0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Majbritt Pless, lektor ved UCL Erhvervsakademi og professionshøjskole, Camilla Damsgaard, lektor ved Professionshøjskolen UCN.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Der er brug for en debat om skolens rolle i elevernes madvaner

Maden er i højere grad end tidligere er blevet en synlig identitetsmarkør. Diversiteten rummer både potentialer og udfordringer, læreren må forholde sig til. Det fælles måltid kan være et vindue ind i forskellige kulturer, skriver Majbritt Pless og Camilla Damsgaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Børn og unge møder op i folkeskolen med forskellige mad- og måltidskulturer, som bliver synlige i både spisepauserne og i undervisningen i eksempelvis faget madkundskab.

Diversiteten rummer både potentialer og udfordringer, læreren må forholde sig til. Men hvordan imødekommer skolen den madmæssige mangfoldighed, når eksempelvis laktoseintolerans, vegetarisme og religiøse forskrifter er et vilkår for, hvad børn og unge kan og vil spise?

I skolen kommer børnene med hver deres madpakke, der repræsenterer et lille stykke af dem selv og deres hjem.

Maden er i højere grad end tidligere blevet en synlig identitetsmarkør. En måde hvorpå vi fortæller noget om os selv, hvem vi er, gerne vil være, og hvilken overbevisning vi har.

Tendensen er ikke kun et fænomen blandt voksne. I skolen kommer børnene med hver deres madpakke, der repræsenterer et lille stykke af dem selv og deres hjem.

Er rugbrødet hjemmebagt eller købt? Er æblet økologisk? Er sandwichbollen glutenfri og fyldet vegetarisk eller halal? Eller måske er indholdet i madpakken blot det, der er råd til den pågældende dag.

Stærke fællesskaber omkring måltidet

Det fælles måltid kan være et vindue ind i forskellige kulturer. Det giver ikke kun anledning til at drøfte smagspræferencer i fysiologisk forstand.

Holdninger og meninger kommer også til udtryk gennem vores valg. Målet er ikke at nå til enighed, men netop at lære om forskellighed, hvad enten de er af fysiologisk, kulturel, social, etisk eller religiøs karakter.

Måltidsrummet i skolen må være et trygt rum, hvor det er legitimt at udtrykke præferencer og behov. Det er med til at skabe tolerante børn og unge. Her har læreren eller pædagogen et betydningsfuldt ansvar.

De må i samarbejde med eleverne skabe et fællesskab omkring måltiderne i skolen, der indbyder til nysgerrighed og styrker trivslen.

Madkundskab – et fag med smag

Selvom måltidet er fælles, er maden altid et personligt anliggende. Når vi spiser, bliver maden nemlig en del af vores krop, og uanset hvad vores bevæggrunde er for at til- eller fravælge mad, er de vigtige at tage alvorligt.

I en undervisningssammenhæng er der derfor flere etiske overvejelser man må gøre sig, når det drejer sig om omgangen med fødevarer. Og hvor går grænsen? Kan man fx tvinge nogen til at smage?

Der er ingen tvivl om, at man som madkundskabslærer ofte balancerer på en knivsæg. Den madmæssige mangfoldighed skaber et klasserum med børn og unge, der har forskellige vilkår for deltagelse afhængig af undervisningens indhold.

Der kan både være veganere, der undgår animalske produkter og børn med forskellige typer af fødevareallergier. Der kan også være børn, der af religiøse, etiske eller holdningsmæssige årsager fravælger bestemte typer af fødevarer.

Hvordan tackles sådanne hensyn i en folkeskole, der skal være lige for alle, og hvordan kan vi sikre, at alle får lært det, de skal, med de forskellige forudsætninger de har i et fag som madkundskab?

Det er et interessant spørgsmål, der kalder på ny viden og saglige argumenter for at kvalificere en debat samt en anvisning til skolens lærere, der uden tvivl vil møde den madmæssige mangfoldighed i undervisningen.

Madmæssige mangfoldighed

Hvordan får vi skabt et inkluderende læringsrum i madkundskab, der rummer den madmæssige mangfoldighed under hensyntagen til både folkeskolens og madkundskabsfaget formål og det enkelte individ?

Skal vi undgå flæskestegen til jul for tilgodese særlige religiøse hensyn? Eller skal vi kun bage med glutenfri mel, for at tage hensyn til børn med glutenallergi?

En alsidig dannelse på madområdet.

Løses problematikken ved at opdele elever i grupper efter hensyn, eller skaber det yderligere fremmedgørelse og eksklusion? Et entydigt svar på sådanne spørgsmål er svær at give.

Men den stigende madmæssige mangfoldighed kalder på, at området afdækkes gennem forskning og debatteres, så vi i fællesskab får skabt de bedste vilkår for læring i madkundskab.

En læring, der samtidig må bidrage til en alsidig dannelse på madområdet, der er baseret på åbenhed, ligeværd, tolerance og respekt for egne og andres værdier og præmisser for mad og måltidsvalg.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: