0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Danmarks Lærerforening
Foto: Danmarks Lærerforening

Hvis vi skal løse problemet med manglende lærere i folkeskolen, skal alle parter arbejde sammen, skriver Regitze Flannov.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Politikerne skal på banen for at forhindre praksis- og ansvarschok for nye lærere

I Norge er Stortinget gået aktivt ind i forsøget på at sikre nye lærere bedre vilkår. Det samme bør regeringen og Folketinget også gøre, skriver Regitze Flannov fra Danmarks Lærerforening.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

En ny undersøgelse fra AE-Rådet viser, at næsten hver femte lærer, som underviser i folkeskolen, ikke har en læreruddannelse. Tallet er desværre stigende.

Lærermanglen har mange årsager, men der ingen tvivl om, at overgangen fra uddannelse til jobbet som lærer i folkeskolen for mange opleves, som en meget voldsom og krævende opgave.

Hvis vi skal sikre en bedre overgang for de nye lærere, så færre må give op og forlade folkeskolen, er der behov for en bred indsats, hvor alle parter deltager.

Uforberedt ansvar til de nyuddannede

Begrebet ’praksischok’ har i mange år været brugt om den oplevelse, den nyuddannede lærer får med ansvaret ikke bare for en stor gruppe meget forskellige elever, men også for kontakten til deres forældre. Dertil skal navigeres i samarbejdet med kolleger og andre fagpersoner, som også er en del af lærernes hverdag.

I den aktuelle debat om læreruddannelsen, er der meget fokus på, hvordan praktikdelen kan styrkes. Det er der rigtigt gode grunde til.

Både på selve uddannelsen og i den måde praktikforløbene organiseres på den enkelte skole, er der klare forbedringsmuligheder. Læreruddannelsen går på (mindst) to ben og er ikke kun en teoretisk uddannelse, men en professionsuddannelse.

Vi må imidlertid også erkende, at selv en styrket praktik ikke i sig selv vil sikre en gnidningsfri overgang fra uddannelse til lærerhverdagen.

Sociale medier har gjort lærerrollen langt mere udfordrende og kompleks

Kloge hoveder har talt om et ’ansvarschok’ frem for et praksischok. Netop for at betone, at det er oplevelsen af pludselig at være den, der alene har ansvaret for elevernes undervisning, der er det overvældende. Det løser vi ikke gennem en ændret praktik – som fortsat må være et ’ansvarsfrit’ rum for afprøvning og refleksion. Sådan skal det være.

At blive en lærerpersonlighed

At blive dannet som lærer – blive en lærerpersonlighed - er ikke kun noget, der foregår på læreruddannelsen. Det er en proces, som bygger på erfaring over længere tid.

Læreren er en autoritet, som kan improvisere i den daglige undervisning, som hele tiden byder på dilemmaer. Med udgangspunkt i viden og erfaring samt kendskabet til den enkelte elev.

Derfor er det vigtigt at skabe en fælles erkendelse af, at den gode start på lærerlivet først og fremmest skal skabes på arbejdspladserne, og ikke nødvendigvis kan sikres på uddannelsen.

Oplevelsen af at være den der alene har ansvaret for elevernes undervisning, der er det overvældende

Den nye arbejdstidsaftale A20, som blev indgået i efteråret, rummer gode muligheder for at sikre særlige vilkår for nystartede lærere. Men også i forbindelse med forårets overenskomst blev det aftalt, at iværksætte en række forsøg med lærerstartsordninger, som man kan bygge videre på ved fremtidige aftaler.

Det vil være ordninger, som både kan indebære reduceret antal undervisningstimer og målrettet støtte fra ledelse og dygtige, erfarne kolleger. Det er gode initiativer, som forhåbentlig vil kunne sikre fremtidige unge lærere en mindre problemfyldt indgang til lærerlivet.

Vi skal have flere kræfter i spil!

For mit eget vedkommende mener jeg dog, at vi må have flere kræfter i spil. Selvom ’praksischok’ altid har været et kendt fænomen, er der ingen tvivl om, at problemets omfang er blevet markant større de seneste år.

Krav om inklusion af flere elever med særlige behov, større forventninger til dialog med forældrene via skolernes netværk og i øvrigt stigende behov for, at kunne udvikle elevernes dannelse f.eks. på sociale medier, har gjort lærerrollen langt mere udfordrende og kompleks, end den har været tidligere. Og dermed er lærerstarten også blevet en endnu større udfordring.

Den gode start på lærerlivet skal først og fremmest skabes på arbejdspladserne

Vi skal styrke læreruddannelsen og ikke mindst praktikdelen. Og vi kan indgå aftaler ved overenskomstforhandlingerne om bedre vilkår for nye lærere.

Men for at finde en reel og langtidsholdbar løsning på problemet må vi også have regering og Folketinget på banen. I Norge er man et skridt længere fremme end herhjemme. Her er Stortinget gået aktivt ind i forsøget på at sikre nye lærere bedre vilkår.

Det er en samfundsopgave at løse problemet, og de seneste tal for hvor mange lærere, vi mangler i folkeskolen, viser, at det haster.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: