0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto
Foto: Pressefoto

Som mennesker søger vi relevante, meningsfulde fællesskaber, også når det handler om skolegang og uddannelse, skriver Karsten Suhr.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Bliver fri- og privatskoler irrelevante, lukker vi. Så enkelt er det

Vi mener naturligvis ikke, at vi som enkeltskoler eller skoleform kan løse alle problemer på et område set fra et samfundsperspektiv. Men vi kan gøre en forskel, skriver Karsten Suhr, der er formand for Danmarks Private Skoler.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Vi vil altid bidrage ved at gøre en forskel. De frie og private grundskoler og gymnasiale uddannelser eksisterer, fordi der er borgere, forældre, elever og skolefolk, der vil den enkelte skole.

Vi er ikke en politisk nødvendighed. Vi er en lokal og civil nødvendighed. Hvis vi ikke opleves som nødvendige, bliver vi irrelevante. Bliver vi irrelevante, så lukker vi. Det er så enkelt.

Vi er en lokal og civil nødvendighed

Som mennesker søger vi relevante, meningsfulde fællesskaber, også når det handler om skolegang og uddannelse. Det er meningsfuldt at være i et skolefællesskab, der både tager ansvar for børn og unges uddannelse og dannelse og ansvar i forhold til det store fællesskab - det omkringliggende samfund.

Skolen skal nytænkes og udvikle sig

Vores skoleform har stærke rødder i civilsamfundet og heri en tradition for – med rettidig omhu – at navigere efter samfundets behov.

På frie og private skoler må vi til stadighed tage initiativ til at gøre tingene anderledes. Vi må rettidigt vurdere, hvordan skolen skal nytænkes og udvikle sig - i samklang med skolens traditioner og de grundlæggende værdier.

Enkeltpersoner, grupper, organisationer eller virksomheder skal bidrage til fællesskabet og tage samfundsansvar. Her er ikke tale om en tendens eller en trend i samfundet, nærmere en ’no brainer’.

Skoler skal bidrage til samfundet i bred forstand

Også skoler skal bidrage til samfundet i bred forstand. Skolers opgave og ansvar rækker ud over det at være udbyder af kvalitetsuddannelse, og udover det man kan betegne som skolens indre liv.

7 samfundsløfter

Skolers samfundsansvar rækker længere end til skoleporten. Skolers samfundsansvar skal ses i et bredt perspektiv; det skal både rettes mod individet i skolen, fællesskabet i skolen og det omkringliggende samfund.

Derfor har medlemsskolerne i foreningen Danmarks Private Skoler givet syv samfundsløfter. Det er en del af et fælles vedtaget kodeks for samfundsansvar.

Skolerne arbejder aktivt for at gøre en forskel for samfundet. Det understreger skolerne gennem konkrete aktiviteter og indsatser inden for syv kernetemaer, der er til gavn for samfundet. Skolernes indsatser og aktiviteter skal bl.a. fremme mangfoldighed, forebygge problemer og understøtte rettigheder.

Skolerne bidrager ved at understøtte lokale initiativer og samarbejder - og ved at bidrage til at løse globale, samfundsmæssige udfordringer, f.eks. ved at iværksætte initiativer, der medvirker til at løse klima- og miljøudfordringerne.

Vi skal bidrage. Det er det, vi kan

Samfundsløfterne afspejler skolernes holdning til, hvad samfundet med rette kan forvente af de frie og private skoler, når det handler om at tage samfundsansvar. Vi skal bidrage. Det er det, vi kan.

Vi mener naturligvis ikke, naivt, at vi som enkeltskoler eller skoleform kan løse alle problemer på et område set fra et samfundsperspektiv.

Vi mener alligevel, at vi kan gøre en forskel, når samfundsansvar – i bred forstand - medtænkes i skolernes processer, struktur og kultur.

De skoler, som vores skoletradition historisk bygger på, blev oprettet, fordi man ville noget andet – et anderledes skoletilbud.

De private skoletilbud blev dengang oprettet, for at børn og unge kunne få en undervisning, der sigtede på kvalifikationer til moderne erhverv. De blev undervist i bl.a. i matematik, fysik, naturhistorie og fremmedsprog, hvilket ikke skete i den offentlige skole på daværende tidspunkt.

Der blev også skabt private skoletilbud for piger og unge kvinder, så de også kunne få et uddannelsesforløb, der var sammenligneligt med drengenes. Det var også samfundsansvar.

At være fri og privat skole betyder stadig, at man udnytter friheden til at være anderledes

At være fri og privat skole betyder stadig, at man udnytter friheden til at være anderledes og gøre ’noget andet’, samtidig med at man lever op til samfundets og fællesskabets krav og forventninger ved at styrke et område eller løse en udfordring – ved at bidrage til at gøre en forskel.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: