0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Professionshøjskolen Absalon
Foto: Professionshøjskolen Absalon

Lektor Anette Møller Hansen er fortaler for udvikling af mange innovative didaktiske designs med fokus på deltagelse og differentiering.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Her er fordelene ved Ludo-modellen

Design, didaktik og demokratiske deltagelsesformer er vejen frem, skriver lektor Anette Møller Hansen i en replik til designrektor Lene Tanggaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I et debatindlæg i Politiken Skoleliv 14. januar skriver Lene Tanggaard, rektor for Designskolen Kolding, at hvis vi vil skabe meningsfulde skoler med trivsel og faglig udvikling, får design og pædagogik pludselig uendeligt meget med hinanden at gøre.

Lad os endelig se på, hvad design og pædagogik kan sammen. Mit fokus er her på didaktik. Ved at anvende innovative demokratiske didaktiske principper bliver måden at lære og løse en opgave på en del af læringsmål og undervisningens indhold.

Vi har i dag for mange elever, der ikke er engagerede eller ser en mening med at gå i skole. Eleverne skal være medskabende didaktiske designere af undervisningsforløb, da der er mange veje gennem en tekst – alt efter hvilke dimensioner, materialer og medier eleverne får lov at bringe i anvendelse. Tekster, billeder, fysiske artefakter og bevægelser beriger hinanden i æstetiske læreprocesser.

Individuelle læringsmål kan ikke stå alene – vi lærer mest af hinanden

Det kalder på, at vi som uddannelsesinstitutioner både højner fagligheden i de såkaldt praktisk-musiske fag og inddrager disse fagligheder i alle fag. Det er derfor vigtigt, at fantasi, kreativitet og designtænkning bliver en del af indholdet i hele uddannelsessektoren, og det sker gennem innovation af didaktik med designbriller. Vi ønsker som samfund, at elever og studerende får mod på at designe og re-designe for at løse morgendagens relationelle og miljømæssige udfordringer.

Engagér eleverne med dialogisk didaktik

Didaktik handler om at få pædagogisk viden omsat til konkrete handlinger i undervisningsrummet. 'Alle elever skal blive så dygtige, som de kan og få lyst til at lære mere',som der står i folkeskoleloven. Det er en udfordring, hvis undervisningen er ens for alle med instrukser fra tavlen.

Der er mange andre måder at organisere undervisning på. Didaktik handler om: at planlægge, begrunde, udføre og evaluere sin undervisning. Didaktik er at designe læringsmåder og metoder i dialog med eleverne om, hvorvidt 'det rykker’, og hvornår de begriber et fagligt indhold.

Når elever eller studerende tages med ind i de didaktiske overvejelser, stiger engagementet

Dialogisk didaktik er derfor en måde at få eleverne engagerede på, med oplevelse af mål og mening med at gå i skole. Eleverne skal lære at være medskabende didaktiske designere af ikke blot egen undervisning, men af en fællesskabsdannende undervisningskultur.

Individuelle læringsmål kan ikke stå alene – vi lærer mest af hinanden. Og den viden, vi får i skolen, skal anvendes i samarbejde med andre i familie-, fritids-, uddannelses- eller arbejdsliv.

Ludo-modellen

Ludo-modellen er en differentieret didaktisk model, der indeholder fire rum som på en ludoplade. De fire rum repræsenterer fire værksteder med hver sin dimension, der danner udgangspunkt for at løse en given opgave i et givent fag eller i tværfaglige forløb.

Privat
Foto: Privat

Den såkaldte Ludo-model er en differentieret didaktisk model, som indeholder fire rum som på en ludoplade.

Skolen skal være et værksted, hvor man arbejder sammen om fælles produkter og projekter. Der er altid flere veje gennem en tekst, men vi vælger oftest kun den verbale. Derved anvender vi kun den ene dimension 1D.

En tekst kan analyseres visuelt ved at anvende billedkort eller ved at udtrykke tanker om teksten gennem tegninger og grafiske ikoner - altså det todimensionelle 2D.

Det tredimensionelle 3D-område er sjældent i brug i det humanistiske fagområde bortset fra fagene billedkunst samt håndværk og design. Med tidens fokus på science og teknologier har de naturvidenskabelige fag på visse skoler fået robotter og 3D-printere. Natur og teknik samt biologi, kemi og fysik har selvfølgelig grej og værksteder eller naturen som læringsrum, hvor man arbejder med noget fysisk at gribe om for at begribe fagene. Med få fysiske artefakter og materialer kan man skabe et 3D-værksted, hvor man kan bygge modeller, tableauer eller lave en udstilling af genstande, der repræsenterer, symboliserer eller kommenterer på en tekst eller et emne.

Når elever er fælles om at lære, kommer de til at løfte hinanden gennem samarbejde og samskabelse

Den fjerde dimension er tiden 4D. Denne dimension/dette værksted har fokus på bevægelse i form af kroppens ageren som enten interviews, forumteater eller drama. Digitale formater som video, stop motion, slide shows mm. kan supplere alle værkstederne.

Forløb efter Ludo-modellen afsluttes med fremlæggelser for hele klassen. Netop en fælles præsentation er vigtig, da alle oplever at få en merviden fra de andre grupper. Det udvikler lærende fællesskaber, og der skabes synergi mellem de to, tre eller fire forskellige værksteder, som kan være i gang på samme tid, hvis værkstederne og de forskellige opgaver er selvintroducerende i starten – indtil det bliver en kendt arbejdsform.

Elever som didaktiske designere

Elever har mange ressourcer og styrker, hvis de ikke er skoletrætte eller har udviklet dårlige vaner i forhold til at være elever. Derfor er det vigtigt at vække eleverne ved at gøre dem til medskabere. Når elever eller studerende tages med ind i de didaktiske overvejelser, og de er med til at designe og afvikle undervisningsforløb, da stiger engagementet.

Når elever er fælles om at lære, kommer de til at løfte hinanden gennem samarbejde og samskabelse. Derfor er jeg fortaler for udvikling af mange innovative didaktiske designs med fokus på deltagelse og differentiering i et demokratisk perspektiv med folkeskolelovens intention for øje.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: