Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningI Danmark ser vi en stigende markedsliggørelse af skole- og uddannelsesområdet. Det er næppe en overraskelse, for udviklingen finder sted verden over, og der findes lande, hvor uddannelsessektoren forventes at være en af de hurtigst voksende sektorer med de største indtjeningsmuligheder for private aktører.
Det bliver sagt, at der finder privatisering og kommercialisering sted. Og når man undersøger udviklingen med privatiserings- og kommercialiseringstendenser i Danmark, bliver det nødvendigt at skelne mellem de to begreber.
Privatisering dækker over de strukturer, der skabes, for at uddannelse i højere grad gøres, tænkes og drives som private virksomheder.
I Danmark har vi for eksempel set, at antallet af elever i folkeskolen har været nedadgående.
Kommercialisering derimod henviser til selve etableringen, produktionen og salg af varer og tjenesteydelser, som leveres af eksterne aktører. Salget af de kommercielle ydelser sker både til de enkelte skoler og kommuner og nationalt i form af eksempelvis udlicitering af digitale løsninger.
Kommercialiseringen dækker altså over, hvordan eksterne aktører profiterer på uddannelsessektoren. Den kan med andre ord finde sted uden tendenser til privatisering.
Fem konsekvenser
Med begreberne på plads, er her fem konsekvenser af kommercialiseringen inden for folkeskoleområdet.
1. Når det gælder indholdet i uddannelserne, kan vi se, at færdige koncepter vinder frem. Der er en tendens til, at kommercielle kræfter opnår større indflydelse og kontrol over såvel ind