0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto
Foto: Pressefoto

Problemet er, at de mål, der bliver arbejdet med, er alt for overordnede og langsigtede, skriver Jonas Fisker.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Skoleleder: Netværksmøder er alt for ofte spild af tid - sådan gør vi det tiden værd

Mange ansatte på skoler, i daginstitutioner og PPR bruger meget tid på netværksmøder. Oftest kommer der ikke meget ud af disse møder - til stor frustration for alle. Det skal være slut nu. Ikke flere møder uden resultat, skriver Jonas Fisker.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Benjamin forstyrrer undervisningen. Han går fra klassen, når det passer ham, og det er svært at få ham til at arbejde«, fortæller Mia, der er Benjamins klasselærer på et netværksmøde om Benjamin.

»Jeg tror, Benjamin keder sig. Har I prøvet med it i undervisningen? Benjamin er virkelig god til det der med computere,« siger Benjamins far, som lægger armene over kors og kigger intenst på Mia.

»Jeg sidder her og er lidt nysgerrig på, hvad I har gjort for at hjælpe Benjamin? Hvad med at skrive dagens program på tavlen og skabe struktur i undervisningen?«, spørger psykologen.

Der skal arbejdes med små, præcise og konkrete mål

Mia er ved at koge indvendig. Vi har forsøgt så meget, tænker hun ved sig selv. Selvfølgelig er der struktur og it i undervisningen, men det er ikke en spillehal for autister, vi driver.

Til slut bliver det aftalt, at Benjamin skal sørge for at have styr på sine lektier og deltage i undervisningen. Det skal far nok tale med Benjamin om. Mia får som afslutning på mødet sagt, at hun er meget bekymret for Benjamin, og der skal afholdes et nyt netværksmøde om fire måneder.

Mange lærere vil kende ovenstående situation, og ligeledes kende den efterfølgende oplevelse af, at Benjamins deltagelse i undervisningen ikke ændrer sig, og at han kommer længere og længere bagud.

Fire bud på en løsning

Problemet er, at de mål, der bliver arbejdet med, er alt for overordnede og langsigtede, hvis der overhovedet er sat mål for arbejdet. Samtidig er den pædagogiske indsats slet ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Det betyder, at den pædagogiske sparring ofte er for diffus og starter et forkert sted - oftest forfra.

Hvis psykologen bliver nysgerrig på, om Mia skriver dagens program på tavlen, og om der er struktur i undervisningen, har Mia ikke klædt psykologen godt nok på.

Men hvad skal man så gøre?

Svarene er på ingen måde overraskende, men alligevel er der en alt for ringe praksis i det pædagogiske arbejde.

1. Sæt kortsigtede præcise mål

Der skal arbejdes med små, præcise og konkrete mål med en tilknyttet handling. Det skal gerne være mål som skolen og hjemmet arbejder sammen om. Nogle skal gøre noget nyt eller anderledes.

2. Max 4 uger mellem hvert møde

Der skal holdes et nyt møde efter 2-4 uger. Hvis indsatsen virker, ved man det efter de første uger. Det er der ingen grund til at vente måneder på.

3. Alle indsatser skal i en handleplan

Alle indsatserne skal skrives i en handleplan - store som små.

Lærere og pædagoger er sjældent rigtig gode til at skrive handleplaner. Målene bliver ofte ALT for overordnet: ’Benjamin skal deltage i undervisningen’, ’Benjamin skal opføre sig ordentligt’. Det er mål, mange elever ikke kan forholde sig til - selv ikke i udskolingen.

4. Husk: Børn har de forældre, de har

Man skal ikke pålægge forældre flere opgaver, end de kan løse. Der er mange ting forældre bør kunne, og mange forældre har masser af ressourcer. Dem skal man bruge.

Men hvis de ikke har ressourcerne, så giver det ikke mening, at de professionelle forsøger at blive ved med at pålægge dem det, de ikke kan.

Det er afgørende, at der bliver taget fat, og skabt et godt og tillidsfuldt samarbejde, hvor alle parter byder ind med de kompetencer, de har.

Det er på den måde, at vi får hjulpet Benjamin.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: