Debat: Det er ikke en ny læreruddannelse, der kan føre dannelse og åndsfrihed tilbage i folkeskolen

Et flertal i Folketinget har vedtaget et beslutningsforslag, som tvinger regeringen til at fremsætte et lovforslag om at etablere en ny privat læreruddannelse i konkurrence med den eksisterende læreruddannelse.

I forslaget der er fremlagt, lyder det blandt andet, at man vil understøtte lærerens selvstændighed og metodefrihed samt bidrage til dannelse, oplysning og åndsfrihed.

Jeg deler egentlig grundtanken i indholdet: Lærerne bør have større metodefrihed, og der skal være mere plads til dannelse og åndsfrihed i folkeskolen.

Jeg mener dog ikke, at løsningen er at skabe en ny privat læreruddannelse, der skal forsøge at udkonkurrere den nuværende læreruddannelse.

Derimod mener jeg, at vores læreruddannelse og vores folkeskoler skal have bedre forudsætninger og rammer for at praktisere dannelse, oplysning og åndsfrihed. Det kræver, at lærerne har frihed og tillid i deres arbejde.

Styring har taget overhånd

Ude på mange folkeskoler er der ikke meget plads til lærerens selvstændighed eller metodefrihed, fordi den politiske styringsmekanisme spænder ben for lærerens handlemuligheder. Det sker, når man skal undervise ud fra bestemte læringsplatforme, eller når nationale test bliver en markør for ens undervisning.

Hvis vi skal realisere, at de kommende folkeskolelærere skal være gode rollemodeller for skoleeleverne - og kan være med til at bidrage til dannelse og åndsfrihed, så er det en forudsætning, at folkeskolen kommer fri af de politiske lænker.

For hvad nytter det, hvis vi har læreruddannelser, der bygger på metodefrihed, dannelse og åndsfrihed, når vi har en skolepolitik, der har sit afsæt i økonomisk tænkning og i internationale komparative undersøgelser, hvor lærerens rolle er at programmere eleverne til nationale test?

Frihed til at tænke selv

Derfor er der brug for at give folkeskolen mere frihed til at tænke selv. Gør den fri af den politiske spændetrøje!

Hvis vores velfærdsuddannelser skal være mere attraktive, så er der grundlæggende brug for at ændre på arbejdsvilkårene, når man er færdig med uddannelsen.

Ser man på udviklingen i folkeskolen i løbet af de sidste 10 år, så er antallet af undervisningstimer steget med 25 procent, og der er blevet 18 procent færre lærere – hvilket går ud over undervisningskvaliteten.

Derudover holder kommunerne deres folkeskoler i et jerngreb med forskellige, designede koncepter, som tager mængdetid fra lærerens daglige arbejde med at sikre en god undervisning for eleverne.

Mit håb er, at folkeskolen opnår mere frihed, og vores skoler bliver fri for at være den politiske kampplads, hvor man hvert fjerde år laver om på tingene, der ikke giver mening for hverken børnene, forældrene eller skolerne.

Vi har brug for at tale skolepolitik på en anden måde og bruge vores sunde fornuft. Det giver ingen mening at tale om en fri læreruddannelse, når folkeskolen ikke har frihed.

Frihed kommer ikke af sig selv og derfor bør politikerne slippe noget af den kontrol der gør at vores folkeskoler bliver slidt ned og færre nyuddannet lærere har lyst til at arbejde på vores dejlige skoler.

Giv folkeskolen frihed og tillid

Derfor er min appel til Christiansborg politikerne giv folkeskolen og lærerne mere frihed og tillid og lad os i fællesskab; lærere, pædagoger, skoleledere, forældre og politikere lægge nogle bedre byggesten til de kommende generationer af skoleelever, hvor trivsel, dannelse og læring går hånd-i-hånd.

Folkeskolen er vores vigtigste samfundsinstitution, fordi det er her, hvor børn mødes på tværs af baggrund og dermed udgør folkeskolen en vigtig sammenhængskraft i vores samfund.

Derfor er det vigtigt at vi værner og passer godt på folkeskolen ellers mister vi sammenhængskraften.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

• Kopiér link