Debat: Vi svigter skolen, hvis 'drenge' bliver et fyord

Et mere og mere populært trick i den offentlige debat er at tage en modstanders synspunkt, og så losse det hen i ekstremismens hjørne. På den måde er det lettere at tage afstand fra det.

Strategien gør det muligt at udviske nuancerne, og det skrevne ord behøver man ikke at tage videre seriøst, for hensigten er jo grum nok i sig selv.

Sådan har jeg det lidt, efter at mit indlæg om de skrækkelige tal for den faglige kløft mellem drenge og piger blev publiceret. På sociale medier, og i et modsvar fra Pia Susanne Frederiksen, påstås det direkte og indirekte, at jeg ønsker kønsopdelt undervisning. Et ekstremt synspunkt, som jeg aldrig nogensinde har slået på tromme for.

Karakterforskel

Til gengæld er mit ærinde at tage virkeligheden alvorligt. Og virkeligheden taler sit tydelige sprog: Ifølge tænketanken Kraka sluttede drengene fra skolen sidste år med et karaktergennemsnit, der var 13,3 procent lavere end pigernes. Forskellen har aldrig været målt større. En stigende andel af skoleeleverne får altså ikke det ud af skolen, som de skal.

Stod vi med en hvilken som helst anden rystende danmarksrekord, så havde det udløst et ramaskrig på tværs af partier og organisationer.

Kravet om yderligere undersøgelser og politisk handling havde lydt fra alle sider. I stedet har fagpersoner som lektor Pia Susanne Frederiksen brugt tiden på at problematisere min ’diskurs’, og skrevet at mine pointer ikke er ’i tråd med nyere mere konstruktivistiske forståelser af køn’.

Jeg er udmærket klar over at der er nuancer i tallene. Jeg er også med på, at der er mange piger og drenge som motiveres på samme måde – den erkendelse kan i øvrigt hjælpe os til at få flere piger til at vælge en erhvervsuddannelse.

Det er rigtigt, at der er store indbyrdes forskelle i drenge- og pigegruppen, og at tallet fra Kraka ikke er ensbetydende med, at alle piger er bedre end alle drenge. Men det har jeg heller aldrig påstået.

Drenge er blevet fyord

Statistikken er bare klar: Generelt klarer pigerne sig bedre end drengene. Generelt har den faglige kløft aldrig nogensinde været så stor som nu.

Generelt vokser kløften hver eneste dag i vores klasselokaler. Er der tale om en generalisering? Ja, for statistik ER generaliseringer. Betyder det at gælder samtlige drenge og piger i Danmark? Nej, selvfølgelig ikke.

Jeg vil vove den påstand, at denne debat om debatten primært skyldes, at ordene ’drenge’ og ’maskulinitet’ indgår i mit indlæg.

Det er desværre blevet fyord, som passer så dårligt ind i den ’nyere konstruktivistiske forståelse af køn’, at ikke engang lokumskold statistik kan fastholde øjnene på bolden i diskussionen. Det er trist. For det får os ikke nærmere en løsning.

Lad os tage diskussionen

Mit bud er at vi nu koncentrerer os om at få løst det her voldsomme og bekymrende problem. Allerede nu skal politikerne, organisationerne og skolerne sætte sig sammen og tage hul på diskussionen.

Pia Susanne Frederiksens forslag om mere undervisningsdifferentiering, variation i aktiviteter og inddragelse er glimrende bud, som jeg også selv er tilhænger af.

Derudover mener jeg stadig, at vi skal få sat turbo på implementeringen af de forskellige politiske aftaler om praksisfaglighed i skolen og de praktiske og inddragende elementer i folkeskolereformen.

Mere erhvervspraktik, flere forskellige fagligheder i bestemte fag og en adskillelse af sløjd og håndarbejde, mener jeg også er en løsning.

Dertil kommer at læreruddannelsen skal reformeres på en måde, så den tiltrækker flere højt kvalificerede mandlige lærerstuderende. En masse andre initiativer kan komme på banen, men det starter med en erkendelse.

Jeg håber at politikerne når frem til den erkendelse, inden næste års undersøgelse bliver lavet. Uret tikker, og problemet vokser.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

• Kopiér link