0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling/Ritzau Scanpix
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Sofie Carsten Nielsen i debatindlæg: Skolen har brug for ny ilt og nye idéer

Skolereformen havde gode intentioner, men endte i et hav af mål og delmål for alle fag. Der er brug for nye ideer på skoleområdet, og de skal komme fra dem, der arbejder med skolen, skriver Sofie Carsten Nielsen i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Efter ti års skolegang forlader hvert sjette elev folkeskolen uden at kunne læse, skrive og regne. Hver sjette. Det svarer til, at der i hver eneste klasse landet over sidder tre til fire børn, som kommer til at gå ud af skolen, uden at have lært det basale.

Det er et kæmpe svigt. Og et monumentalt problem.

Og ja, jeg ved det: Det vildeste er, at det slet ikke er nyt. I alt for mange år har vi ikke evnet at ændre på den virkelighed, at alt for mange børn går ud af skolen uden at have de mest basale færdigheder med i rygsækken. Dem, der skal bære dem videre i livet.

Og det er ikke fordi, vi ikke har prøvet at løse problemet. Senest med folkeskolereformen i 2014. Idéerne var gode og ambitionerne oprigtige: Åben skole. Mere bevægelse. Flere glade og dygtige børn.

Børn går fortsat ud af skolen uden at kunne læse, skrive og regn

Men vi fik bundet undervisningen ind i et hav af mål og delmål for alle fag. Og resultatet? Lige så mange børn går fortsat ud af skolen uden at kunne læse, skrive og regne. Vi pålægger stadig lærerne at trække elever igennem nationale test uden pædagogisk formål. Men er grisen blevet tungere af at blive vejet? Svaret er nej.

Tag fat i dem med de rigtige erfaringer

Problemet med politik er, at vi forsøger at løse problemerne med den samme tankegang, som skabte dem, og alt for ofte sker det hen over hovedet på de mennesker, det handler om, og som har mange flere konkrete erfaringer fra virkeligheden end os selv.

Politik har brug for ny ilt

Politik har brug for ny ilt. Vi har brug for nye idéer og mennesker, der kan tænke nyt. Selvfølgelig findes der mennesker derude med bedre idéer til, hvordan vi former fremtidens folkeskole, end dem vi kan komme på inde på Christiansborg. Men det kræver selv sagt, at vi løfter blikket og inviterer dem indenfor.

Derfor har Radikale Venstre også hele året inviteret alle, der ville tale med, til en række samtaler om fremtidens folkeskole. Og derfor har jeg inviteret mennesker, der har erfaringer fra virkeligheden ude i klasseværelserne, til at søge mit job for en dag, når vi kommer tilbage fra sommerferie.

Jeg er ikke i politik for at gøre mere af det samme. Ikke flere lappeløsninger langt fra virkeligheden og løben rundt i det politiske hamsterhjul uden at komme en løsning på de store problemer nærmere. Der er brug for en genstart af folkeskolen, men denne gang skal det være i fællesskab med dem, der kender virkeligheden og kan hjælpe os med at tænke nyt.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: