Der er ikke oplæsning af denne artikel, så den oplæses derfor med maskinstemme. Kontakt os gerne på automatiskoplaesning@pol.dk, hvis du hører ord, hvis udtale kan forbedres. Du kan også hjælpe ved at udfylde spørgeskemaet herunder, hvor vi spørger, hvordan du har oplevet den automatiske oplæsning.
Spørgeskema om automatisk oplæsningLæringskulturen er for uambitiøs, der inddrages for lidt forskningsviden i læreruddannelsen, og frafaldet er stadig for højt.
Det er tre af de bærende kritikpunkter og konklusioner i den afsluttende evaluering fra regeringens ekspertgruppe, der har nærstuderet den nye læreruddannelses kvalitet efter omlægningen i 2013.
At læringskulturen er for uambitiøs, er en hård, men ikke for alvor overraskende, dom. Danske Professionshøjskoler kom på sin vis allerede i starten af 2018 evalueringens resultat i forkøbet, da organisationen udgav udspillet Handleplan til en bedre læreruddannelse, hvor den opstillede 10 ambitioner med løftet om at arbejde seriøst med de kritikpunkter, som ekspertgruppen nu også peger på.
Blandt andet derfor er det kloge nu heller ikke at miste troen på projektet og kaste sig ud i fundamentale, langvarige og usikre reformer af en uddannelse og et område, der allerede har været under et stort forandringspres længe.
For virkeligheden er, at det formentlig – inden for de eksisterende lovgivningsmæssige rammer – er muligt at forbedre læreruddannelsen markant.
På papiret har vi en læreruddannelse, der vil mange af de rigtige ting. På papiret – altså i beskrivelsen af uddannelsen fra 2013 – har vi grundlæggende en høj ambition. Det er ’blot’ endnu ikke lykkedes at realisere ambitionerne godt nok.
Det kan der være mange grunde til – men det interessante er nu, hvordan vi kom