0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Finn Frandsen/Ritzau Scanpix
Foto: Finn Frandsen/Ritzau Scanpix

Eleverne skal trives, men hvad der egentlig menes med begrebet trivsel, står ikke helt klart, lyder det fra LA-formand Alex Vanopslagh.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


LA-formand: Regeringen stiller alle de forkerte krav til eleverne

Vi må gerne stille krav om, at børn og unge skal dygtiggøre sig og gøre sig umage. Men omvendt nytter det ikke at stille urimeligt store krav om trivsel eller et lykkeligt og smertefrit liv, skriver Liberal Alliances formand, Alex Vanopslagh.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Venstrefløjen stiller enorme krav til børn og unge – helt uden at lægge mærke til det. Og det er desværre de forkerte af slagsen.

Folkeskolereformen er et godt eksempel på dette. Nu skulle eleverne lære 'på nye måder' og have længere dage.

Bevæbnet med iPads og komplicerede læringsmål skulle de 'læringsrevolutioneres' med lange skoledage og flere undervisere uden læreruddannelse. Det gik ikke særlig godt. Børnene blev ikke dygtigere, og flere af diagnosebørnene faldt helt ud af skolen. Resten af eleverne forsøger fortsat af finde sig til rette i en mere rodet skoledag uden deres vante klasselærer.

Samtidig er der flere krav på vej. Eleverne skal nu finde et balancepunkt af perfekt harmoni, også kaldet trivsel. Hvad der menes med begrebet er ikke helt klart, men ifølge den nye undervisningsminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), er man i hvert fald ikke i trivsel, hvis man er i tvivl.

Er det nu en helt skidt ting, at man tvivler, har det svært og finder ud af, at man kan rumme den sårbarhed og overkomme den?

Ifølge den første trivselsundersøgelse på ungdomsuddannelserne, overvejede hele 30 procent af eleverne på landets gymnasier at gå ud af gymnasiet og lave noget andet. Tænk sig alligevel. Hvert tredje gymnasieelev er i tvivl om, hvorvidt det, de har gang i, er det rigtige.

Men hvem er ikke i tvivl om snart sagt alt i årene mellem 15 og 20? Og er det nu en helt skidt ting, at man tvivler, har det svært og finder ud af, at man kan rumme den sårbarhed og overkomme den?

Ungdommen selv er dog næppe så galt afmarcheret som undervisningsministeren ser ud til at mene. I 2018 dumpede en tredjedel af eleverne i 2.g faget matematik B. Det kan godt bringe selv en standhaftig gymnasieelev i tvivl om, hvorvidt han eller hun er havnet det rigtige sted. Noget tyder derfor på, at den ungdommelige tvivl er både sund og årsagsbestemt. Der er i hvert fald ingen grund til at sygeliggøre den og stille urimelige krav om 'absolut trivsel.'

Uoverskuelige krav

»Ungdommen skal redde klimaet!«, lyder et andet eksempel.

Tak spids. Godt, man ikke er teenager i dag.

Ungdommen er en sårbar tid, hvor vi dannes. Sådan husker jeg den selv (det er jo heller ikke synderligt mange år siden for mit vedkommende). Ofte er det en fordel, hvis der er nogle, der gider hjælpe os med at blive dannede og i stand til at tage livets udfordringer på os. Og her hjælper det ikke med urimeligt store krav om trivsel eller et glad, lykkeligt og smertefrit liv.

Eleverne skal nu finde et balancepunkt af perfekt harmoni, også kaldet trivsel. Hvad der menes med begrebet er ikke helt klart

Men livsdannelse er ikke lige venstrefløjens credo. I stedet for at stille klare og gennemskuelige krav til ungdommen og give den viden, vil venstrefløjen hellere stille uoverskuelige krav, som selv ikke voksne kan leve op til.

Derimod er det rimeligt at stille krav om, at de unge skal dygtiggøre sig og gøre sig umage. At tingene ikke kommer let. Og at det er okay at være både i tvivl og fortvivlet – ja, det er faktisk en del af livets gang.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: