0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Jens Dresling / Politiken / Ritzau Scanpix
Foto: Jens Dresling / Politiken / Ritzau Scanpix

Mens stadig færre elever går i folkeskole på landsplan, stiger tilslutningen på Frederiksberg og i København. Her det Søndermarkskolen på Frederiksberg. (Arkivfoto).

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Debat: 6 råd, der får forældre til at vælge folkeskolen

På landsplan går færre og færre elever i folkeskole, men i København og på Frederiksberg stiger tilslutningen, og det skyldes især en stabil skolestruktur, skriver Cecilie Harrits fra Skole og Forældre og Maria Blankensteiner fra foreningen Brug Folkeskolen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

For nylig viste en rapport fra Rådet for Børns læring, at der i dag er væsentligt færre elever i folkeskolen end i 2010.

Skole og Forældre
Foto: Skole og Forældre

Cecilie Harrits, næstformand i Skole og Forældre.

Selvom mange ofte forbinder frafaldet i folkeskolen med forældrenes valg af fri- og privatskoler allerede ved fødslen, så påpeger rapporten, at frafaldet særligt sker i udskolingen og yderkommunerne, hvor mange folkeskoler desværre er blevet nedlagt.

Men hvor skolelukninger og -sammenlægninger flytter elever fra folkeskolen til friskolen i landdistrikterne, går trafikken den modsatte vej på Frederiksberg og i København. I begge kommuner er andelen af børn, der går i folkeskole, steget siden 2010. Begge kommuner har altså formået at trække elever til folkeskolerne.

Maria Blankensteiner, formand for Brug Folkeskolen

Når man ser på, hvad der karakteriserer folkeskolerne i de to kommuner, er det tankevækkende, at kommunerne reelt ikke har nedlagt eller sammenlagt folkeskoler i mange år. Klassekvotienten er heller ikke steget. Skolernes gennemsnitlige elevtal er også nogenlunde det samme i dag som i 2010.

Kommunerne har altså haft en stabil skolestruktur uden store ændringer i de grundlæggende vilkår i en årrække.

Særlig indsats for at motivere forældrene

Men alt er faktisk ikke som det plejer. Kommunerne har eksempelvis brugt en del penge på at forbedre de fysiske rammer, så mange af folkeskolerne i dag er moderne og bygningsmæssigt attraktive skoler.

Erfaringerne fra hovedstaden viser, at vi som forældre kan og vil være med til at styrke folkeskolen, når vi sammen med vores naboer kan vælge den lokale skole til vores børn

Særligt i København har man også gjort en ekstra indsats for at motivere forældrene til at vælge folkeskolen. Forældreforeningen Brug Folkeskolen har i samarbejde med skolerne systematisk og målrettet arbejdet på at tiltrække forældre til folkeskolen, især i udsatte boligområder, hvor nogle folkeskoler har et ry, de ikke altid fortjener.

Erfaringerne fra hovedstaden viser, at vi som forældre kan og vil være med til at styrke folkeskolen, når vi sammen med vores naboer kan vælge den lokale skole til vores børn. På den måde bliver vores børn allerede i skolen en del af det mangfoldige fællesskab, der også venter dem i livet efter skolen.

Otte ud af ti børn går i dag i folkeskolen – den er og skal fortsat være en garant for, at vores børn møder hinanden på tværs af samfundslag, kulturer og forskelligheder i det hele taget. Det er i folkeskolen, børnene lærer samfundet at kende – det skal vi holde fast i. Et mål kunne jo være, at det i fremtiden er ni ud af ti børn, der mødes i folkeskolen.

6 opfordringer

Men det er selvfølgelig ikke nok, at børnene kommer ind i det samme klasselokale – de skal også have lyst til at blive der.

Folkeskolen skal bidrage til, at der knyttes stærke bånd mellem eleverne og mellem elever og lærere. Samtidig skal den invitere forældrene ind på skolen, så der opstår forældrefællesskaber på tværs af kultur og klasse.

Det er en forudsætning for, at vi også kan dæmme op for den særlige udfordring i udskolingen, hvor rapporten fra Rådet for Børns Læring viser, at et stigende antal elever skifter til en fri- eller privatskole.

Det er selvfølgelig ikke nok, at børnene kommer ind i det samme klasselokale – de skal også have lyst til at blive der

Københavns Kommune har sat penge af til at forbedre udskolingen. Resultatet af den indsats er det for tidligt at vurdere, men det er væsentligt, at der alle steder afsættes penge nok til, at lærere og pædagoger får rammer og ressourcer til at arbejde med inklusion og fællesskab på tværs af forskellighed i klasselokalet.

Vi skal styrke folkets skole - også i udskolingen - ved at sikre kvalitet i hver eneste undervisningstime og sørge for, at alle børn føler sig som en uundværlig del af fællesskabet.

I Skole og Forældre og Brug Folkeskolen tror vi på den danske folkeskole både i de store byer og i landdistrikterne. Derfor har vi disse seks opfordringer til kommuner og politikere i hele Danmark:

1. Sørg for, at der er en folkeskole i nærheden af børnene.

2. Sørg for en stabil skoledrift.

3. Sørg for en bæredygtig elevsammensætning på alle skoler.

4. Sørg for at styrke alle skolens fællesskaber – også i udskolingen.

5. Sørg for tidssvarende og attraktive bygninger.

6. Og sørg for et stærkt samarbejde med os, der har valgt folkeskolen for vores børn.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: