0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix
Foto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix

Der er behov for at uligheden italesættes, skriver Rani Bødstrup Hørlyck.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Måneders sprogarbejde tabes, når skolen er lukket

I perioder med hjemmeundervisning er der ekstra behov for, at der øves, lyttes og tales dansk i hjem, hvor sprog er et andet end dansk. Ellers risikerer vi, at måneders sprogarbejde går tabt, skriver Rani Bødstrup Hørlyck.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For børnenes vedkommende vil det tage lang tid at indhente det sproglige efterslæb, der sker pga. hjemsendelsesperioderne. For andre børn vil det slet ikke være muligt.

At Rose og Radwans vilkår for udbytte af undervisningen er forskellig er ikke ny. At hjemmeundervisningen forstærker denne ulighed, bør vi have tilstrækkelig viden, indsigt og erfaring til at kunne konkludere.

Alle 200 skoledage tæller

Derfor er der behov for, at uligheden italesættes, så vi har den i mente, og så vi undgår en endnu større sproglig polarisering i folkeskolen, end vi oplever i dag.

Børn i modtageklasser er allerede undtaget hjemmeundervisningen* - og med god grund - da de i den grad har brug for at være i et dansksprogligt miljø mange timer hver dag.

Men vi har også mange elever med anden etnisk baggrund, der ikke går i modtageklasser, men fortsat har et nærmest umætteligt sprogstøttebehov – og som nu er blandt de hjemsendte børn.

Derfor har vi en særlig opgave med børn fra disse hjem i perioder med hjemsendelse, så det danske sprog opretholdes og udvikles, da det ellers vil få stor betydning for deres fortsatte skolegang - og deres fremtid.

Fravær har betydning

Som leder på en skole med 89 procent børn med en anden etnisk baggrund end dansk er opmærksomheden en del af vores skoles DNA, og afspejler sig naturligt i lærernes tilrettelæggelse af fjernundervisningen.

Samtidig har vi valgt at være meget direkte i vores forventninger og appel til forældrene under hjemsendelserne.

Til daglig er mit mantra, at ’alle 200 skoledage tæller’. Derfor bekymrer det mig lige nu, at vores elever er hjemsendt igen.

Vi stiller krav til forældrene

Jeg har naturligvis forståelse for, at sådan må det være i den verden, vi lever i lige nu. Vi må derfor på skolerne finde de bedste måder at kompensere for det sprogtab, der finder sted.

Vi ved allerede, at perioder med længerevarende fravær fra skolen har betydning for elevernes danske sprog. Eksempelvis efter en endt sommerferie, hvor det danske sprog for mange børns vedkommende er sat i stå, i værste fald gået tilbage.

Det er fælles ansvar mellem skole og hjem at kompensere for det manglende dansksproglige miljø i disse fraværsperioder.

Opmuntrer børnene til at se dansk Børne- og Ungdoms TV

Vi skal derfor i arbejdet med familierne fastholde en særlig opmærksomhed på børnenes dansksproglige udvikling, når vi tilrettelægger fjernundervisningen i hjemmeperioderne.

Sideløbende hermed er det afgørende, at vi stiller krav til forældrene og tydeliggør vores forventninger til dem og insisterer på, at de støtter op om deres børns undervisning hjemmefra, så godt de kan.

I sidste ende er det et forældreansvar, mens det som skole er vores opgave at hjælpe, opmuntre og guide forældrene, så de bedst muligt kan indgå i det samarbejde, vi forventer af dem.

Sådan har vi gjort

Siden starten af coronakrisen i foråret har vi søgt at være rettidige, hyppige og tydelige i vores kommunikation til forældrene.

Vi har fra start anvendt forskellige kommunikationsveje. Foruden de mere traditionelle breve via Aula fra skolen som helhed og de enkelte klassers ugebreve, har supplement af små, korte hjemmelavede videoer været brugt som understøttelse som en mere direkte kommunikation.

Med videoerne har vi undervejs kunnet målrette budskabet i de forskellige Corona-faser, afhængig af hvad der har været brug for. Flere af videoerne har vi prioriteret at oversætte til flere hovedsprog som dari/pashto, somali, tyrkisk og arabisk.

Samtidig har vi fastholdt vores fire årlige samtaler med forældrene. I de tilfælde hvor det har været muligt med den fysiske fremmøde og ellers via Google Meet. Men den løbende, tætte dialog og kontakt med forældrene har været gennemgående.

Vi opfordrer også forældrene til at tale, øve og lytte til det danske sprog i hjemmene i hjemsendelsesperioderne.

Konkret foreslår vi, at det sker ved, at børn og forældre hjemme taler og øver dansk det bedste, de kan - og at forældre opmuntrer børnene til at se dansk Børne- og Ungdoms TV som fx DR-Ultra, Ramasjang, børne-/ungdomsfilm og/eller andre dansksprogede aktiviteter.

DR har f.eks. netop lanceret en ekstra kanal ’Ramasjang Hjemmeskole’ hver dag fra 8-14 - en oplagt mulighed!

Samtidig har vi inviteret forældrene til at kontakte deres barns lærere/pædagoger for gode råd til, hvordan de som forældre bedst muligt kan understøtte deres børns danske sprog derhjemmefra.

Ovenstående er ikke at forveksle med, at familierne ikke må og kan tale et andet sprog end dansk i deres eget hjem. Selvfølgelig må de det!

Vores appel til forældrene består alene i, at det danske sprog skal plejes ekstra i disse hjemmeperioder.

* Rettelse: Aarhus Kommune har været i kontakt med ministeriet og fremadrettet vil det bero på en individuel vurdering, om børn i modtagelsesklasser er undtaget for nedlukning.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: