0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste

Skolereformen er et opgør med Grundtvig, Kold og Løgstrup, skriver lektor Niels Jakob Pasgaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Niels Jakob Pasgaard: Derfor er den gal med skolereformen

Hvad er problemet med skolereformen? Svaret er enkelt: Reformen er en del af et grundlæggende opgør med den skole, der har skabt det samfund, vi har i dag, skriver lektor Niels Jakob Pasgaard.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

I de seneste uger har der igen rejst sig en kritik af skolereformen.

Den er efterhånden kritiseret for det meste; lærernes manglende tid til forberedelse, de lange skoledage, den manglende opfyldelse af bevægelseskravene, de dårlige faglige resultater, de dårlige resultater i forhold til trivslen, dens angreb på børnenes fritid, det mangelfulde samarbejde mellem lærere og pædagoger osv. Og med god grund.

Al kritikken retter sig dog kun mod enkelte elementer i eller omkring reformen.

Man hører slet ingen kritik af den filosofi, der ligger til grund for reformen, og så længe kritikken kun går på reformens del-elementer, er den i virkeligheden blot med til at bekræfte, at reformens grundlæggende filosofi er god nok. Og det kan og bør man i høj grad diskutere, om den er.

Den politiske styringskæde strammes

Den danske skole har afsæt i en tysk/nordisk dannelsestradition. Denne tradition har mange nuancer, men den hviler på, at man fra politisk side har haft en grundlæggende tillid til forældre og lærere og har ladet dem samarbejde om at holde skole inden for en forholdsvis bred, formålsbeskrevet ramme.

Det er også et kendetegn ved denne tradition, at man, når man skal undervise, som det første udvælger undervisningens indhold. Det gør man med afsæt i overvejelser over, hvilke af historiens, kulturens og videnskabens elementer det er værd at lade de opvoksende generationer gøre sig erfaringer med på deres rejse mod at blive myndige og demokratiske voksne, der kan tænke og handle selvstændigt. Indhold, almen dannelse og myndiggørelse samt professionel og folkelig autonomi har altså, historisk, været bærende elementer i den danske skole.

Man har strammet den politiske styringskæde ved at indskrænke lærernes professionelle autonomi

<