Debat: Skolen skal ikke være statens kompetencefabrik

Stefan Hermann skriver i Politiken Skoleliv 17. juni, at der er to tidsler i skolegården: De nationale test og den stramme økonomi. Begge er de ifølge Hermann trusler mod den brede folkelige opbakning til folkeskolen.

Det, tror jeg, Hermann har ret i. Men han overser desværre, at det ikke nytter noget at slå sådanne tidsler ned. Hvis ikke roden graves med op, vokser de blot op igen. Måske vil det være i lidt andre former:

En afskaffelse af de nationale test vil sikkert blot lede til opfindelsen af andre måder at måle og dokumentere elevernes progression på – gennem Learning Analytics og Big Data, der sporer enhver bevægelse, eleverne gør sig.

Jeg kender nok en regnearksforsker eller to, der ville sætte pris på den slags, og der er sikkert også et par politikere, der gerne på den måde får 'sikkerhed' for, at de får noget for pengene.

Også den stramme økonomi kunne afhjælpes – men det kunne meget vel være på måder, der binder skolerne endnu tættere til politisk fastsatte krav om bestemte læringsudbytter og om anvendelse af bestemte 'evidensbaserede' metoder. Vi så det med Maersk-milliarden, som næppe har givet folkeskolen meget godt.

Hvordan vil vi holde skole?

Enhver, der har mødt en tidsel, véd vel, at disse må tages op med rode. Det gælder også dem, der vokser i skolegården. Vi må derfor tage en grundlæggende diskussion af, om vi virkelig vil holde skole på en måde, hvor det målbare udbytte og de konstant voksende, mistillidsbårne dokumentationskrav skal være den rod, vi lader skolen næres af.

Måske skal vi i stedet - igen - lade skolen næres af formålsbeskrivelsens værdier, og af en grundlæggende tillid til at skolens professionelle; dens ledere, lærere og pædagoger, formår at fortolke og omsætte dem i en levende praksis.

Lad os grave accountability-tidslerne op med rode og lade folkeskolen næres af dens formål og af folkelig opbakning og tillid – både fra det politiske niveau og i de lokale samfund.

Så vil vi se en skolegård, hvor blomsterne bryder gennem asfalten i en mangfoldighed af farver og former. Så vil vi igen se folkeskolen som folkets skole og ikke blot som statens kompetencefabrik.

Deltag i debatten – send dit indlæg til debat.skoleliv@pol.dk

• Kopiér link