0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Mark Lennihan AP / Ritzau Scanpix
Foto: Mark Lennihan AP / Ritzau Scanpix

Undervisning kan godt foregå gennem Chromebook, men en skærmen kan ikke erstatte undervisningen, skriver Lucas Cone.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Vi skal huske alt det, vores børn ikke fik gennem skærmen, når skolerne igen åbner

Måske kan vi, efter denne krise slutter, vende tilbage til skolerne med en fornyet bekræftelse af, at nye digitale redskaber aldrig kan erstatte disse analoge behov, skriver Lucas Cone, der forsker i tech-giganternes udbredelse i den danske skole.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Dørene til landets skoler er lukkede, lærere og elever er sendt hjem, og skoleledere er påbegyndt en hastig søgning efter løsninger til at fortsætte undervisningen. Med velbegrundet frygt for smitte har coronaviruset kastet samfundet ud i historiens største eksperiment med digital skolegang.

Og mens de digitale forlag øjner muligheder for at udvide forretningen, står vi som samfund med en unik lejlighed til at spørge os selv, hvordan vi egentlig ønsker, at fremtidens skole skal se ud.

I et land, hvor de unge har verdensrekorden i skærmtid, bør vi som udgangspunkt være bedre klædt på end de fleste til at fortsætte skolen hjemmefra. Mens andre lande fortsat hoster i støvet fra gamle kridttavler, anslås det at op mod 72 procent af lærere i folkeskolen anvender IT i undervisning hver dag. Og når det kommer til brugen af tablets og bærbare computere i skolen indtager de danske elever en klar europæisk førsteplads.

Væk er de gamle kontaktbøger og tunge kasser med Pirana bøger.

Skærmens prominente rolle i skolelivet er naturligvis ikke kommet af sig selv. Investeringer i digitale teknologier har været en hjørnesten i de seneste årtiers reformer, der har dannet grobund for det væld af platforme og portaler, der i disse dage åbnes flittigt ved de danske køkkenborde.

Lucas Cone. Fotograf: Olivia Óturai

Undervisning gennem digitale platforme er ikke blot blevet anset som en nødvendighed for at højne elevers faglige niveau. Som det fremgår i Danmarks digitaliseringsstrategi handler det frem for alt om muligheden for at »inddrage dem i et tempo og på et niveau, der passer til den enkelte«.

Det er med afsæt i disse formodninger, at platforme som Aula, Meebook, Google Classroom, Clio, Matematikfessor og Microsoft Teams er blevet uundgåelige medspillere i skoledagen. Væk er de gamle kontaktbøger og tunge kasser med Pirana bøger. I den digitale skole udgør klasseværelset kun ét blandt mange steder at lære.

Ingen dårlig stemning i klassen

Set i lyset af disse ønsker om en digital skoledag er det fristende at spørge, om vi midt i den aktuelle krisetid ser en afbildning af fremtidens skoledag. Jovist, der vil stadig være brug for skoler til opbevaring af de små; ellers kan de voksne ikke arbejde.

Men indholdet, metoderne og tempoet vil afhænge af den enkelte elev, hvis daglige indsats på sin personlige tablet kan aflæses af lærere og forældre i ’skyen’. Gruppearbejde vil der også være behov for – vi lever trods alt i et demokrati – men det kan heldigvis tilfredsstilles gennem projektarbejde i et fælles online dokument.

Ingen dårlig stemning i klassen. Ingen lærere, der stiller irrelevante opgaver. Ingen forhindringer for mit barn til at opnå sit fulde potentiale. Skolen som et netværk af digitale platforme til læring, læremidler og kommunikation har næppe været tættere på realisering.

Måske skal vi i fremtidens skole være bedre til at sige fra

Problemet er blot, at der sjældent er overensstemmelse mellem, hvad de digitale teknologier lover, og hvad de holder.

Når krisen presser på i hjemmestuerne, hvor forældre og lærere disse dage kæmper med at anvende de mange digitale platforme, er det reelt denne afstand, de slås med. Det er kun godt, at flere mennesker i samfundet får en fornemmelse af den store udfordring, som lærere og pædagoger dagligt møder i forsøget på at navigere mellem konstante notifikationer, e-mails og påmindelser fra et hav af forskellige platforme, der ikke virker som de skal.

Det er fantastisk, at man fra den bærbare computer i hjemmet kan hente og løse opgavearket til Frøken Ignora – helt uden hverken bøger eller en lærers tilstedeværelse. Men faktum er, at vi ikke engang er tæt på at være der, hvor en digital platform med online bøger kan tilnærmelsesvis det samme som en kvalificeret lærer med noget på hjerte.

Hertil ville det kræve en langt mere omsiggribende omstrukturering af skolen i en retning, som grundlæggende strider imod en skoletradition baseret på kritiske lærere og fællesskabsorienteret undervisning.

Alt det skærmen ikke erstatter

Men i krisens hede lurer også en anden påmindelse. Når forældre pludseligt selv står med ansvaret for frikvarterer og udflugter kommer nogle af skolens funktioner til syne, som i digitaliseringens eufori sjældent fejres nok: evnen til at bygge fællesskaber med andre børn, generere respekt for naturen og facilitere de forhindringer, der tvinger børn til at se verden med nye briller.

Det er kun godt, at forældre såvel som elever får lejlighed til at hvile et øjeblik i alt det, som skærmen ikke kan erstatte. Trygge forhold og nære relationer med andre børn kommer ikke af sig selv.

Man kan lære meget fra og med en skærm. Når fysisk samvær er ude af billedet, kan de mange digitale platforme utvivlsomt bidrage til at supplere skolens arbejde hjemmefra.

Men når skolerne en dag begynder at åbne dørene igen, skal vi som samfund blive ved med at huske genopdagelsen af de smukke løfter, som skolen rent faktisk holder. Måske kan vi, efter denne krise slutter, vende tilbage til skolerne med en fornyet bekræftelse af, at nye digitale redskaber aldrig kan erstatte disse analoge kapaciteter.

Måske skal vi i fremtidens skole være bedre til at sige fra.

Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: