0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix
Foto: Peter Hove Olesen/Politiken/Ritzau Scanpix

At gøre elever deltagende, aktive og kritiske borgere i nutidens demokrati handler helt fundamentalt om demokratisk dannelse gennem digital kommunikation, skriver Kirsten Drotner.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Teknologiforståelse skaber ikke digital dannelse alene

Hvis teknologiforståelse fortsætter ad det spor, som forsøgsprojektet har lagt ud, risikerer man altså at øge sociale forskelle i elevernes digitale dannelse, skriver professor Kirsten Drotner, Syddansk Universitet.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Hjemmeskole, fjernundervisning, skærmtræthed.

Lukkede skoler og hjemsendte elever har sat turbo på erfaringerne med digital undervisning. Mange slår på, at erfaringerne viser behovet for obligatorisk teknologiforståelse i skolen: politikere, KL, Dansk Erhverv og - ikke overraskende - private firmaer, der udvikler læremidler til faget.

Men fortalerne overser, at teknologiforståelse langtfra er nok til, at eleverne kan ’deltage som aktive, kritiske og demokratiske borgere i et digitaliseret samfund’.

Svage elever har mere brug for systematisk undervisning

Det er ellers et hovedmål med faget, hvis man skal tro det igangværende forsøgs egen hjemmeside. Teknologiforståelse får bare svært ved at nå det mål. For faget fokuserer på, hvordan vi skaber, bruger og forholder os til teknologi.

Det fokus mangler en grundlæggende dimension for at kunne udvikle ’aktive, kritiske og demokratiske borgere’, nemlig digital kommunikation.

At gøre elever deltagende, aktive og kritiske borgere i nutidens demokrati handler nemlig helt fundamentalt om demokratisk dannelse gennem digital kommunikation.

At kunne ytre sig og komme til orde ved hjælp af digitale teknologier. Men også at kunne lytte og forstå konsekvenserne af sine digitale handlinger i dybt kommercialiserede og dataficerede online-universer.

Erfaringerne med hjemmeskoling viser om noget, at digital læring ikke bare kræver undervisning om digital teknologi, men også undervisning med digital teknologi. Undervisning i digital kommunikation.

Digital ulighed

Forskning i bl.a. Holland viser, at digital ulighed især skyldes forskel i kommunikative færdigheder - ikke i grundlæggende teknologiske færdigheder.

Så svage elever har mere brug for systematisk undervisning i de dimensioner af digital dannelse, der handler om kommunikation, end i de dimensioner, der handler om teknologi.

Hvis teknologiforståelse fortsætter ad det spor, som forsøgsprojektet har lagt ud, risikerer man altså at øge sociale forskelle i elevernes digitale dannelse. Det er hverken særlig fornuftigt eller særlig demokratisk.

Der er måske en grund til, at forsøgsprojektets hjemmeside bruger mere end almindeligt knudret sprog for at beskrive, hvad teknologiforståelse egentlig er for en størrelse.

Eleverne skal ’tilegne sig computationel tankegang og teknologisk handleevne som grundlag for at designe og redesigne digitale artefakter’. Måske mangler man også her lidt kommunikationsfaglighed.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: