0
Læs nu

Du har ingen artikler på din læseliste

Hvis du ser en artikel, du gerne vil læse lidt senere, kan du klikke på dette ikon
Så bliver artiklen føjet til din læseliste, som du altid kan finde her, så du kan læse videre hvor du vil og når du vil.

Næste:
Næste:
Artiklen er føjet til din læseliste Du har ulæste artikler på din læseliste
Pressefoto
Foto: Pressefoto

Dette års arbejdsprogram for Rådet for Børns Læring er »tendentiøst i svær grad«, skriver forskningschef i Cepos Henrik Christoffersen.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Dette er et debatindlæg.

Indlægget er udtryk for skribentens holdning. Du er velkommen til at deltage i debatten – send dit indlæg til debat.skolemonitor@pol.dk


Cepos-chef: Rådet for Børns Læring tegner et skævt billede

En rapport fra Rådet for Børns Læring har undersøgt tilslutningen til folkeskolen, men analysen giver »et helt forkert billede af situationen«, skriver Henrik Christoffersen, forskningschef i Cepos.

Debat
Læs artiklen senere Gemt (klik for at fjerne) Læst

Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.

Spørgeskema om automatisk oplæsning

Rådet for Børns Læring har netop offentliggjort en rapport om søgningen til folkeskolen og til de frie grundskoler. Rapporten er udarbejdet af analysefirmaet Epinion, og den tegner et helt forkert billede af situationen.

Det svarer ganske godt til rådets program for indeværende arbejdsår, som også er tendentiøst i svær grad.

Rådet har sat sig for at se på, hvad der kaldes 'balancen' mellem folkeskolen og de frie grundskoler. Man må forstå, at der hermed menes, at folkeskolen skal være dominerende, og at der ikke skal være for mange elever i de frie grundskoler.

Rådet sætter sig mere konkret opgaven at se på; »hvordan folkeskolen kan konkurrere med de frie grundskoler«.

Det relevante spørgsmål er selvfølgelig, hvordan de frie grundskoler, som jo er bedre til at løfte eleverne fagligt end folkeskolerne, kan klare sig i konkurrencen med folkeskolen

Det er jo en absurd måde at stille tingene op på al den stund, at de frie grundskoler må nøjes med at kunne anvende 20 procent mindre per elev til skoledriften end folkeskolerne.

Det relevante spørgsmål er selvfølgelig, hvordan de frie grundskoler, som jo er bedre til at løfte eleverne fagligt end folkeskolerne, kan klare sig i konkurrencen med folkeskolen, og der er da også til stadighed frie grundskoler, som bukker under i denne konkurrence, fordi deres økonomiske midler er så knappe.

Misforstået lære

Rådet for Børns Lærings Epinion-rapport beregner på en lang række dimensioner, hvor mange procent af eleverne i folkeskolen og i de frie grundskoler, som er kendetegnet ved forskellige karakteristika, og disse beregninger gentages så for en årrække, så der fremkommer en ændring i procentandele, hvad enten det er forældres uddannelsesbaggrund, etnicitet eller andet.

Disse beregninger er i sagens natur i sig selv simple og korrekte som sådan. Når de alligevel tegner et skævt billede, er det fordi procentsammenligningerne over tid ikke foregår på et alt-andet-lige grundlag. Der er simpelthen kommet flere elever i de frie grundskoler, og det har langt fra været tilfældigt, hvor elevtilvæksten er forekommet.

Ændringerne i elevsammensætning i de frie grundskoler er altså i høj grad et resultat af, at det er bestemte steder, at tilvæksten er foregået, og at det ligeledes er en reaktion på bestemte problemer, at tilvæksten er foregået.

Når folkeskoler i udkanten nedlægges, og eleverne, som jo alle er etnisk danske, sendes til en fri grundskole, så er det den pågældende kommune, som reducerer procentdelen af elever med anden etnisk baggrund i de frie grundskoler. Det ser Rådet for Børns Læring aldeles bort fra. Derfor kommer analysen til at pege på en helt misforstået lære fra tallene.

Lang vej til skole og sociale problemer er afgørende

Sagen er den, som jeg også ridsede op i et indlæg i Politiken den 11. juni, at tilvæksten til de frie grundskoler er foregået, hvor kommunerne ikke har skabt tilfredsstillende skoleforhold i folkeskolen.

Her er to problemstillinger afgørende. Det drejer sig om lang skoleafstand, som kan fremkomme ved lukning af folkeskoler. Og det drejer sig om uløste sociale problemer, specielt integrationsproblemer.

Derfor er svaret på det spørgsmål, som Rådet for Børns Læring stiller sig selv, nemlig hvordan folkeskolen kan stå sig i konkurrencen, simpelt. Folkeskolen skal gøre det ordentligt.

Fjerner den sig fra folket og lever den med uløste integrationsproblemer, så sygner den hen.

Replik fra Charlotte Rønhof, formand for Rådet for Børns Læring:

Forskningschef i Cepos Henrik Christoffersen peger på, at rapporten tegner et »helt forkert billede af situationen«. Men eftersom rapporten er en analyse af foreliggende faktuelle registeroplysninger fra Undervisningsministeriet, er det svært at være enig i den påstand.

Vi har i rapporten ikke undersøgt årsagerne til forældrenes skolevalg. Men en undersøgelse om frit skolevalg foretaget af Epinion i 2017 peger på, at skoletypen ikke er væsentlig for forældrenes valg. Det er derimod faglighed, trivsel og gode relationer mellem forældre, børn og lærere på skolen, som forældrene vægter højest.

Det vil dog i høj grad være interessant at se nærmere på årsagerne bag valg af skoleform. Også fordi vi i rapporten viser store forskellige mellem de forskellige skoleformer under de frie grundskoler.

Formandskabet for Rådet for Børns Læring vil derfor også tage et spadestik dybere og undersøge, hvilke bevægelser der ligger til grund for blandt andet den stigende elevtilslutning til de frie grundskoler.

Christoffersen synes endvidere indigneret over, at vi i formandskabet sætter fokus på balancen mellem folkeskoler og frie grundskoler. Forældre har i mange år støt og roligt fravalgt folkeskolen, så hele 18,3 procent af skoleelever i Danmark i dag går på en fri grundskole.

Det er indlysende bekymrende, hvis valget af en fri grundskole hviler på et fravalg af folkeskolen. Sidstnævnte kan - som Christoffersen påpeger - skyldes skolelukninger og integrationsproblemer. Og i nogle tilfælde formentlig også en berettiget eller uberettiget frygt for, at den folkeskole ens barn skal gå på, ikke lever op til den faglighed, man ønsker. Alt det bliver vi med formandskabets kommende analyse forhåbentlig snart klogere på.

Jeg mener ikke, vi skal straffe de frie grundskoler for at være attraktive. Men vi må have en ærlig samtale om, hvordan vi løfter folkeskolen, så endnu flere vælger den til. Hvis man ikke møder forskelligheder som barn, bliver det nemlig vanskeligere at acceptere dem som voksen. Folkeskolen er den sidste bastion, som - i væsentlig grad - samler børn og unge med forskellige sociale baggrunde, hudfarve, religion osv. Vi har på alle måder brug for den sammenhængskraft i vores samfund.

Christoffersen giver os også et råd med på vejen: »Derfor er svaret på det spørgsmål, som Rådet for Børns Læring stiller sig selv, nemlig hvordan folkeskolen kan stå sig i konkurrencen, simpelt. Folkeskolen skal gøre det ordentligt.«

Jeg er helt enig i det sidste. Men simpelt bliver det aldrig.

Deltag i debatten - send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Læs mere: