0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

To chefer for læreruddannelser giver deres besyv i debatten om uddannelsen. Privatfoto.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Chefer for læreruddannelser: Alt var ikke bedre i gamle dage - heller ikke læreruddannelsen

Vi er enige i, at læreruddannelsen ikke i tilstrækkelig grad udvikler de lærerstuderendes dannelse og læreridentitet. Problemet er dog ikke, at uddannelsen er placeret på professionshøjskolerne, skriver uddannelsesdekan Elsebeth Jensen fra VIA og institutchef Lis Madsen fra KP i dette debatindlæg.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Den nuværende læreruddannelse giver ikke tilstrækkelige muligheder for at udvikle de lærerstuderendes personlige dannelse og læreridentitet, mener formanden for DLF, Gordon Ørskov Madsen.

Og det er vi faktisk enige med ham i. Men at problemet skyldes det faktum, at læreruddannelsen er placeret på professionshøjskolerne sammen med andre professionsuddannelser – det er en fejlslutning.

Der er i dag seks professionshøjskoler i Danmark, men læreruddannelsen udbydes på 18 forskellige adresser, mange steder i de tidligere seminariebygninger, det gælder både i Skive, Nørre Nissum, og på Frederiksberg.

Men det at læreruddannelsesstederne i dag er knyttet sammen med andre i professionshøjskoler, sikrer stærkere faglige fællesskaber: Tysklæreren i Skive er i dag en del af det faglige fællesskab med underviserne fra alle VIAs fire læreruddannelser.

Tradition og fortid

Hvis vi skal se på søgetallene, er der ikke noget, der tyder på, at de studerende foretrækker de gamle bygninger, der emmer af tradition og fortid, som Gordon antyder.

Mange studerende vælger de nye campusser også i byer, hvor der er flere alternativer, så at tro, at løsningen på rekrutteringsudfordringen er at genskabe fortidens seminarier, er naivt.

Studerende vælger de nye campusser

Men tilbage til dannelsesudfordringen i den nuværende uddannelse.

Når læreruddannelsen i dag har mindre plads til, og fokus på, at arbejde med de studerendes personlige dannelse, skyldes det de politiske rammer om uddannelsen. Men det er også et resultat af de seneste mange, mange års bevidstløse krav om besparelser.

Reducerede ressourcer til uddannelsen er gået hårdt udover det undervisningstimetal, vi kan tilbyde de studerende, men det er også gået hårdt ud over det, der ligger uden for undervisningen - kulturlivet.

Til trods for besparelseskravene prioriterer vi dog fortsat mange af de alment dannende elementer, der ligger ud over undervisningen.

Vi har morgensang (også på de nye store campusser), fællesarrangementer, forårs- og julekoncerter, teater, kor, idrætsforeninger og mange andre studielivsaktiviteter, og meget er studenterinitieret.

Siden begyndelsen..

Forfatterne til dette indlæg har begge arbejdet i læreruddannelsen siden begyndelsen af 1990´erne.

I den første del af perioden var der udstrakte grader af frihed i arbejdet som underviser. Ressourcerne rakte både til mere undervisning og vejledning samt at observere og give respons til de studerende, når de var i praktik.

Dengang havde vi råd til at lære de studerende, hvordan man tilrettelægger, gennemfører og evaluerer lejrskoler – ikke kun ved at tale om det og planlægge det på papiret, men også ved at gøre det i praksis.

Dengang havde vi råd til at lære de studerende

Men uddannede vi dygtigere lærere i gamle dage, som Gordon antyder?

Der var mere frihed i lovgivningen og flere ressourcer, men inden for de seneste 20 år, er der sket et markant løft i vidensgrundlaget på uddannelsen.

Mange undervisere har med dannelsen af professionshøjskolerne fået mulighed for, at hæve deres uddannelsesniveau, så det udover en læreruddannelse eller en kandidatgrad også omfatter en ph.d. -grad.

Undervisernes kompetenceløft

I dag har alle undervisere i læreruddannelsen minimum en kandidatgrad inden for deres fagområde, og med indførelse af krav om lektorkvalificering i 1992 blev kravet til undervisernes pædagogiske kompetencer løftet.

Desuden arbejder rigtig mange undervisere i dag både med efter- og videreuddannelsesopgaver, forskning – og udvikling OG undervisning på grunduddannelsen, hvilket er til gavn for de studerende.

I dag er læreruddannelsen en akademisk uddannelse på BA - niveau, og det har bestemt været med til at løfte niveauet. Samtidig er uddannelsen hen over de seneste 20-30 år gradvist blevet mere professionsrettet.

Da en af forfatterne bag denne artikel startede som underviser i dansk på læreruddannelsen i 1990 var faget langt mindre professionsrettet end i dag. For eksempel fyldte undervisningen i læsning meget lidt, men til gengæld var der mere fokus på den studerendes egen litterære dannelse.

I dag er faget meget målrettet dansklærerens opgave i skolen, hvilket ses ved en ændring af betegnelsen linjefag til undervisningsfag.

Fortsæt udviklingen

Handler det, som Gordon hævder, om bygninger? Nej det handler om, at vi målrettet arbejder med at udvikle de lærerstuderendes kompetencer til at forstå, analysere og reflektere OG handle professionelt i en kompleks og uforudsigelig praksis præget af handletvang – på baggrund af viden og erfaringer.

Praksischok handler ikke om bygninger og er ikke et nyt fænomen

Praksischok handler ikke om bygninger og er ikke et nyt fænomen.

I 1980 udkom bogen ’Praksischok’ skrevet under pseudonymet ’Evy Olsen’ af en gruppe lærere. Her beskrives det fænomen, at de studerende ikke oplever sig klar til arbejdet som lærer i skolen efter endt uddannelse – i 1980 foregik uddannelsen på seminarier af den slags som Gordon Ørskov beskriver.

Til gengæld er der forskningsmæssigt belæg for, at gode overgangsmuligheder for uddannelse til det første år i skolen vil gøre en markant forskel her. Hvorfor har vi ikke uddannelsesstillinger for folkeskolelærere, som vi har for gymnasielærere og læreruddannere?

Studerendes personlige dannelse

Vi er som sagt enige i, at der er behov for fremadrettet at prioritere indsatser for at arbejde mere med den studerendes personlige dannelse og læreridentitet, derfor foreslår vi følgende:

  1. Udarbejd en formålsbeskrivelse for læreruddannelsen, hvor dette indgår
  2. Sæt uddannelsen og undervisere fri til inden for helt overordnede rammer at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i et tæt samarbejde med studerende.
  3. Revitaliser det pædagogiske fagområde i læreruddannelsen, så der igen bliver plads til pædagogik og dannelsesteori og praksis.
  4. Genindfør dannelse som et element i alle læreruddannelsens fag, dannelse er et vigtigt anliggende for alle skolens fag
  5. Giv læreruddannelsen flere ressourcer, så det bliver mulighed for, at undervisere og studerende kan tilbringe mere tid sammen, så processer med at eksperimentere, udvikle, øve, træne og modtage individuel feedback bliver mulig i større målestok end i dag
  6. Giv bedre muligheder for et kontinuerligt samarbejde mellem de to læringsarenaer: skole og campus, og gør skolen til et uddannelsessted, og skolens lærere (praktiklærerne) til meduddannere af de nye lærere
  7. Prioriter uddannelsesstillinger for nyuddannede lærere i skolen, så overgangen giver muligheder for fortsat at lære og udvikle – på linje med fx gymnasielærerne

Til sidst undrer vi os over Gordons udfald mod det tværprofessionelle. Undervisningen af lærerstuderende foregår ikke sammen med andre professioner, selv om vi nogle steder bor under samme tag. Men det er vigtigt, at en lærer og en pædagog kan arbejde sammen.

At give bygninger og professionshøjskolerne skyld for manglende personlig dannelse er efter vores vurdering skudt helt ved siden af målet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: