0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Lad os insisterer på, at få indført skolemad, skriver Louise Klinge.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Louise Klinge: Skolemad er en lavthængende frugt henimod chancelighed

Da jeg arbejdede som børnehaveklasseleder, blev jeg for første gang bevidst om en ulighed og uretfærdighed, man ikke skulle tro var muligt: Sulten vs. mæt, skriver Louise Klinge.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I folderen som forældre til nye skolebørn får, når de indskriver deres børn, står der ofte, at det forventes, at børnene møder i skolen udhvilet, med madpakke og har spist morgenmad.

Som tidligere børnehaveklasseleder har jeg set, hvor forskelligt det kan se ud.

Nogle børn fandt deres cup noodles med e-numre og ringe næring frem, og andre gik rundt i klassen og spurgte om de måtte få en af kammeraternes madder, fordi de ikke selv havde nogen med.

Imens sad der også nogle børn og slog med en terning, fordi deres forældre havde haft overskud til at skrive et tal på hver af madderne, så de glade kunne vælge pakken med melonstykker, når de slog en 6’er eller speltbollen ved en 4’er.

Piet Hein skrev i et gruk: ’Forældre skal opdrages til at forstå, men så skal man også have haft dem fra små’. Det har vi ikke, og det skal ingen børn bøde for.

Og mange familier kan grundet deres livssituation forståeligt nok ikke lykkes med at leve op til forventningerne i den folder, de får i hånden, fordi noget andet lige nu skubber alt andet til side.

F.eks. er der i 19 procent af alle skilsmisser involveret hustruvold, 333.000 børn har mindst én forælder med psykisk sygdom, 632.000 danskere lever lige nu i eller er vokset op i en familie med alkoholmisbrug og ca. 39.000 børn oplever hvert år, at deres far eller mor bliver indlagt på hospitaler med en kritisk sygdom.

Ingen kan forvente, at madpakken og det sunde morgenmåltid her ligger som den naturlige første prioritet

Naturligvis kan ingen forvente, at madpakken og det sunde morgenmåltid her ligger som den naturlige første prioritet. Og hvis børnene skal erfare, at livet er så meget mere end noget svært og tyngende, så skal og må vi lade samfundsinstitutionerne bidrage positivt til børnenes liv.

Dobbelt-negative miljøer

Et utroligt basalt sted at starte, hvis vi ønsker at skolen skal bidrage til at bryde negativ social arv, det er at stille børn lige i forhold til mæthedsfornemmelsen.

Så alle fysiologisk har mulighed for at kunne koncentrere sig om komplicerede læreprocesser og sociale hensyn. Som mange børn desværre skældes ud for ikke at kunne lykkes med.

Mange børn lever i dobbelt-negative miljøer med udfordringer derhjemme, der ikke er for børn, og med råben og bebrejdelser i daginstitution og skole, når de - af gode grunde - ikke udviser en ønsket social adfærd.

Et norsk studie dokumenterer, at gratis frokostmåltid i folkeskolen udjævner de sociale lærings- og sundhedsudfordringer hos de børn, hvis forældre er kortuddannede.

Gratis frokostmåltid i folkeskolen udjævner de sociale lærings- og sundhedsudfordringer

Udover de fysiologiske fordele ved at børn får sund og nærende mad i forhold til koncentrationsevne, er der hele det sociale aspekt - at sidde sammen over måltidet er en fællesskabende aktivitet, som det til alle tider har været i menneskets historie.

Og så er der muligheden for, at børnene erfarer at gøre godt og gøre en positiv forskel. Lad os inspirere af landets mange madskoler, hvor børnene ikke blot bliver mætte, men hvor de også er med til at tilberede maden og dermed oplever at bidrage og bringe sig selv i spil til gavn for andre end sig selv og egen læreproces.

Og det handler ikke om at opfinde den dybe tallerken - der er skolemad til alle børn i bl.a. Finland, Sverige og Estland.

Det handler om politisk vilje og prioritering og om en insisteren fra mennesker i og udenfor skolen, om at alle børn selvfølgelig skal vokse op i Danmark med nærende kost, i hvert fald til morgenmad og frokost.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: