Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningStefan Hermann skriver i Politiken Skoleliv 17. juni, at der er to tidsler i skolegården: De nationale test og den stramme økonomi. Begge er de ifølge Hermann trusler mod den brede folkelige opbakning til folkeskolen.
Det, tror jeg, Hermann har ret i. Men han overser desværre, at det ikke nytter noget at slå sådanne tidsler ned. Hvis ikke roden graves med op, vokser de blot op igen. Måske vil det være i lidt andre former:
En afskaffelse af de nationale test vil sikkert blot lede til opfindelsen af andre måder at måle og dokumentere elevernes progression på – gennem Learning Analytics og Big Data, der sporer enhver bevægelse, eleverne gør sig.
Jeg kender nok en regnearksforsker eller to, der ville sætte pris på den slags, og der er sikkert også et par politikere, der gerne på den måde får 'sikkerhed' for, at de får noget for pengene.
Vi må tage en grundlæggende diskussion af, om vi virkelig vil holde skole på en måde, hvor det målbare udbytte og de konstant voksende, mistillidsbårne dokumentationskrav skal være den rod, vi lader skolen næres af
Også den stramme økonomi kunne afhjælpes – men det kunne meget vel være på måder, der binder skolerne endnu tættere til politisk fastsatte krav om bestemte læringsudbytter og om anvendelse af bestemte 'evidensbaserede' metoder. Vi så det med Maersk-milliarden, som næppe har givet folkeskolen meget godt.
Hvordan vil vi holde skole?
Enhver, der har mødt en tidsel, véd vel, at disse må tages op med rode. Det gælder også dem, der vokser i skolegården. Vi må derfor tage en grundlæggende diskussion af, om vi virkelig vil holde skole på en måde, hvor det målbare udbytte og de konstant voksende, mistillidsbårn