0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privat
Foto: Privat

Børnene savner nogen at kunne betro deres inderste tanker til, skriver Anne Søgaard 

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Mobbestrategier og kunstige grupper hjælper ikke mod ensomhed. Der er brug for en kulturændring

Børn, der ikke er en del af fællesskabet, føler sig ensomme. Og vi begår fejl, når vi tror, at de bare skal være en del af en gruppe af andre ensomme børn, skriver konsulent og foredragsholder Anne Søgaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

»Der er jo ikke nogen, der vil savne mig.«

Den sætning hører jeg alt for tit, når jeg i kraft af mit arbejde som inklusionskonsulent interviewer børn og unge om, hvordan de har det.

Børnene savner nogen at kunne betro deres inderste tanker til, nogen at dele glæder såvel som sorger med. De har fået overbevist sig selv om, at det er deres egen skyld, at ingen vil dem. At de er uduelige og ikke værd at holde af.

Efterhånden mister de troen på, at det nogensinde vil ændre sig. For dem handler det ikke om at være populære eller om at være venner med alle. Det eneste, de i virkeligheden ønsker sig, er bare én eneste ven, som holder af dem, og som savner dem, når de ikke er der.

Vi kan lave nok så mange tiltag for at få bugt med ensomheden. Men det eneste middel mod ensomhed er ’vensomhed’. Vensomhed er et fællesskab, hvor alle tager ansvar for at møde hinanden, og hvor man inviterer indenfor. Det er en kultur, vi skaber sammen, og hvor vi spiller hinanden gode.

Grupper er ikke svaret

Børn, der ikke er en del af fællesskabet, vender det indad og tror, at det er deres egen skyld. Det er ikke svært at forstå, at det forholder sig sådan, når vi kigger på de ellers mange velmenende tiltag mod ensomhed, som findes. For tiltagene handler alt for ofte om, at den ensomme selv skal tage det første og største skridt.

Vi laver mobbestrategier og danner grupper for ensomme, hvor man kan mødes med andre, der har det ligesom en selv. Vi gør det for at hjælpe, men også for at vi kan se os selv i øjnene

Vi laver mobbestrategier og danner grupper for ensomme, hvor man kan mødes med andre, der har det ligesom en selv. Vi gør det for at hjælpe, men også for at vi kan se os selv i øjnene. For måske er vi også kommet til at møde andre med afvisende rygge.

Grupper kan gøre en del, men ofte er det et kunstigt netværk, og det får ikke den ensomme til at føle sig inviteret indenfor. Det giver ingen reel følelse af at være en del af fællesskabet, for det er ikke andre ensomme, man har behov for at få kontakt med. Det er derimod de andre i klassen, kammeraterne i sportsklubben eller for den voksnes vedkommende kollegaerne i kantinen.

Vi vil alle gerne anerkendes, elskes og blive set. Bliver vi ikke det, kan det føre til tristhed og ensomhed. Og ensomme børn og unge betyder også ofte ensomme voksne og ældre. Det er et liv, hvor man mistrives og føler sig på kanten af eller uden for fællesskabet.

Vigtige relationer og venlige øjne

Skolevægring, mobning og ensomhed bunder i relationer. Det er ikke den ensomme selv, som kan ændre de afvisende kroppe og øjne.

Ensomme børn og unge kan ikke tvinge sig selv ind i de fællesskaber, de higer efter at være en del

Ensomme børn og unge kan ikke tvinge sig selv ind i de fællesskaber, de higer efter at være en del af. Det er kun de ikke-ensomme, der kan få dem med.

For ensomhed opstår, når fællesskabet har glemt at være inkluderende og har glemt at lukke andre ind med imødekommenhed, nysgerrighed og venlighed.

Alle de penge, vi bruger på forebyggelse af ensomhed hjælper ikke seks-årige Smilla, som bliver ekskluderet, fordi de andres forældre mener, at hun er årsagen til al larmen i klassen. Det hjælper hende heller ikke, når de andres mødre laver fælles legeaftaler, men ikke inviterer Smilla med. For Smilla er det et møde med afvisende rygge frem for smilende øjne, for ingen har nogen positive forventninger til hende.

Skab vensomme kulturer

Følelsen af ensomhed finder vi alle steder. Den findes i dagtilbuddet, når Svend ikke må lege med i sandkassen, i skolen, når Willum ikke bliver inviteret med til hyggeweekend, i sportsklubben, hvor de andre snakker bagefter på den fælles snap, som ikke er for alle. Vi laver inklusionspolitikker, børne- og unge-trivselsvurderinger, individuelle tests og så videre. Men det handler om at ændre en kultur.

Her skal vi ansatte på banen - og blive ved med at være der. For vi har et afgørende ansvar for at være rollemodeller for den vensomme kultur og trivsel. Vi får ikke bugt med ensomhed eller mobning, hvis vi forsøger at finde mangler eller fejl hos barnet selv - eller lægger ansvaret over på den ensomme.

Vi skal i stedet skabe en vensom kultur, hvor vi anerkender hinanden og inkluderer dem, der står udenfor. Koden til at knække ensomhed findes i fællesskabet. For inklusion og trivsel kan kun skabes der.

Ensomhed er ikke den enkeltes ansvar, det er et fælles ansvar. Ingen kan hive sig selv ind i fællesskabet med venlighed, men sammen kan vi hjælpe hinanden ind med vensomhed. Hvad enten vi er voksne eller børn, har vi alle brug for at være vigtige for bare ét andet menneske.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: