0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto

Hvis ikke Folkeskolen finder tilbage til den pædagogisk-didaktiske kerneydelse, så ender lærere under en akademisk, terapeutisk og teknokratisk overmagt, skriver Iben Benedikte Valentin Jensen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Lærerne skal ikke have et terapeutisk forhold til eleverne

DLF bliver simpelthen nødt til at formulere offentligt, hvad en pædagogisk institution/profession/praksis er. Ellers udraderes pædagogikken, skriver Iben Benedikte Valentin Jensen i en afsluttende replik.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Kære Dorte Lange, tak for dialogen her om den pædagogiske praksis i folkeskolen.

Du skriver, at I med arbejdstidsaftalen har kæmpet for, at lærerne kan »indrette undervisningen på baggrund af viden om pædagogik og efter elevernes behov og ikke efter læringsmål«.

Det lyder desværre mere som en terapeutisk praksis: Pædagogisk-didaktiske valg har altid læringsmål og »indrettes« ikke efter elevers behov. Ellers får forældrene en helt forkert forventning til skolen, og lærernes arbejde bliver totalt uoverskueligt.

Derimod er skolelærere ansat til at give mulighed for, at elevernes læringsforudsætninger mødes med skolefaglige begreber. Skoleelever skal møde andre og det anderledes. Alt det, der er vigtigt for vores fælles fremtid, og som eleverne ikke kan erfare alene.

Pædagogisk-didaktisk relation

Børn bliver elever i skolen. Elevernes behov kan være en del af læringsforudsætningerne, men lærerne skal have en pædagogisk-didaktisk relation til eleverne – ikke en terapeutisk.

Den pædagogiske praksis er i dag af sociologer fejlagtigt forvekslet med ’trivsel’, som hos psykologer bliver tolket som ’behov’. Hvordan kan politikere, embedsmænd og akademiske faggrupper blive klogere på den pædagogiske praksis, når ikke engang DLF kan forklare, hvad den er?

Den pædagogiske praksis er i dag af sociologer fejlagtigt forvekslet med ’trivsel’

Arbejdstidsaftalens formuleringer om at udøve professionel dømmekraft handler om pædagogisk professionalisme, skriver du. Jeg kan forsikre dig om, at det handler det ikke om for kommunerne og regeringen. Hvordan kan DLF tro andet? Folkeskolereformens implementering var rigeligt bevis på det!

Du skriver, at I knokler for flere uddannede lærere på skolerne, men hvis læreruddannelsen og forskningsmiljøerne i stigende grad udskifter pædagogik med psykologi, så bør DLF kritisere præcis det.

Hvis ikke folkeskolen finder tilbage til den pædagogisk-didaktiske kerneydelse, så ender lærere under en akademisk, terapeutisk og teknokratisk overmagt.

DLF bliver simpelthen nødt til at formulere offentligt, hvad en pædagogisk institution/profession/praksis er. Ellers udraderes pædagogikken og bliver i stedet et umenneskeligt parallelforløb af elektroniske test og terapeutisk trivselsoptimering.

Dette indlæg er den afsluttende replik i en debat mellem Iben Benedikte Valentin Jensen og Dorte Lange, som er næstformand i Danmarks Lærerforening. Du kan læse det oprindelige debatindlæg her, og Dorte Langes replik her.

Du kan selv deltage i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: