagoguddannelserne ligger inde med et kolossalt uudnyttet potentiale, skriver Nicolas Guilbert, der er leder af den dansk-franske skole.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Lærerfaget er lavstatus og en karrieremæssig blindgyde. Sådan ændrer vi det

Læreruddannelsen skal blandt andet opgraderes til et kandidatstudie med klare overgangsordninger til og fra andre karriereforløb, skriver skoleleder Nicolas Guilbert.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rekrutteringen til de didaktiske faggrupper opfattes nu som værende så problematisk, at man i rådvildhed har valgt at gå i tænkeboks og udarbejde en national rekrutteringsstrategi.

Problemet er rammesættende for hele uddannelsessystemet og dermed for morgendagens samfund. Omvendt ligger lærer- og pædagoguddannelserne inde med et kolossalt uudnyttet potentiale - en fantastisk platform for at udklække menneskekendere og dygtige ledere, samfundets største aktiv.

Men hvis strategiøvelsen skal munde ud i mere end en forlængelse af status quo, vil der skulle slagtes en hellig ko eller to.

Her følger nogle af de praksisfunderede betragtninger, vi på Den dansk-franske Skole har gjort os ift. rekruttering, udvikling og fastholdelse af dygtigt personale de sidste 12 år.

Fravalg af læreruddannelsen

De unge, der fravælger læreruddannelsen gør det på et usædvanligt velinformeret grundlag. De står med 13 års førstehåndsoplevelse af lærerfaget på fuld tid.

Ingen anden uddannelse nyder godt af en så massiv eksponering vis-à-vis sit rekrutteringsgrundlag. Glem alt om at tale faget op, de lader sig ikke narre - heller ikke af mere løn, ferie og fritid.

Glem alt om at tale faget op

Sagens kerne er, at lærerfaget er lavstatus og en karrieremæssig blindgyde. Når det kommer til at navigere mellem komplekse valg med stor usikkerhed, f.ek.s unges valg af uddannelse, har alle brug for tydelige retningsmarkører.

Her trækker det for de nyudklækkede studenter ned, at læreruddannelsen ikke fører til en kandidatgrad, og at det krævede snit er ’AO’ – alle optaget. Akademisk snobberi? Nej. Blot en anerkendelse af den enkeltes ret og vilje til at blive den bedste version af sig selv.

Uddannelsens indhold rammer også ved siden af skiven. Det, der burde være grundlæggende stof såsom relationskompetence og motivationsorienteret ledelse, gennemgås kun kursorisk og teoretisk.

Det er ellers usædvanligt svært stof, der kræver en solid forankring i praksis gennem velstrukturerede praktikforløb og er afgørende for succesoplevelsen som lærer.

Det prioriteres bare ikke. Tiden bruges i stedet på overfladiske gennemgange, der mest af alt bærer præg af, at man ikke tør stille nok krav til refleksionsniveauet hos de studerende.

Vi har rykket os

De nuværende rammer for lærernes virke blev udarbejdet under industrialiseringen, i arbejdsdelingens og taylorismens glansperiode. Et par århundreder senere er undervisningen i dag stadig strengt alders- og fagopdelt.

Eleverne processeres i årlige batches, regelmæssigt og forudsigeligt, innovationsforladt og uden mulighed for autentisk relationsarbejde.

Udenfor skoleverdenen har man til gengæld rykket sig en del de sidste 70 år, navnligt takket være strukturerede, løbende procesforbedringer og de seneste par årtier har agile udviklingsmetoder løftet innovationskadencen til uanede højder. Værdiskabelsen i tech-verdenen eksploderer eksponentielt.

I skolesystemet er fungerende feedbackløkker derimod ikke-eksisterende: en lærer vil bruge langt det meste af sin effektive karrieretid med børn, der hverken er udrustede til eller øvede i at give feedback.

Hos den såkaldte Styrelse for Undervisning og Kvalitet, systemets kvalitetsudviklingsorgan, er begreber som målsætninger og evaluering tomme floskler, ren cargocult.

Begrebet dokumentation associeres med træghed

Begrebet dokumentation associeres med træghed, selv blandt forskere. Det er en alvorlig misforståelse. Reel innovation, frihed og kvalitetsudvikling forudsætter bundsolide dokumentationsprocesser - enkle og effektive.

Uden disse driver systemet tilfældigt rundt og kvaliteten stagnerer. Lærerværelserne bliver grobund for degenererede jantelovskulturer.

Behovet for mere substans og mindre snak er nu akut.

En tidssvarende målsætning må være, at den nationale rekrutteringsstrategi formuleres på maksimalt én a4 side. De vigtigste omdrejningspunkter må være at:

  1. Opgradere uddannelsen til et kandidatstudie med klare overgangsordninger til og fra andre karriereforløb
  2. Sikre mere og bedre praktik, à la pædagogikum
  3. Opbygge en enkel, no-nonsense kvalitetsudviklingskultur

Det er nu op til læreruddannelserne at formulere en vision, der vil skulle dreje sig om alt muligt andet end at kræve flere penge. Ellers må andre træde til. Problemet er for alvorligt til at lade stå til.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: