0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Anne Blotting og pressefoto
Foto: Anne Blotting og pressefoto

Frederik Meyer (tv) og Kristian H. Nørgaard (th) fra Løkkefonden.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


LøkkeFonden: Feminin skole eller ej - drengene sakker bagud

Det er tid til at stoppe op og spørge os selv, hvordan vi bruger pengene på børne- og ungeområdet mest hensigtsmæssigt, skriver Frederik Meyer og Kristian H. Nørgaard fra LøkkeFonden.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Drengene klarer sig markant dårligere end pigerne i skolen.

Sådan har det desværre været længe, og vi er nødt til at erkende, at de nuværende (eller manglen på) indsatser for målgruppen ikke ser ud til at virke nok.

Flere undersøgelser har gennem årene vist, hvordan drenge i stigende grad kobles af i skolen. Senest i en ny analyse fra Kraka. Det drejer sig om et stigende karaktergab mellem drenge og piger, hvor drengene sakker bagud.

Drengene og de unge mænd fører også statistikkerne negativt, når vi kigger på funktionelle læsefærdigheder, andelen af ADHD-diagnoser, specialundervisning og senere i livet findes der langt flere mænd end kvinder på samfundets bund.

Læg dertil den aktuelle coronasituation, der desværre også har store konsekvenser for dem, der i forvejen er udfordret.

Folkeskolen er en supertanker

I Danmark bruges årligt et trecifret milliardbeløb på børne- og ungeområdet. Det er nu tid til at stoppe op og spørge os selv, hvorvidt alle disse penge bruges hensigtsmæssigt.

Det tyder det på, at vi skal gøre noget anderledes.

Folkeskolen er en supertanker, og det er indlysende for enhver, at hvad enten vi taler om justeringer eller ændringer i en sådan institution, vil det tage tid.

I 2014 skiftede vi kurs, da den nye skolereform blev introduceret - men noget tyder på, at vi styrer i den forkerte retning. I TIMSS hovedundersøgelse, der blev publiceret i starten af december, kunne man læse, at elevernes matematikniveau var faldet efter reformen.

Skolen bevæger sig i en mere feminin retning

Færre lærere og flere opgaver er naturligvis ikke en del af løsningen. Og vi bør samtidig lytte til dem, der argumenterer for, at skolen bevæger sig i en mere feminin retning. Hvis de har ret, kan det tænkes, at karaktergabet vil fortsætte med at stige.

Tager de fejl, bør vi spørge os selv, hvad det så er, der spænder ben for drengenes udvikling? Vi er nødt til at sætte gang i diskussionen om, hvad vi kan gøre - både på kort og lang sigt. For drengenes skyld. Og for samfundets skyld.

Ingen kan være i tvivl om, at vi er nødt til at gøre noget på flere planer. Og det bør i første omgang komme fra Christiansborg.

Nedsæt ekspertgruppe

Vi vil derfor foreslå, at der fra politisk side – og hurtigst muligt – etableres en gruppe med aktører, som har erfaringer i arbejdet med målgruppen.

Det være sig alt fra NGO´er - som os selv - og andre samfundsaktører, private og offentlige institutioner samt forskere med kendskab til målgruppen. Noget Dansk Erhverv også foreslog for et år siden.

Vores input i debatten vil være videndeling af al den erfaring, vi har opbygget ved bl.a. at afvikle DrengeAkademiet siden 2012. Vi har bestemt ikke alle svarene, men føler absolut vi kan bidrage.

Vi har bestemt ikke alle svarene, men føler absolut vi kan bidrage

Vi ved, at der også findes andre positive nedslag derude, hvor en gruppe drenge er blevet løftet. Det er alle disse gode erfaringer, vi har behov for at samle for at udvikle best practice. Diskussionen om, hvorvidt problematikken er reel, er slut.

Nu bør vi alle være klar til at gøre noget på et overordnet samt lavpraktisk plan – så vi forhåbentligt kan mindske karaktergabet.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: