0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Vibeke Helms og Peter Bendix Pedersen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Peter Bendix og friskoleleder: Lejrskolen kan blive det gearskifte, der får skolen i omdrejninger

Skolerne bør tage afsted på lejrskole, opleve den blå himmel sammen og være sammen uden filter, skriver formand for Friskolerne Peter Bendix Pedersen og friskoleleder Vibeke Helms.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Corona-epidemien har stået på i 14 måneder.

I alle månederne har den almindelige skolegang været sat på pause og er afløst af midlertidighed i form af online-undervisning og fysisk fremmøde med stram rammesætning for den måde, børn og unge skal opføre sig på i fællesskabet.

Nogle børn har trivedes godt i de nye rammer, mens andre har lidt under det.

Familier har skulle prioritere, hvis flere børn har været hjemme på samme tid. Og i nogle familier har det resulteret i, at især de ældste elever har sat tempoet ganske gevaldigt ned. Og nu er det faktisk for lavt. Der er med andre ord brug for et gearskifte.

Vi skal forstå de nye rammer

Det har igennem 14 måneder været påkrævet – og dermed legitimt at ekskludere i boblerne.

Det betyder, at det forpligtende fællesskab – hvor egen-interesser må vige for det fælles – har haft trange kår. Tilbage står mange steder et klassefællesskab i laser. Nogle elever er direkte i mistrivsel.

De eksklusive bobler for både børn og voksne efterlader en målrettet opgave med at komme tilbage til de større forpligtende fællesskaber.

I skolen kræver det tydelige, insisterende og nærværende voksne, der ikke er presset af årsplanen, men kan tillade sig at sigte efter et højere formål.

Her vil vi få modstand fra elever, der har opdaget at det kan være lettere at læne sig tilbage bag skærmen, og af samme grund er det nødvendigt.

Prik hul på boblen

Med en aftale natten til tirsdag har politikerne gjort det muligt at gennemføre lejrskolerne igen. Tak for det. Præcis hvornår det gælder fra er dog endnu uafklaret. Men vi håber og opfordrer skolerne til at gribe den mulighed og komme ud i det blå.

Det er nu, der er brug for lejrskoler, som det pædagogiske greb og det frie rum, hvor lærere og pædagoger kan være sammen med eleverne uden filter og med plads til opmærksomhed.

Det er nu, der er brug for lejrskoler

Eleverne trænger så at sige til at få prikket hul på boblen og få himmel over sig. Lejrskole er en måde at lege fællesskabet ind i børn og unge og insistere på, at vi skal bære hinanden. Skole uden forpligtende fællesskab på tværs er ikke skole.

Der er næsten ingen grænser for, hvad man kan få snakket om over en omgang skrællede gulerødder. Køkkentjanser, fællesspisning, hyggesnak, vandreture, stjerneløb osv. er alt sammen en investering i det fællesskab, der skal bære den enkelte og gruppen.

Hensyn, respekt og ansvar er kompetencer, der skal styrkes og dyrkes.

Kickstart fællesskabet

Lejrskoler er et ’trick’, der kan kickstarte både klasse- og skolefællesskabet. Det er én af de afgørende forskelle på dét at sidde alene derhjemme overladt til eget initiativ og så dét at være en del af et skolefællesskab.

Forældrene har gjort det godt, samarbejdet og strakt sig langt. Men de kan ikke erstatte det fællesskab, som gør en skole til en skole.

Politikere med ansvar og interesse for skolen kunne derfor med fordel være optaget af to centrale elementer i skolen: Lejrskole og klasselærer-rollen. Begge dele er krumtapper i et stærkt klassemiljø, og der er brug for det efter 14 måneders ekstraordinær hverdag, hvor både trivsel og læring skal styrkes.

Os, der er fra en tid, hvor lejrskoler og klasselærere var faste holdepunkter i skolelivet, har nok klare minder om netop dette.

Mon ikke du også har købt en miniature-rundkirke eller en krølle-bølle-figur med hjem fra Bornholm eller en konkylie-æske fra Vesterhavet?

Vi skal prioritere børnene

Emma Gruelund fra 6. klasse på Stige Friskole pinpointer, hvad det er lejrskoler bibringer »Det, der gør lejrskole til noget specielt for mig, er, at man får en masse gode oplevelser og minder med ens venner. At vide, man ikke kan få hjælp af ens forældre og lidt er tvunget til at søge til vennerne eller lærerne, er en god øvelse i, at man sagtens kan gøre ting uden ens forældre – og at det faktisk kan være sjovt at vaske op, dække bord og lægge sengetøj på, hvis man har nogle omkring sig til at have det sjovt med samtidig«.

Lad os prioritere de stærke minder og det afgørende skolefællesskabet netop nu.

Med respekt for de gældende corona-krav. Børn og unge har taget hensyn til andre i 14 måneder. Nu skal vi tage hensyn til dem – og give dem opmærksomhed gennem de indsatser, vi ved virker.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere:

Læs mere