0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto
Foto: Pressefoto

Det er næsten som bestillingsarbejde, når AE-rådet udgiver deres årlige rapport om fordelingen mellem elever på fri- og folkeskoler, skriver Karsten Suhr.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: AE-rådets analyse sætter atter gang i den årlige og rituelle fortælling om dem og os

Det er sikkert som amen i kirken, at Arbejderbevægelsens Erhvervsråd ved slutningen af sommer udgiver en analyse om andelen af elever på fri- og privatskoler pakket ind i politisk-ideologiske konklusioner, skriver Karsten Suhr.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Man ved sommerferien slutter, når AE udgiver deres ’analyse’ af elevandel i fri- og private skoler.

Det er nærmest rituelt. Som på bestilling. Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er altid meget præcise i deres timing i offentliggørelsen af deres analyse af elevandele i henholdsvis folkeskoler og frie grundskoler.

Den udkommer hvert år umiddelbart før et nyt skoleår starter, i en ’agurketid’ hvor der normalt ikke er meget andet nyhedsstof.

Som altid får dette års analyse opmærksomhed og debatten ruller igen.

Hvert år er analysen, som i øvrigt ikke er særligt overraskende, pakket ind i politisk-ideologiske konklusioner om, at det er skadeligt for samfundet, at forældre vælger de frie grundskoler fremfor folkeskolerne.

Det er nærmest rituelt. Som på bestilling

Analysen medfører sjældent en dybere diskussion af årsagssammenhænge og forældrenes argumenter for at træffe deres valg: At der er tale om et bevidst, værdibåret, frit valg af den skole, der tilbyder den uddannelse og dannelse, man finder, er den rigtige for ens barn - eller alternativt, og beklageligvis, et valg, der ikke er et reelt valg, men en beslutning taget, fordi der ikke er andre muligheder end den frie grundskole i det lokalsamfund, man lever i.

Der er godt 350 færre folkeskoler, end der var i det sammenligningsår, som AE hver gang benytter: År 2007.

Året hvor den seneste kommunalreform gennemførtes.

Det er et strategisk og kommunikativt smart træk for at fremhæve den ønskede pointe. Der bruges ikke mange kræfter på at fremhæve det faktum, at kommunalpolitikerne har lukket folkeskolerne, og at der i nogle kommuner i stedet er opstået frie grundskoler.

Ligeledes fremhæves det (naturligvis) ikke, at elevandelen i de frie grundskoler faktisk er stagneret de seneste år.

Lokalt ligner skolerne hinanden

Ifølge rapporten ’Ligheder og forskelle – private skoler og folkeskoler i lokalområder’ (Epinion 2018) har de private skolers elever en socioøkonomisk stærkere profil end folkeskolernes, men samtidig har hele 63 pct. af privatskolerne en social profilscore, der i gennemsnit har mindre end ét points forskel i forhold til den lokale folkeskole.

Elevsammensætningen afspejler altså i høj grad det lokalområde, hvor skolerne ligger, uanset om det er offentlige eller private.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråds hovedpointe er, at samfundet skævvrides i et A og et B-hold. B-holdet er dem, der må ’nøjes’ med folkeskolen forstås.

Ikke alle forældre kan vælge den frie grundskole

I analysen angiver AE desuden en urimelighed i, at ikke alle forældre kan vælge den frie grundskole, da der kræves forældrebetaling, hvilket i parentes bemærket er et lovbestemt tilskudskrav. Det er korrekt, at økonomi kan være en barriere. Det kan imidlertid imødegås.

Danmarks Private Skoler har gennem mange år foreslået en bedre fripladsordning. Foreningen har endda peget på en finansieringsmulighed, der ikke vil koste staten yderligere midler.

Den socialdemokratiske regering og børne- og undervisningsministeren har ikke været lydhør. Måske fordi forslaget netop kan medføre, at flere forældre vil gøre brug af et alternativt, frit skolevalg?

Friheden er ikke en prioritet

Forældre, børn og unges frihed til selv at vælge skole og uddannelsessted generer regeringen. Det ser man bl.a. i de politisk besluttede begrænsninger for ansøgere til de videregående uddannelser og ikke mindst i den fordelingsmodel, der er aftalt for de gymnasiale uddannelser.

Friheden skal begrænses, mener regeringen. Sidst udtrykt i Berlingskes interview med indenrigs- og boligminister Kåre Dybvad (S). Frihed ses tilsyneladende som et nulsumsspil. Hvis naboen har mere frihed, er det ensbetydende med, at du har mindre.

Børn og unge skal ’vælge’ de skoler, regeringen/staten (den socialdemokratiske udgave vel at mærke) mener er bedst for samfundet. Her skal ikke være tale om frit valg. Mon regeringen opnår det, den ønsker? Der er i hvert tilfælde intet videnskabeligt belæg for, at tvang fremmer motivation.

B-holdet er dem, der må ’nøjes’ med folkeskolen forstås

Danmark er et af verdens lykkeligste samfund. Måske er friheden for den enkelte borger en af de vigtigste årsager hertil?

Friheden til at kunne vælge, hvor man vil bo, hvor børn og unge skal gå i skole, hvilken uddannelse, man vil tage og hvor. Kort sagt friheden til at besidde egne værdier og holdninger -og leve ud fra disse.

Det er ikke en prioritet for den siddende regering og for et politisk flertal og naturligvis heller ikke for Arbejderbevægelsens Fællesråd i det årlige rituelle forsøg på at skabe en ’dem og os-fortælling’ om et splittet samfund med årsag i en skoleform.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: