0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Annamarrie Lennings
Foto: Annamarrie Lennings

»Vi trænger til at få skiftet ud i det traditionelle skoleskema og få indført trivsel som fast ugentlig praksis,« skriver Mette Junker, hvis datter har været igennem flere skoleskift.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: Hjælp, vores datter trives ikke i skolen

Der er brug for at sætte trivsel på skemaet, mener forælder Mette Junker, hvis datter har været igennem flere skoleskift på grund af mistrivsel.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For fire år siden stod vi midt i et svært valg. Vores datter på otte år havde næsten mistet hørelsen og mistrivedes i dén grad i skolen.

Alligevel var det værste, hun kunne forestille sig, at skifte skole. Hun vidste, hvad hun havde – men hun vidste ikke, hvad hun gik ind til.

Det var vores ørelæge, der gav os det sidste skub, men hvor skulle vi flytte hende hen?

Skulle det være en anden folkeskole, en privatskole eller en friskole?

Vi havde ikke skrevet hende op nogle steder, og når vi ringede rundt til diverse privatskoler, blev vi mødt med venlige afvisninger og kommentaren, at vi skulle have haft hende skrevet op for længe siden, gerne da hun blev født, for at have en chance.

Vi valgte den forkerte skole

Efter en intensiv jagt efter 'den rigtige skole', faldt valget på en privatskole. Det viste sig dog, at det heller ikke var det optimale skolevalg for vores datter. Hendes hørelse var klart blevet bedre, men nu havde hun ondt i maven.

Vi tolkede ubalancen i hendes krop som mistrivsel. En mistrivsel, som vores datter på nu ni år havde svært ved at sætte ord på.

Vi kiggede hinanden i øjnene og tog den store beslutning at flytte vores datter igen, denne gang til en mindre friskole. Og jeg skal ikke være bleg for at sige, at beslutningen blev taget mere ud fra en følelse end ud fra fakta.

På friskolen var der plads til hende i forhold til normering, men også i forhold til hendes behov – selv vi som forældre egentlig ikke helt vidste, hvad hendes behov var, andet end at hun havde brug for ro.

Vi følte, vores tid var rindet ud, og vi vidste også, at vi ikke havde utallige skud i bøssen.

Jeg tror ikke på, at dét at skifte skole nødvendigvis er løsningen på den lange bane

Den friskole, vi valgte til vores datter, var en skole under opbygning, og som forældre havde vi stor medindflydelse, hvilket virkelig tiltalte os.

Men usikkerheden var der også, når vi blev konfronteret med vores valg fra vores omgivelser og vores indre kritiker. Var vi nu helt sikre på, at fagligheden var høj nok, var det ikke for flippet? Havde vi givet det tid nok på den nuværende skole? Mon ikke det blev bedre lige om lidt?

Nej, vi var ikke sikre på noget af det, og det var og er virkelig en stor beslutning at skifte skole.

Aben følger altid med

Endnu et skoleskift var dog i vores tilfælde den rette beslutning, men det tog tid, før vores datter for alvor turde give slip på sig selv og være sig selv. Mange forsvarsmekanismer og mønstre var blevet etableret ubevidst under hendes mistrivselsperiode.

De første tre uger var virkelig gode, men så blev det på en måde hverdag, og vi skulle bruge meget energi og tid på at få forløst de tanker og følelser, der var i klemme i hendes indre.

Det krævede en massiv forældreindsats og et godt samarbejde mellem skole og hjem, og det var der heldigvis tid og ressourcer til.

I dag er vores datters hørelse perfekt og det er meget sjældent, at hun klager over ondt i maven, og når hun gør, så ved vi, det handler om, at nogle tanker og følelser er i klemme.

Vigtigst af alt er, at hun nu tør være sig selv. Hun har fået gode venner og er læringsparat. Hun har fået redskaber til at håndtere sine tanker og følelser, og hun er blevet rigtig god til at sige til og fra. Sagt på en anden måde, så har hun fået sit selvværd tilbage – hun tror på sig selv og tør mærke efter.

Trivsel på skemaet

Vores datter er ikke den eneste, som mistrives i de rammer, skolen tilbyder i dag. Der er rigtig mange børn, som mistrives.

Jeg tror ikke på, at dét at skifte skole nødvendigvis er løsningen på den lange bane.

Måske er det tid til at revurdere skoleskemaet?

Når vores børn trives og føler sig trygge i det sociale rum, er de parate til læring. Derfor bør trivsel være obligatiorisk på skoleskemaet

Vi trænger til at få skiftet ud i det traditionelle skoleskema og få indført trivsel som fast ugentlig praksis. Ja, faktisk er drømmescenariet at have trivsel på skoleskemaet hver dag. Og nu når vi er i gang, så bør vi indføre flere praktisk anvendelige fag og virkelighedsnær undervisning.

Vi har ikke kun brug for kloge hoveder, vi har også brug for kloge hænder, og vores børn har i dén grad også brug for at vide, hvad der er unikt ved hver og en af dem, så de anerkender forskelligheden ved hinanden.

Vores børn har brug for at lære at indgå i fællesskaber, og de har brug for at få opbygget et stærkt fundament – et stærkt selvværd.

Når vores børn trives og føler sig trygge i det sociale rum, er de parate til læring. Derfor bør trivsel være obligatiorisk på skoleskemaet – jo før, jo bedre.

Om der så er tale om en friskole, privatskole eller folkeskole – det er underordnet. Det burde være obligatiorisk på alle skoler. Det vigtigste er at give vores børn strategier og redskaber til at ryste øv bøv-tanker og følelser af sig.

Det er så vigtigt at forebygge, så vores børn ikke kommer helt derud, hvor de nærmest mister hørelsen på grund af mistrivsel.

Og det vil i øvrigt sparre samfundet for masser af penge på længere sigt.

Deltag i debatten – send dit indlæg på 400-800 ord til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: