0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Forskningschef Thomas Illum Hansen (tv) og forskningschef Andreas Rasch-Christensen (th) skriver, at indsigt i programmering er vigtig, men at digital myndiggørelse af essentiel i teknologiforståelsen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Teknologiforståelsen skal dreje sig om digital myndiggørelse

Er vi parat til at implementere et spritnyt teknologiforståelsesfag som et nyt fag i folkeskolen fra 1.-9.klasse? Vi svarer nej. I hvert fald i første omgang, skriver forskningscheferne Andreas Rasch-Christensen og Thomas Illum Hansen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Der er mange forskellige teknologiforståelser, men kun nogle få af dem har været styrende i debatten omkring et nyt fag.

Der er stor opmærksomhed omkring forsøg med teknologiforståelse i folkeskolen, men man kan også iagttage en stigende interesse for at drage konklusionerne på forhånd.

Ved en for nylig afholdt høringskonference den 5. februar og i den efterfølgende debat fik man nærmest det indtryk, at der allerede er tale om en veletableret faglighed, vi bør og kan implementere på alle uddannelsesniveauer.

Det er dog langt fra tilfældet. Derfor vil vi kaste et kritisk blik på, dels hvad vi er enige i, og dels hvor der er behov for af offentlig debat og videreudvikling.

Teknologiforståelse er dannelse

Skal vi så bremse op i forhold til at arbejde med teknologiforståelse i skoler og videregående uddannelser? Her er svaret også nej. Det er blot i denne henseende, at den udvidede teknologiforståelse er afgørende.

I Australien diskuterer man Facebooks rolle som kritisk infrastruktur, samtidig med at den danske statsminister anvender selvsamme private platform som primær kanal for sin politiske kommunikation.

Ingen kan længere være i tvivl om, at teknologiforståelse er en central komponent i den demokratiske dannelse. Derfor taler vi ikke længere blot om digitale kompetencer i uddannelsessystemet, som om det er et spørgsmål om teknisk indsigt og knapbetjening.

Teknologiforståelse er en central komponent i den demokratiske dannelse

Tværtimod har vi efterhånden udviklet en dybere forståelse af og et mere præcist pædagogisk sprog om den digitale myndiggørelse, der bør være omdrejningspunktet for teknologiforståelse fra grundskolen og frem.

Vi er for længst forbi den forsimplede antagelse om, at børn og unge bare skal lære at bruge teknologi. De skal forstå den.

Google laver individuelt tilpassede søgeresultater, og Tik Tok viser videoer, som minder om dem, man selv har lavet. Derfor er det netop også en meget kompleks fagforståelse, der skal til.

Vi skal forstå teknologier

Vi skal også kunne forstå teknologier i et etisk, æstetisk og historisk perspektiv. Det vil sige, at vi også skal have holdninger til teknologier - og hjælpe børn og unge til at udtrykke de holdninger.

Hvis vi ikke udvider perspektivet på teknologiforståelse, risikerer vi enten at reducere fagligheden til et spørgsmål om datalogisk teknologiforklaring eller til it-understøttet undervisning.

Vi plæderer for teknologi som fænomen, som brug, som historisk og sociokulturelt artefakt og som del af et større samfundsmæssigt problemkompleks.

Digitaliseringen af kritisk infrastruktur og platforme til både privat og offentlig kommunikation er eksempler på udviklinger, der ikke blot vedrører design, redesign og ændring af knapper.

Det kræver sociologisk fantasi at forstå rækkevidden af de grundlæggende ændringer ved forretningsmodeller, der gør data om brugernes og borgernes adfærd til en del af handlen.

Fantasien skal stimuleres med en dybdeloddende kritisk tænkning, så eleverne fx forstår, at Google og Youtube kun er eksempler på søgemaskiner og videotjenester. De skal kunne deltage i diskussioner om fx digitale andelsbevægelser som alternativ forretningsmodel.

Ambitionen må være at danne til digital myndiggørelse af børn og unge. Det rækker ud over at stimulere en fødekæde til de tekniske uddannelser, selvom det også er vigtigt.

Ambitionen må være at danne til digital myndiggørelse af børn og unge

Hvis teknologiforståelse knyttes snævert til at designe og redesigne et produkt, bliver faget primært styret af produktkrav og problemer identificeret i skolens omverden.

Det sidste er væsentligt, men skolen består af forskellige fag, og det er også ud fra de fag, at teknologiforståelse skal tilgås, sådan at elever oplever en faglig progression gennem skoleforløbet.

Datalogisk tænkning

Indsigt i programmering er vigtig, men kodning er kun det første skridt frem mod en dybere forståelse.

Kodning er kun det første skridt frem mod en dybere forståelse

Datalogisk tænkning har sin egen progression, og den skal kvalificeres og suppleres med en flerfaglig udvikling, således at eleverne selv kan gøre sig erfaringer med, hvad computerbaseret modellering betyder for eksempelvis vores viden om klimaets udvikling.

Teknologi er ikke blot et spørgsmål om rationel problemløsning, men også et centralt omdrejningspunkt i fiktive tekster, der ligeledes bidrager til elevernes myndiggørelse ved at deres udvikle deres teknologifantasi.

Det er afgørende at imødekomme de fagligt udfordrede elever, der har brug for en systematisk indholdsfokuseret undervisning. Også derfor er det problematisk at centrere faget omkring en bestemt designtænkning.

Lærerne er som i andre forhold isoleret set den mest betydningsfulde faktor for, at eleverne lærer, dannes og trives, når de er i skolen.

Lærernes faglighed skal kunne udfolde sig

Følgelig skal lærernes faglighed kunne udfolde sig, og deres metodefrihed kan ikke begrænses ved, at de kun skal hjælpe elever med at designe produkter.

På den længere bane er vi enige i ambitionen om, at teknologiforståelse indføres i fag i den danske grundskole fra 1. til 9. klasse, men det kræver en længere proces i forhold til at udvikle fagforståelse, inddrage de relevante parter, udvikle læreplaner i samspil med didaktisk og praksisnær forskning, så vi undgår at presse teknologiforståelse ned i halsen på en skole, der allerede udfordret af fag- og stoftrængsel.

Vi har ikke brug for et forceret tiltag, som billedet lidt tegner sig nu.

Obligatorisk teknologisk undervisning

Vi deler også den fremførte opfattelse af, at alle ungdomsuddannelser indfører obligatorisk undervisning i teknologiforståelse med elementer af teknisk, samfundsfaglig og humanistiske aspekter af fagligheden, men det må ikke ske præmaturt ud fra en forestilling om, at teknologiforståelse som faglighed er mere eller mindre færdigudviklet. Med den tilgang risikerer vi et fagligt ’techlash’.

Det hele kan hjælpes på vej af et nationalt forsknings- og videnscenter for teknologiforståelse, der kan bistå politikere og sektorer i opbygningen af en omfattende og fagligt solid uddannelsesindsats i forhold til digital teknologi.

Blot ikke, hvis det ikke funderes i en meget bredere forståelse og med inddragelse af mange andre faglige miljøer, end tilfældet er p.t.

Med andre ord så deler vi mange af de ambitioner, der blev fremført ved en national konference og høring for nylig. Vi er der bare ikke endnu, og det understregede den nævnte konference faktisk ret tydeligt.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: