0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove/Politiken
Foto: Peter Hove/Politiken

De gode intentioner i aftalen om flere penge og frihed til skolerne kan strande i kommunerne, frygter Mette Frederiksen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Her er 3 gode grunde til at kommuner bør støtte frihedsaftale

Et bredt flertal har indgået en historisk vigtig aftale om større frihed og håndtering af faglige udfordringer i folkeskolen for det kommende skoleår. Men kommunerne kan spolere alle de gode muligheder i aftalen, skriver lærer Mette Frederiksen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Fra politisk hold vurderes det, at en del elever også ind i næste skoleår vil have et fagligt eller trivselsmæssigt efterslæb på baggrund af coronakrisen.

Derfor har man netop indgået en aftale om, at skolerne får større frihed til at tilrettelægge et skoleår, der kan skabe det ønskede løft af faglighed og trivsel.

Det bliver bl.a. muligt at konvertere understøttende undervisning til tolærertimer, at afkorte skoledagen og at undlade at udarbejde elevplaner.

Aftalen rummer elementer, der kan få virkelig stor og positiv betydning for skolen og dens elever og lærere. Så der foreligger nu et uhyre vigtigt arbejde ude i kommunerne, der skal tage stilling til, hvordan de lokalt vil håndtere aftalen.

Alle de gode elementer kan falde helt til jorden, hvis de ikke understøttes lokalt. Der er mindst tre gode grunde til, at kommunerne bør bakke aftalen op:

1. Dygtigere elever

Intentionen med skolereformen i 2014 var som bekendt at skabe et fagligt løft i folkeskolen. Det er også velkendt, at det ikke er lykkedes.

Reformens elementer - som f.eks. åben skole, understøttende undervisning, mere bevægelse, lange skoledage og læringsmålstyret undervisning - har ikke haft positiv indvirkning på elevernes faglighed.

Den netop indgåede aftale giver bl.a. mulighed for at konvertere understøttende undervisning til flere tolærertimer. Og det har en påviselig god effekt på elevernes udbytte.

Flere tolærertimer har givet en hidtil uset mulighed for at tilpasse undervisningen

I 2017 fik 50 folkeskoler lov til at forsøge sig med at afkorte skoledagen og i stedet etablere flere tolærertimer.

44 af 46 adspurgte skoler svarede, at det i nogen eller høj grad havde en positiv effekt på elevernes faglige udvikling. Det svarer helt til både mine egne og mange andre læreres erfaringer under coronakrisen, hvor flere tolærertimer har givet en hidtil uset mulighed for at tilpasse undervisningen til endnu flere elevers forudsætninger og niveau.

2. Højere trivsel

Kortere skoledage og flere tolærertimer vil med stor sandsynlighed også have en gavnlig effekt på inklusionsmulighederne og elevernes trivsel.

For elever, der af den ene eller anden grund bruger mange kræfter på at gå i skole, er skoledagen voldsomt lang. I det ovenfor omtalte forsøg svarede 89 procent da også, at den afkortede skoledag havde en positiv effekt på elevernes trivsel.

Man vil altså, efter alt at dømme, kunne fremme elevernes deltagelsesmuligheder og skoletilfredshed ved at bruge aftalens muligheder.

3. Større arbejdstilfredshed

Elevplanen har været meget udskældt, og for et år siden anbefalede en rådgivningsgruppe, som jeg selv var med medlem af, at afskaffe den i sin nuværende form.

Meget tyder på, at der hverken på skoler eller hos elever og forældre er tilfredshed med den. Lærerne har ikke ejerskab til den og bruger uforholdsmæssigt meget tid på den i forhold til udbyttet.

Lærerne har ikke ejerskab

Mit gæt er, at lærerne i de kommuner, der vælger at bruge muligheden for ikke at udarbejde elevplaner i det kommende skoleår, vil opleve en stor lettelse.

Det vil kunne frigive tid til mere meningsfulde opgaver og virke positivt ind på lærernes arbejdstilfredshed. Og det skal man bestemt ikke underkende i en tid, hvor det er stærkt udfordrende at rekruttere og fastholde uddannede lærere i folkeskolen.

Pak stoltheden væk

Der er altså mindst 3 gode grunde til, at man ude i kommunerne bruger de vigtige og gode muligheder, som den politiske aftale indeholder. Der er faktisk ingen grund til ikke at gøre det.

Det skulle da lige være, at man i en kommune sætter en ære i selv at formulere mål og rammer for sine skoler frem for at lade Christiansborg gøre det.

Eller at man fejlagtigt tror, at man gør borgerne en tjeneste ved at holde skolerne i et jerngreb, og at øget frihed til skolerne vil medføre lavere kvalitet.

Skolen har vanvittig hårdt brug for den frihed, som aftalen rummer. Lad os krydse fingre for, at de gode intentioner og den fine indsigt, som afspejles i Christiansborg-politikernes aftale, slår igennem hos deres kommunale kollegaer.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: