0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Privatfoto
Foto: Privatfoto
Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Folkeskolen har ikke brug for ufaglært arbejdskraft på skolelederposten

Skoleledere skal ikke være djøf’ere eller teknokrater, fordi skoleledelse indebærer udvikling af immaterielle værdier i samklang med lærerne og pædagogerne på skolen, skriver Carsten Hogstad, der er tidligere skoleleder.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Farvel til den klassiske skoleleder med lærerbaggrund og goddag til nye ledelseskompetencer. Det er fremtiden, når der skal findes skoleledere, siger seniorkonsulent i Mercuri Urval Mia Hvilshøj Dal til Skolemonitor i slutningen af november.

Hun henviser blandt andet til Glostrup Skole, som har fået en djøffer som ny skoleleder. Vedkommende er politolog af uddannelse og kommer fra en stilling som chefkonsulent i et konsulenthus, hvor han har arbejdet med udvikling af ledelse og strategi.

Styringstrang tager overhånd

KL’s våde drøm om, at skoleledere ikke nødvendigvis behøver at være læreruddannede og have praksiserfaring som lærere, har udviklet sig i takt med de senere års (over)produktion af akademikere.

KL’s våde drøm om, at skoleledere ikke nødvendigvis behøver at være læreruddannede og have praksiserfaring som lærere, har udviklet sig i takt med de senere års (over)produktion af akademikere

Samtidig er ønsket om generalister som skoleledere et led i kampen mellem faglighed og professionalisme på den ene side og politisk styring af den offentlige sektor på den anden.

Det er en fortsættelse af den new public management-tænkning, som KL og finansministeriet forfægter, og hvis mantra er, at lederstillingerne i det offentlige skal besættes af generalister og helst af uddannede økonomer.

Fagligheden som ledelsesværdi bliver dermed desværre sparket til hjørne, således som vi så det ved vedtagelsen af skolereformen i 2013. Det var et godt eksempel på, hvordan new public management inficerer det offentlige uden inddragelse af fagprofessionelle overvejelser.

Det var alene udtænkt af økonomer i finansministeriet uden kendskab til pædagogik og skole/uddannelsesforhold. Finansministeriet gør næsten en dyd ud af, at de ansatte djøf’ere ikke har kendskab til det ressortområde, de administrerer, og den holdning er det selvfølgelig bekvemt for et firma som Mercuri Urval at hægte sig på.

Skolen er ikke en virksomhed

Udnævnelsen af ikke læreruddannede skoleledere er den helt forkerte vej at gå for en i forvejen udfordret folkeskole og dens lærere.

Som det tidligere blev sagt: En skole er ikke en tændstikfabrik, hvor målet er sorte tal på bundlinjen. Skolen er en kultur og dannelsesinstitution, hvorfor det kan undre, at det i det mindste ikke er humanister, men økonomer, der ønskes ansat som skoleledere.

Skoleledere skal ikke være teknokrater, fordi skoleledelse indebærer udvikling af immaterielle værdier i samklang med lærerne og pædagogerne

Skoleledere skal ikke være teknokrater, fordi skoleledelse indebærer udvikling af immaterielle værdier i samklang med lærerne og pædagogerne på skolen. Det skal medvirke til engagement og deltagelse, og de elementer fremmes bedst, når lederen har sin fagprofessionelle baggrund i orden og kan lede og vejlede sit fagprofessionelle personale.

En leder skal kende sit felt

Det er svært at forstå, hvorfor nogen overhovedet kan mene, at ukendskab til det område, man skal lede, kvalificerer? Det burde være logik for burhøns, at en leder skal have forstand på det område, vedkommende leder.

Da det i 90’erne og nullerne blev moderne at slå forvaltninger sammen som eksempelvis skole-, kultur og social og ansætte en generalist som leder af en stor enhedsforvaltning, førte det til svigtende faglighed og dårligere service.

Det skete simpelthen, fordi lederne ikke havde den tilstrækkelige faglige indsigt og derfor mistede deres legitimitet hos de fagprofessionelle medarbejdere, som de skulle lede.

Den manglende faglige indsigt er omsat til bureaukrati i form af målstyring og regeltyranni, kontrol og tests, som folkeskolen og andre offentlige områder stadig lider kraftigt under

Den manglende faglige indsigt er omsat til bureaukrati i form af målstyring og regeltyranni, kontrol og tests, som folkeskolen og andre offentlige områder stadig lider kraftigt under – selv om der heldigvis er begyndende tegn på en opbrydning.

Nej tak til en ufaglært skoleleder

Folkeskolen – ja, hele den offentlige sektor har brug for fagprofessionel ledelse og ikke djøficering og styring gennem new public management.

En skoleleder skal være tæt på det personale, vedkommende skal lede, og kunne supervisere lærerne på skolen i pædagogiske og didaktiske spørgsmål samt have en tilbundsgående indsigt i og forståelse for skolens kompleksitet, og det kræver en forudgående læreruddannelse og lærerpraksis.

Lad professionshøjskolerne udbyde en decideret skolelederuddannelse for lærere, der er interesseret i en lederstilling i folkeskolen i stedet for de diplomuddannelser, som mange kommuner de senere år har tilbudt deres skoleledere, men som ikke specielt er rettet mod skoleledelse.

Mercuri Urvals konsulenter leverer den løsning, du har brug for, skriver rekrutteringsfirmaet på sin hjemmeside. Det må man da håbe – og det er i dette tilfælde ikke en djøffer, men en læreruddannet og praksiserfaren leder.

Den danske folkeskole har ikke brug for ufaglært arbejdskraft på skolernes kontorer, hvilket djøfferne er i denne sammenhæng. Hvis vi er interesseret i at udvikle folkeskolen og give vore børn den bedste skolegang, skal lederstillingerne besættes med kompetente fagprofessionelle skoleledere.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: