Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningI 2013 besluttede A.P. Møller Fonden at donere én milliard danske kroner til at styrke undervisningen i den danske folkeskole. Midlerne bliver løbende bevilget hen over mere end de seks år, der foreløbig er gået.
De rare penge går til efteruddannelse af lærere og skoleledere i den danske grundskole. Det er også muligt at få midler til udvikling af undervisningsmetoder.
Donationen fra en af Danmarks store erhvervsfamilier er blevet modtaget med kyshånd af myndigheder og forskningsmiljøer, og modtagelsen er i det store hele foregået uden offentlig kritik.
Men det er dog ganske usædvanligt, at en privat donor på den måde kan gå ind og påvirke udviklingen af den danske folkeskole. Det er selvfølgelig heller ikke uden problemer i en kulturinstitution, der siden enevældens afskaffelse i 1848 har været betragtet som en almen barneskole under demokratisk kontrol og udviklet sig gennem demokratisk samtale.
Uden for demokratisk rækkevidde
Mærskfondens bevilgende udvalg har ikke desto mindre været med til at fremme nogle udviklingsprojekter og vrage andre. Fonden har altså ikke bare givet en dejlig gave, men har sikret sig, at fordelingen af midlerne foregår i fondens regi. Det er uden for demokratisk rækkevidde. Hverken Folketinget, den danske stat, KL, kommunerne eller Danmarks Lærerforening kan påvirke disse valg.
Derfor kan det undre, at kritikken ikke i højere grad er kommet til udtryk. Nok er den danske folkeskole – især efter skolereformen fra 2014 – alvorligt underfinansieret, men det miskrediterer folkeskolens brede, almendannende formål og den folkeligt anerkendte demokratiske kontrol, at private midler på den måde indgår i finansieringen af udviklingen og via fondsbestyrelsen og vurderingsudvalget har indflydelse på, hvilken retning folkeskolen tager.
Den private donation har – formentlig ikke tilsigtet – været medvirkende til at fremme en usund resultatpædagogik og overvågningskultur.
Den norske forbindelse
Mærskfonden har et sekretariat, og det er direktør i A.P. Møller Fonden, Henrik Tvarnø, der er formand for vurderingsudvalget. Desuden består udvalget af en række håndplukkede medlemmer med tilknytning t