Debat: Specialpædagogik skal både være linjefag, og en fast del af alle læreres grundfaglighed

I et lille land med en åben økonomi og et højt skattetryk er det vigtigt, at så mange som muligt bidrager til samfundsøkonomien via en høj erhvervsfrekvens.

Elever som har haft størstedelen af deres folkeskoletid i segregerede undervisningstilbud, har vanskeligere ved at bide sig fast i uddannelse og arbejdsmarked som voksne.

Det har høje menneskelige omkostninger at udgrænse børn, og det er ligeledes en dyr affære for hele samfundet, når mennesker senere i livet, som voksne, skal understøttes af staten.

Der er således tale om et særdeles vigtigt fokus, når folketinget aktuelt er i færd med at vurdere, hvordan uddannelsen af danske lærere bliver endnu bedre, for det er folkeskolens undervisning og dannelsen af kommende generationer, der afgør, hvor godt vi klarer os i årene frem.

Hvordan takles de særlige udfordringer?

Der er desværre stadig tendenser til, at et voksende antal børn bliver ekskluderede til andre tilbud. Årsagerne hertil er mange, men et fælles omdrejningspunkt for enhver eksklusion af elever fra skolen, er at skolen og lærerne ikke har haft redskaberne og rammerne til at takle en særlig udfordring.

Skolens mangfoldighed og den inkluderende dagsorden kræver lærere, der kan tage ansvar for, at alle børn kan blive en del af undervisningen samtidig med, at der sikres et godt og trygt læringsmiljø.

Det kræver viden om, hvordan man differentierer undervisningen og møder alle elevers forudsætninger, så eleverne får mulighed for at deltage. Der kræves også viden om diagnoser, konflikthåndtering og tværprofessionelt samarbejde.

Projekt inklusion

Hvis inklusionsprojektet skal lykkes, har skolen til stadighed brug for specialviden, også selv om man kan argumentere for, at den almenpædagogiske tilgang bør kunne inkludere elevers forskellighed.

Derfor er der brug for faglig fordybelse og systematisk undersøgelse af praksis i forhold til de situationer, hvor undervisningen ikke kører efter en snor, hvor elevers adfærd udfordrer lærerens autoritet og dømmekraft, og hvor der kræves en ekstra opmærksomhed og nogle særlige tiltag, som tilgodeser forskellige elevers behov i forskellige situationer.

Derfor skal lærerstuderende møde specialpædagogik på læreruddannelsen, så de udvikler en professionsidentitet og dømmekraft, der i praksis sætter dem i stand til hurtigt at spotte og tage hånd om de elever og de læringsmiljøer, der har brug for en særlig indsats.

Linjefag tilbage

Indtil 2013 kunne lærerstuderende vælge specialpædagogik som linjefag.

Dette blev afskaffet med den sidste reform, men signaler fra flere af regeringens ministre tyder på, at specialpædagogik er på vej tilbage på læreruddannelsen. Det er en rigtig god ide!

Men det er lige så vigtigt, at specialpædagogik også bliver en fast og obligatorisk del af grundfagligheden. Her udvikles alle læreres kompetencer til at møde og forstå elever i særlige udfordringer.

Der er behov for, at lærere kan handle refleksivt og analytisk på baggrund af faglig viden, praktiske faglige kompetencer og reflekterede erfaringer!

Det er en stor opgave at sikre alle børns trivsel i en skolesektor, hvor der arbejdes for, at færrest mulige børn ekskluderes til segregerede tilbud. Denne opgave kræver ikke kun noget af læreruddannelsen.

Det er et must, at de lærere, som er uddannede, får mulighed for efter- videreuddannelse inden for det specialpædagogiske område, med særligt fokus på inklusion.

Her bør regeringen sætte ind med en hurtig og massiv indsats, så hele skolesektoren bliver opkvalificeret på kort tid.

Da inklusionsloven blev vedtaget for 9 år siden, fulgte et krav om opkvalificering af alle skolens professionelle aktører ikke med. Denne fejl bør man rette op på nu. Tallene på eksklusionsområdet taler i øjeblikket deres eget tydelige sprog, og det er en i alle henseender dyr og skadelig udvikling.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

• Kopiér link