0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto
Foto: Pressefoto

Vi skal holde fast i, at der skal være mere end én vej til målet, skriver Peter Bendix Pedersen og Helle Jørgensen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Vilkårlighed og øget sværhedsgrad spænder ben for elever fra prøvefrie skoler

Skal vi sikre elever fra prøvefrie skolers retsstilling, må vi insistere på, at mere end én censor bedømmer prøverne, skriver friskoleformand Peter Bendix Pedersen og skoleleder Helle Jørgensen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I Danmark er der 31 prøvefrie skoler, hvoraf cirka halvdelen af disse er Rudolf Steiner Skoler og resten er friskoler, der værdimæssigt tager afsæt i de grundtvig-koldske tanker om, at udenadslære og eksaminer risikerer at tage lærelysten fra eleverne.

De prøvefrie skoler har således siden midten af 1800-tallet stået meget centralt i friskoletanken.

Gennem alle årene har disse skoler skullet forsvare deres ståsted som minoritet, og de seneste årtiers markante fokus på karakterer og optagelseskrav på såvel ungdomsuddannelser som videregående uddannelser har understreget behovet for dette.

De frie skoler forstyrrer systemerne

Vores uddannelsesverden er skruet sammen efter tal. Derfor forstyrrer det systemerne, når der kommer elever ud fra skoler, som ikke har tal med sig, men derimod grundige beskrivelser af den enkelte elevs faglige kunnen, praktisk/musiske kompetencer samt sociale og personlige kvaliteter.

Vores uddannelsesverden er skruet sammen efter tal

Men vi står ved en pædagogisk og retslig skillevej, for nye regler har negativ indvirkning på retsstillingen af eleverne fra de prøvefrie skoler sammenlignet med elever, der tager folkeskolens afgangseksamen.

Det skaber utryghed hos eleverne, der risikerer at være ringere stillet end andre jævnaldrene, og forældrene ønsker selvsagt ikke at gamble med deres børns fremtidsmuligheder.

Som noget nyt skal eleverne fra de prøvefrie skoler til optagelsesprøve på den ungdomsuddannelse, de ønsker at søge ind på. Men der er alt for megen vilkårlighed i bedømmelserne af eleverne fra de prøvefrie skoler.

Et aktuelt eksempel fra en friskole viser, at ministeriet havde bedømt fire elever til ikke at kunne tage en ungdomsuddannelse.

Da skolen lagde pres på for en omvurdering, viste det sig, at to ud af de fire elever alligevel bestod. Halvdelen af eleverne var således blevet fejlvurderet i første omgang. Det giver en alt for stor vilkårlighed i bedømmelsessystemet.

Vi risikerer at fjerne de unges tillid

Det er slemt nok i sig selv, at sådanne oplevelser selvfølgeligt risikerer at fjerne unge menneskers tillid til egne evner, men det er jo også elevernes retsstilling, der er i fare. Skal vi sikre elevernes retsstilling, må vi insistere på, at mere end én censor bedømmer prøverne.

Det viser sig desuden, at sværhedsgraden på optagelsesprøven for elever fra prøvefrie skoler er markant sværere end de afgangseksamener, jævnaldrene elever skal præstere.

Eleverne fra de prøvefrie skoler får kun én chance

I eksempelvis den engelskfaglige prøve skal der 80 procent rigtige svar til at bestå for en elev fra en prøvefri skole, mens en elev, der tager folkeskolens afgangsprøve, kan nøjes med 50 procent rigtige svar. Et tilsvarende billede gør sig gældende for matematik.

Som elev med folkeskolens afgangseksamen i bagagen kan man desuden nøjes med et karaktergennemsnit på tre i de bundne prøvefag, mens elever fra prøvefrie skoler skal præstere point svarende til fire.

Corona-situationen forværrer eleverne

Og i år er situationen – grundet corona – yderligere forværret for eleverne på de prøvefrie skoler, som jo i lighed med alle andre skolelever har tilbagelagt et ganske usædvanligt skoleår.

Hvor elever, der går til folkeskolens afgangseksamen kan vælge, om de ønsker at anvende deres årskarakterer eller prøvekarakterer til at komme videre i ungdomsuddannelse, så får eleverne fra de prøvefrie skoler kun én chance. Som endda er betragteligt sværere – og anlagt på én enkelt censors vurdering.

Dette rammer også de folkeskoleelever, der eventuelt skal til optagelsesprøve, fordi de enten ikke har opnået et tilstrækkeligt højt gennemsnit i hverken årskarakterer eller eksamen. Disse elever vil også blive udsat for en prøve, der er sværere at bestå end den almindelige afgangseksamen.

Massivt fokus på karakterer

Der er massivt fokus på karakterer i hele vores uddannelsessystem – og har været det længe. Men pendulet svinger også i den anden retning, fordi flere og flere uddannelsesinstitutioner eksperimenterer med prøve- og karakterfrihed i lyset af den bekymrende udvikling med unges mistrivsel.

De prøvefrie skoler har taget et valg om at evaluere eleverne på andre måder end de summariske. Over de senere år er de endda blevet fremhævet som inspiratorer.

Det er helt uholdbart – for den enkelte elev, for skolerne og for samfundet – at elever fra prøvefrie skoler har ringere retsstilling i forhold til at komme videre på ungdomsuddannelser end elever, der tager folkeskolens afgangseksamen.

Vi har brug for, at der er politisk opmærksomhed dette område. Prøvefriheden er ikke bare en kronjuvel for friskolerne – det bør det også være for Uddannelsesdanmark.

Vi skal holde fast i, at der skal være mere end én vej til målet. Det har vi en fin og lang tradition for i Danmark. Men det kræver politisk opmærksomhed på at give plads til, at prøvefrie skoler kan bestå og ikke udsættes for urimelig forskelsbehandling.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: