0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto
Foto: Pressefoto

Generelt får lærerne råd, der er svære for lærere at bruge i klasse, skriver Preben Olund Kirkegaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Læringsfællesskaber hjælper ikke til bedre undervisning - her er 3 råd, der gør

Lærerne skal have brugbare svar og råd, hvis vi skal fremme den fælles refleksion, så vi kan forbedre undervisningen i skolen, skriver Preben Olund Kirkegaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Generelt får lærerne råd, der er svære at bruge i klasserummet. Det bliver tydeligt illustreret i Skolemonitors artikel den 1. september, der har overskriften Inklusionens benspænd: PPR indkaldes for sent og giver råd, der er svære for lærere at bruge i klassen.

I dag bruger mange skoler professionelle læringsfælleskaber for at forbedre undervisningen. Her deler lærerne deres viden og erfaringer med hinanden. Idealet er, at lærerne indgår i kritiske og reflekterende dialoger, der kommer tæt på praksis.

Det er dokumenteret, at professionelle læringsfællesskaber har behov for input fra ekstern ekspertise med konkrete råd og svar

Men samtaler med et kritisk perspektiv på og gode realiserbare råd i undervisningen er imidlertid sjældne. En mere kraftfuld refleksionspraksis i skolen kræver kontinuerligt samarbejde med ekspertisen fra Professionshøjskolernes praksisnære forskningsmiljøer.

Det er dokumenteret, at professionelle læringsfællesskaber har behov for input fra ekstern ekspertise med konkrete råd og svar. At forske i egen undervisning kræver fokuserede samtaler med ekstern ekspertise.

Man kan få for meget feedback

Forskningsmiljøerne på Professionshøjskolerne kan forbinde et læringsteams undervisningsvalg med de forståelses- og deltagelsesmuligheder, der til stadighed skabes eller hæmmes for eleverne i undervisningen.

Reflekterende og kritiske dialoger uden ekstern ekspertise gør, at lærere får for meget feedback

Reflekterende og kritiske dialoger uden ekstern ekspertise gør, at lærere får for meget feedback. Det kan virke paradoksalt. De reflekterende dialoger skaber ofte et pres for at tale om alle de fænomener, der er bemærket. Et væld af feedback, også velvalgte, kan overvælde den enkelte.

Det bliver svært at forbedre undervisningen, hvis der er tre eller fire gode forslag. Derfor forbedres der ofte ikke noget som helst. Omvendt ved vi også, at der er lærere, som modtager for lidt nyttig feedback.

Lærere får et råd, men er måske ikke helt klar over, hvordan det ser ud i praksis, eller er usikre på, hvordan rådene skal anvendes i praksis. Opfølgninger er sjældne. Hvis råd og udveksling af erfaring skal have effekt, er det nødvendigt altid at følge op på beslutningen fra den sidste feedback.

Tre bud på god praksis

Reflekterende og kritiske dialoger er ofte uklare i forhold til, hvordan det er muligt at forbedre undervisningen. Det er givet godt ud at have korte, ugentlige lektionsobservationer med fokuseret feedback, hvor skolerne og Professionshøjskolerne anvender nogle af deres ressourcer i et fælles samarbejde. Hvordan kan det se ud i praksis?

  1. Planlæg faste feedbackmøder.
  2. Hold fokus på, hvor vellykket tidligere ændringer er indarbejdet i undervisningen. ”Jeg var glad for at se dig bruge det, som vi aftalte sidste gang”. Forbedringen skal være præcis nok til at kunne blive introduceret på en uge.
  3. Et tiltag skal øves, hvis det skal have virkning. Helt konkrete øvelser, hvis f.eks. læreren skal have alle elevernes opmærksomhed. Hvad skal siges og gøres, hvis du skal have alle elevernes opmærksomhed? I praksis skal det gøres tydeligere, hvad det er, som læreren gerne vil have.

De tre punkter skal adresseres i forhold til understøttelse og tilpasning til den konkrete praksis.

Forbedringer skabes gennem små ændringer. Det kræver, at feedbacken fokuserer på et handlingstrin af gangen. Lærerne skal ikke gætte sig til svaret. Der skal foretages kontinuerlige opfølgninger. Kraftfuld refleksion har fokus på, hvordan handlingstiltagene fungerer, og hvilke alternativer der tilstadighed dukker op i praksis.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: