0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Rune Pedersen
Foto: Rune Pedersen

Rasmus Holme Nielsen, forperson Lærerstuderendes Landskreds, mener ikke Teach First Danmark skal have statsstøtte.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Statsstøtte til Teach First er en glidebane for vores uddannelsessystem

Vi frygter, det vil øge uligheden i uddannelse og svække sammenhængskraften, skriver formændene fra henholdsvis de lærerstuderende, gymnasieeleverne og De Studerendes Fællesråd.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Teach First Danmark, der tilbyder et toårigt graduate-program for nøje udvalgte personer med en akademisk baggrund, bejler i denne tid for at få offentlige finanslovsmidler til at udvide og fortsat drive deres private uddannelsestilbud, som konkurrerer med den offentlige folkeskolelæreruddannelse

Det giver nogen adgang og smækker døren i for andre

Og det ser desværre ud til, at deres bønner bliver hørt i flere partier. Radikale har et konkret forslag i deres finanslovudspil, som på sociale medier roses af andre partier.

Men vi frygter, at det bliver begyndelsen på en glidebane, hvor en statsstøttet privatisering af det videregående uddannelsessystem vil øge uligheden og svække sammenhængskraften.

Ærgerligt med forslag

Vi er klar over, at Teach First Danmark er en nonprofitorganisation og ikke en profitmaksimerende virksomhed med aktionærer, der skal beriges. Men vi ved også, at privatisering af uddannelse rammer voldsomt socioøkonomisk skævt. Det giver nogen adgang og smækker døren i for andre.

Derudover svækker det sammenhængskraften i Danmark. En sammenhængskraft som i generationer er skabt ved, at bankmandens og blikkenslagerens børn møder hinanden i uddannelsessystemet, hvor de har lige muligheder. Hvor de har lige ret. Hvor de er lige meget værd.

Vi vil opfordre partierne i finanslovsforhandlingerne til at smide forslaget om finansiering til Teach First i skraldespanden

Teach First Danmarks »selektive og grundige optagelsesproces«, hvor blot 250 studerende ud af 2.800 ansøgere er optaget, er den diametrale modsætning.

Derfor er det ærgerligt, at Radikale Venstre i deres finanslovsudspil foreslår, at Teach First skal finansieres med millioner af skatteydernes penge. Et forslag, der vil åbne døren på klem for, hvad der på sigt kan skabe den samme ulige adgang til uddannelse og svækket sammenhængskraft, som man ser det i f.eks. USA.

Styrk den ordinære meritlæreruddannelse i stedet

Vi deler organisationens vision om at få »endnu flere engagerede og dygtige lærere i folkeskolen« i alle vores folkeskoler, og at færre børn skal forlade skolen uden at kunne læse og regne.

Vi deler også ønsket om, at man skal kunne skifte retning, og vi deler anerkendelsen af den enorme værdi, som omskolede akademikere, har for vores folkeskole. De er en kæmpe gave, og de skal være mere end velkomne i lærergerningen. Det skal bare ikke gøres gennem ulighedsskabende privat eliteuddannelse. Det skal gøres i fællesskab i vores allerede eksisterende institutioner.

Derfor vil vi opfordre partierne i finanslovsforhandlingerne til at smide forslaget om finansiering til Teach First i skraldespanden og i stedet investere i den offentlige ordinære meritlæreruddannelse.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-600 ord til debat.skolemonitor@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: