0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Debattens superliga 2020. Øverst fra venstre: Heidi Taagaard, Sebastian Frederiksen, Betina Hollen Tofting, Rikke Loft. Nederst fra venstre: Lynne Gilberg, Josefine Eiby, Rebekka Sø Svendsen, Niels Jakob Pasgaard og Gro Emmertsen Lund.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Her er de 10 mest læste debatindlæg i 2020

Glemte efterskoleelever, skolereform og inklusion har for alvor sat strøm til debatten. Det viser listen over de 10 mest læste debatindlæg fra det forgangne år.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

10. Drop cirkus Aula

Lærere, pædagoger og forældres forhold til skolens nye kommunikationsplatform, Aula, kan vist bedst beskrives med et let omskrevet og berømt Svend Auken-citat: Det er som et had-kærlighedsforhold. Bare uden kærlighed.

Sebastian Frederiksen

Sådan havde pædagog Sebastian Frederiksen det også med Tabulex, Clio, Alinea og andre platforme under coronanedlukningens første uger.

»Det er et cirkus,« skrev han og bidrog med alternativer i årets tiende mest læst debatindlæg:

»Bag en kage og lær dem igennem opskrifter. Byg et papirfly og mål siderne. Tæl billederne på væggene og lav regnestykker. Kig på uret og lær klokken«.

Læs debatindlægget her.

9. Hvem taler sandt om skolereformen?

»Det, vi forventede, var jo egentlig, at det gik værre,« sagde undervisningsminister Pernille Rosenkranz-Theil (S) i ’Debatten’ på DR2 23. januar, hvor folkeskolereformen blev diskuteret.

Det faldt mange for brystet, og efterlod Betina Hollen Tofting, som både er lærer og mor til tre børn i folkeskolen, målløs, skrev hun i et debatindlæg i februar.

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Betina Hollen Tofting.

Ikke mindst fordi tidligere undervisningsminister Christine Antorini (S) i 2013 havde udtalt noget, der af Betina Hollen Tofting oplevedes som det diametralt modsatte.

Hvem taler sandt?

Læs årets niende mest læst debatindlæg her.

8. Mine børn blomstrer i coronaskolen

Før coronakrisen ville Heidi Taagaards datter ikke i skole. Hun havde ondt i maven, når hun skulle afsted. Men pludselig vendte det, og hun satte selv vækkeuret og stod op med det samme, når det ringede.

Årsag? Coronaskolen.

Privat
Foto: Privat

Heidi Taagaard

Sådan skrev Heidi, som er plejemor, og forælder til to skolebørn i et debatindlæg i juni.

»Som mor er jeg så lettet og glad. Jeg kan se, de har mere overskud, selvtillid og de er blevet mere selvstændige. Forandringen af folkeskolen, der fulgte med, at skolerne lukkede ned, har været vores redning,« skrev hun.

Læs årets ottende mest læste debatindlæg her.

7. Skoler betaler for elever i specialtilbud

På Absalon Skole i Roskilde betaler man selv for de elever, der ikke kan inkluderes i undervisningen, og det har betydet lærerfyringer.

Sådan skrev lærer Lynne Gilberg, som på det tidspunkt stadig var folkeskolelærer, (hun er nu efterskolelærer, som du kan læse længere nede på listen).

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Lynne Gilberg

En tilsyneladende ikke helt ukendt problemstilling blandt læserne på Skolemonitor.

»I min kommune - og i mange andre - skal skolerne betale for udgiften til elever på specialskole. En elev i specialskole kan koste skolen op til en halv million kroner, alt efter hvilket tilbud, barnet skal i. Det svarer til lønnen til en lærer på et år,« skrev Lynne Gilberg.

Debatindlægget blev årets syvende mest læste. Læs det her.

6. Løsningen på at nedbringe skolefravær findes i skolen

I Aarhus har cirka hver tiende afgangselev fra 2019 haft et fravær på mere end 200 dage gennem deres skolegang. Det svarer samlet set til et helt skoleår.

Fravær bør nedbringes, fordi det kan få konsekvenser resten af livet, viser forskning.

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Gro Emmertsen Lund

Og løsningen findes i skolen, skrev NOISE-forsker Gro Emmertsen Lund i juni.

»Hvad er det i skolen, som barnet vil væk fra? Hvad er det i skolen, som holder barnet væk? Og hvad er det i skolen, der kunne trække barnet over i skole igen,« er de spørgsmål vi skal stille, skrev hun.

Læs årets sjette mest læste debatindlæg her.

5. Derfor er den gal med skolereformen

Folkeskolereformen er under konstant kritik fra mange parter.

Al kritikken retter sig dog kun mod enkelte elementer i eller omkring reformen, men sandheden er, at det er hele filosofien bag reformen, der er problemet:

Niels Jakob Pasgaard.

»Hvad er der galt med skolereformen? Svaret er enkelt: Skolereformen er en del af et grundlæggende opgør med den skole, der har skabt det samfund, vi har i dag,« skrev lektor Niels Jakob Pasgaard.

Indlægget skabte livlig debat i kommentarsporet i bunden af artiklen.

Læs årets femtemest læste debatindlæg her.

4. Inklusion er løsningen

De fleste taler fejlagtigt om inklusion som en væmmelig pille, der skal sluges. Men inklusion er ikke problemet. Inklusion er svaret.

Sådan skrev skolelærer Josefine Eiby i februar før coronaepidemien for alvor havde slået rod i Danmark. Hun mener, at inklusion er et paradoks:

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Josefine Eiby.

»I det sekund, det ikke virker, kan vi ikke kalde det inklusion. For inklusion er jo netop, at alle er inkluderet. Med deres behov. Med deres forskelligheder. Med deres styrker.«

Én ting er sikkert: Al debat om inklusion har jeres interesse.

Læs årets fjerdemest læste debatindlæg her.

3. De første positive erfaringer med coronaskolen

Eleverne har aldrig været så glade som nu, og det skyldes den kortere skoledag, den bedre normering og den friske luft.

Sådan skriver lærer Rikke Loft i et debatindlæg i begyndelsen af maj, hvor vi havde gjort os de første erfaringer med gradvis genåbning, små hold i skolerne, færre elever, større afstand og mere udeundervisning.

Rikke Loft

»Jeg håber, at vi vælger at bruge de erfaringer, vi lærer af denne måde at forvalte undervisningen på, for det er skønt at undervise glade og friske elever hele dagen. Coronaskolen kan blive fremtidens skole.

Læs, hvordan de første erfaringer af coronaskolen så ud her.

2. Kære folkeskole - jeg slår op

Efter 11 år sammen gjorde nu forhenværende lærer Lynne Gilberg det forbi med folkeskolen. Det er nemlig alt for længe at blive i et usundt forhold, skrev hun i september.

Privatfoto
Foto: Privatfoto

Lynne Gilberg.

Det endte med at blive årets næstmest læste debatindlæg.

»Jeg ville så gerne have det til at virke, og jeg forsøgte virkelig længe,« skriver Lynne Gilberg, som nu arbejder på en efterskole.

Læs om bruddet her.

1. De glemte efterskoleelever

Da statsminister Mette Frederiksen i april måned præsenterede en gradvis genåbning af samfundet og skolerne, var der én elevgruppe, som ikke følte sig hørt: efterskoleeleverne.

Men Rebekka Sø Svendsen fra Ollerup Efterskole gav landets mere end 30.000 af slagens en stemme, da hun med et debatindlæg 3. april bragede igennem lydmuren.

Rebekka Sø Svendsen

»Vi er blevet glemt i debatten om åbning af Danmark. Glemt af Søren og Mette,« skrev Rebekka Sø Svendsen, som mindede læserne om, at man kun fik ét år på efterskolen.

Debatindlægget ramte utvivlsomt en nerve og blev med afstand det mest læste i 2020. Læs det her.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: